Politikere dumper borgerforslag om gratis rejser over Storebælt – og vil ikke afvise at tage nye lån i broen

Hverken Socialdemokratiet eller Venstre finder det realistisk at gøre det gratis at køre over Storebæltsbroen. Partierne kan heller ikke afvise, at brugerne af broen igen kommer til at betale for ny infrastruktur i fremtiden. 

Storebæltsbroen åbnede i 1998 og skulle være betalt af brugerne i 2022. Foreløbig er tilbagebetalingen udskudt til 2034.
Storebæltsbroen åbnede i 1998 og skulle være betalt af brugerne i 2022. Foreløbig er tilbagebetalingen udskudt til 2034.Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Når Folketinget i den nærmeste fremtid skal forholde sig til, om det skal være gratis at køre over Storebælt, vil partierne over en bred kam vende tommelfingeren ned.

Kun Nye Borgerlige har erklæret sig som fortalere for forslaget, der er blevet støttet med over 50.000 underskrifter på borgerforslag.dk.

”Vi stemmer selvfølgelig for, at det skal være fri for brugerbetaling, når vi skal behandle det i Folketinget,” siger transportordfører Mette Thiesen (NB).

Men ifølge både Socialdemokratiet og Venstre er der ingen realisme i ideen.

”Der er jo ingen partier, der kan tilslutte sig det forslag. Selvom det er meget sympatisk, kan det ikke gennemføres, hvis ikke man har en kæmpe pose penge at hælde i,” siger transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V).

Samme toner lyder fra Socialdemokratiet.

”Vi er bundet af de aftaler, vi har lavet med de andre partier. Vi har med fuldstændigt åbne øjne sørget for, at vi finansierer fremtidige infrastrukturprojekter med penge fra Storebæltsbroen,” siger transportordfører Thomas Jensen.

Broen betaler for ny infrastruktur

Da Storebæltsbroen åbnede i 1998, var forventningen, at den ville være færdigbetalt af brugerne i 2022.

Når det alligevel ikke er tilfældet, skyldes det især, at Folketinget flere gange har besluttet, at indtægterne fra Storebæltsbroen skal finansiere ny infrastruktur i stedet for at nedbringe broens egen gæld.

Det skete blandt andet i forbindelse med infrastrukturaftalen i 2009 og 2021.

Samlet betyder det, at Storebæltsbroen først er tilbagebetalt i 2034. Til den tid vil indtægterne fra broen have finansieret infrastruktur for 19 milliarder kroner, hvilket nogenlunde svarer til den gæld, der stadig er i Storebæltsbroen i dag.

Gælden bør dog ikke være nogen hindring for at gøre det gratis at passere broen snarest muligt, mener Mette Thiesen.

”Hvis der er politisk vilje til det, så kan man sagtens finde de penge.”

Hvordan?

”Der er masser af muligheder for at finde penge i alt det frås, der bliver brugt penge på i det offentlige. Men for os at se kunne man også sagtens fjerne nogle af de letbaneprojekter for eksempel, der ligger i Infrastrukturplanen.”

Nye Borgerlige var som medunderskriver af Infrastrukturaftalen 2035 med til at finansiere infrastrukturprojekter med indtægter fra Storebæltsbroen.

Udskudt flere gange

Politikerne udskød første gang den endelige tilbagebetalingsdato på Storebæltsbroen i 2009, da et bredt folketingsflertal besluttede, at broindtægterne skulle bidrage med ni milliarder kroner til en ny Infrastrukturfond.

Det betød, at datoen for færdiggjort tilbagebetaling af Storebæltsbroen blev udskudt med fem til seks år.

Senere besluttede en stribe borgerlige partier i 2017 at udvide motorvejsstrækningen på Vestfyn, hvor der blev fundet 2,1 milliarder kroner på Storebæltsbroen, der betød nye forsinkelser af tilbagebetalingen af broen med yderligere fem år. 

Det skete for tredje gang, da et samlet Folketing sidste sommer indgik aftalen om Infrastrukturaftalen 2035, hvor politikerne besluttede at finde 7,9 milliarder kroner til ny infrastruktur gennem Storebæltsbroen.

Afviser ikke at gentage finten

Den populære model for finansiering af infrastruktur kan meget vel blive gentaget i fremtiden.

Hverken Socialdemokratiet eller Venstres ordførere vil således afvise at finde penge til nye infrastrukturprojekter frem imod 2034, hvor broen ifølge de nyeste fremskrivninger vil være færdigbetalt af brugerne. 

”Det er noget, vi må tage stilling til engang i fremtiden, men for nuværende er der ikke nogen planer om det,” siger Thomas Jensen.

Bør broen være gratis at passere, når den ifølge fremskrivningerne er betalt i 2034?

”Det kommer an på, hvilke projekter vi kan blive enige om på Christiansborg, og hvordan vi kan finde finansiering til dem. Det må vi tage i forhandlingslokalet,” siger han.

Selvom Kristian Pihl Lorentzen kalder forslaget om en gratis passage over Storebælt for “sympatisk”, vil han heller ikke lægge finansieringsmodellen for ny infrastruktur i graven.

”Jeg ville da ønske, at man kunne finde pengene til infrastruktur i de mange milliarder, som bilisterne hvert år betaler i bilafgifter. Sådan er den politiske virkelighed bare ikke, men Venstre har ingen aktuelle planer om at trække flere penge ud af Storebælt.”

Men du vil ikke afvise, at Venstre igen lægger stemmer til det?

”Det tør jeg ikke.”

Storebæltsbroen blev taget i brug i 1998 og siden har over 220 millioner køretøjer kørt over forbindelsen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Thiesen

MF (DF)
lærer (N. Zahles seminarium 2008)

Kristian Pihl Lorentzen

Fhv. MF (V), fhv. næstformand for Færdselssikkerhedskommissionen, major
videregående officersuddannelse (Forsvarsakademiet og Hærens Officersskole 1990)

Thomas Jensen

MF (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2005)









0:000:00