Politikere kræver lønhop for at ændre deres pension

PENSION: Efter hård kritik er alle Folketingets partier nu indstillet på at hæve pensionsalderen for politikere valgt ind før 2007. Til gengæld vil politikerne give sig selv en lønforhøjelse.
Foto: colourbox.com
Jørgen Skadhede
Partierne på Christiansborg er nu parate til at hæve pensionsalderen for folketingsmedlemmer valgt ind før 2007. Men til gengæld vil politikerne give sig selv en lønforhøjelse. Det erfarer Altinget.dk.

Kursskiftet sker efter hård kritik fra en række fagbosser, som har beskyldt politikerne for hykleri. Politikerne har således undladt at hæve deres egen pensionsalder, samtidig med at de netop har hævet alderen for efterløn og folkepension for resten af befolkningen.

Kritiker: Ikke noget kønt syn
En af de største kritikere af politikernes forvaltning af deres egen pensionsalder er delt i sit syn på politikernes løsning.

"På den ene side er det godt, at Folketinget endelig har fundet ud af, at det her er så provokerende for den almindelige dansker, at de er tvunget til at spise deres egen medicin. Men på den anden side er det ikke et kønt syn, hvis de bare forgylder sig selv på anden vis her midt i en krisetid, hvor lønmodtagerne i den grad har udvist løntilbageholdenhed," siger Dennis Kristensen, formand for fagforbundet FOA.

Medlemmerne af Folketingets Præsidium og partiernes gruppeformænd er meget fåmælte om sagen, som, de har aftalt, ikke skal diskuteres i pressen.

Fakta
Politikernes pensionsalder

Alle MF'ere som kom i Folketinget inden 2007 kan få folketingspension og eventuel ministerpension, når de fylder 60 år.

MF'ere, som er valgt i 2007 eller senere, kan først få deres pension, når de når den til enhver tid gældende efterlønsalder for deres jævnaldrende.

Som en del af velfærdsaftalen fra 2006 blev det besluttet, at MF'ere, der er valgt ind i 2007 eller senere, først kan få pension, når de opnår den til enhver tid gældende alder for efterløn.

Folketingspensionen og ministerpensionens størrelse er afhængig af, hvor mange år politikerne har været MF'er/minister. Folketingspension kan være på op til 28.429 kr. om måneden. Samlet set kan folketingspension og ministerpension højest udgøre godt 600.000 kr. om året, hvilket svarer nogenlunde til et folketingsmedlems løn på 651.000 kr. om året.

Men Venstres gruppeformand Kristian Jensen bekræfter dog, at:

"Vi ser på en samlet pakke, hvor både folketingsmedlemmernes pensionsalder og forskellige vederlag indgår," siger Kristian Jensen.

På den ene side er det godt, at Folketinget endelig har fundet ud af, at det her er så provokerende for den almindelige dansker, at de er tvunget til at spise deres egen medicin. Men på den anden side er det ikke et kønt syn, hvis de bare forgylder sig selv på anden vis her midt i en krisetid, hvor lønmodtagerne i den grad har udvist løntilbageholdenhed.

Dennis Kristensen
Formand for fagforbundet FOA

Unge politikere på tidlig pension
Med de nuværende regler kan han og en lang række andre unge politikere, som eksempelvis Mette Frederiksen (S) og Morten Østergaard (R), se frem til en pensionsalder på kun 60 år. Deres jævnaldrende kan derimod tidligst få efterløn som 66-årige og folkepension tidligst som 69-årige.

Hidtil har kun Liberal Alliance og Dansk Folkeparti støttet et beslutningsforslag fra Enhedslisten om, at pensionsalderen for folketingsmedlemmer skal følge alderen for folkepension.

De fem partier Venstre, Socialdemokratiet, SF, Radikale og Konservative har hidtil stået sammen om at forsvare politikernes pensionsalder, som fortsat kun er 60 år for folketingsmedlemmer valgt ind før 2007.

Kompromis med højere løn
Men alle Folketingets otte partier ventes nu at nå til enighed om et kompromis foreslået af Enhedslisten. Det bliver en model, hvor alle politikere først kan få deres fulde pension, samtidig med at deres jævnaldrende kan få efterløn.

Der er dog det væsentlige forbehold ved modellen, at politikere valgt ind før 2007 fortsat kan få noget af deres pension som 60-årige. Nemlig den del af deres pension, som de har opsparet indtil 2007. Den del, de har optjent efter 2007, kan de først få udbetalt, når de når efterlønsalderen.

Men som kompensation for at gå med til en delvis højere pensionsalder, vil politikerne altså samtidig forhøje deres egen løn på i dag 651.000 kr. om året. Dermed tilhører folketingspolitikere i forvejen gruppen af de seks procent højest lønnede danskere.

Modregning i eftervederlag
Den model, der arbejdes på, indeholder dog også det element, at der skal være fuld modregning i eks-folketingsmedlemmernes eftervederlag på to års løn.

I dag kan politikerne både få eftervederlag fra Folketinget og eventuel løn fra et nyt job det første år efter, at de har forladt Folketinget. Nu skal der i stedet være fuld modregning i eftervederlaget fra dag ét, hvis politikerne får et nyt job.

Partierne på Christiansborg arbejder ifølge Altinget.dks oplysninger på at kunne fremsætte et fælles lovforslag om ændringerne måske allerede før sommerferien.

EL trækker sit forslag
Derfor trækker Enhedslisten med al sandsynlig sit eget beslutningsforslag tilbage, så det aldrig kommer til afstemning i folketingssalen.

"Intet tyder på, at vores forslag kommer til afstemning, fordi der nu foregår en god og positiv proces," siger Enhedslistens gruppeformand Per Clausen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Folketingets formand Mogens Lykketoft (S).

Og næstformand Bertel Haarder (V) ønsker ikke kommentere sagen.

"Vi har aftalt ikke at sige en lyd om det. Så du får ikke mig til at sige noget," siger Bertel Haarder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dennis Kristensen

Fhv. forbundsformand, FOA
portør (Amtssygehuset i Herlev 1976)

Kristian Jensen

Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
bankassistent (Unibank Lemvig 1993)

Bertel Haarder

Fhv. MF og minister (V)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1970)

0:000:00