Politikere raser over hvidvask i Danske Bank

Diktaturstaten Aserbajdsjans hvidvask for milliarder af kroner gennem Danske Bank vækker tirsdag harme på Christiansborgs gange.

Blandt andet i regeringspartiet Venstre, hvor erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen finder Danske Banks håndtering af sagen forkastelig:

"Hvordan kan sådan noget foregå, uden at der gribes ind? Man har slet ikke haft styr på tingene, for ellers kunne sådan noget slet ikke foregå. Alle advarselslamperne burde have blinket," siger han.

"Alle elementer af skandale"
Reaktionen kommer efter Berlingskes afsløring af Aserbajdsjans hvidvask af flere milliarder kroner. De penge er gået fra diktaturstaten til indflydelsesrige politikere og embedsmænd verden over gennem Danske Bank. 

Banken har overfor avisen erkendt sit ansvar, men det får ikke politikerne til at lempe på kritikken.

"Det er fuldstændig vanvittigt, at der igen kommer så stor en historie. Sagen har alle elementer af skandale i sig. De har udvist grov uagtsomhed og højst sandsynligt brudt hvidvaskloven i vildt omfang," siger erhvervsordfører i SF, Lisbeth Bech Poulsen.

Også i Dansk Folkeparti er man særdeles utilfreds med hvidvaskningen gennem Danske Bank:

"Det er dybt kritisabelt, at man ikke har reageret meget mere offensivt. Det er ikke nogen formildende omstændighed, at hvidvaskningen foregik gennem en bank, de havde købt nogle år før. Datterselskabsbanker under dansk ejerskab skal selvfølgelig agere fuldstændig efter hvidvaskreglerne. Og det har de helt øjensynligt ikke gjort," siger erhvervsordfører i Dansk Folkeparti, Hans Kristian Skibby. 

"Stort genopretningsarbejde"
Den nye hvidvasksag er blot en af flere, der er blevet afsløret i de senere år. Omfattende sager om hvidvask og skattely i Moldova og Panama har blakket både Danske Bank og Nordeas ry.

Derfor vedtog Folketinget tidligere på året en ny hvidvasklov, der trådte i kraft 26. juni 2017. 

Og den vil ifølge både Torsten Schack Pedersen og Hans Kristian Skibby betyde, at der kommer længere mellem korruptionssagerne i fremtiden:

"Der er et stort genopretningsarbejde forude. Jeg forstår godt, hvis danskerne spørger, hvad der dog foregår. Men med stramningerne har vi sikret os et langt stærkere værn mod, at det kan gentage sig. Jeg forventer ved gud, at danske bankers involvering i korruptionssager er slut," siger Torsten Shack Pedersen.

"Det er min klare forventning, at øget kontrol og øget straf vil tage hånd om problemet. Men det er klart, at reglerne skal have tid til at få effekt," siger Hans Kristian Skibby. 

SF: Beskyt whistleblowerne
I SF er man imidlertid ikke så sikker på, at de nye stramninger i hvidvaskloven vil betyde et endegyldigt farvel til korruptionssagerne i banksektoren. 

Derfor har Lisbeth Bech Poulsen efter Berlingskes afsløring indkaldt erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen (K) i samråd, hvor hun vil have ministeren til at revurdere den nye hvidvasklov.

"Et hængeparti fra forårets aftale er whistleblowerne. Vi kom ikke i mål i forhold til, hvad vi ønskede. Det skal ikke være muligt at lave en ansættelseskontrakt, hvor man juridisk forpligter den ansatte til ikke at videregive oplysninger. Vi må have klokkeklar jura, der beskytter whistleblowerne," siger hun.