Politisk flertal peger på tunnel under Femern

BRO ELLER TUNNEL: Alt peger nu på, at der skal bygges en tunnel under Femern Bælt. Både Venstre, Socialdemokraterne og SF peger på en tunnel, og Dansk Folkepartis trafikordfører anbefaler det samme. Transportministeren venter en afgørelse i næste uge.
Alt peger nu på, at broen over Femern i stedet bliver en tunnel.
Alt peger nu på, at broen over Femern i stedet bliver en tunnel.
Anders Jerking
Der tegner sig nu et stort politisk flertal for at bygge en tunnel under Femern Bælt. Det står klart efter et debatmøde om Femern-forbindelsen torsdag aften i Rødby, hvor transportpolitikerne diskuterede, om der skal bygges en bro eller en tunnel.

Efter mødet var transportminister Hans Christian Schmidt (V) klar i mælet:

"Jeg er klar til at træffe en beslutning i næste uge, og det, jeg kommer til bordet med, er en sænketunnel," sagde ministeren til Altinget.

Samme meldinger kom fra trafikordførerne fra Venstre, SF og Socialdemokraterne, ligesom Dansk Folkepartis trafikordfører nu erklærer, at han støtter en tunnel. Dermed tegner der sig et massivt flertal for en tunnel-løsning.

"Vi skal diskutere det i folketingsgruppen i næste uge, og der vil jeg anbefale, at vi vælger den løsning, der er mest miljøvenlig, hvor der er størst chance for, at budgetterne holder, og hvor vi kan få flest danske arbejdspladser i anlægsfasen, og det peger i retning af en tunnel," siger Dansk Folkepartis Kim Christiansen.

Socialdemokraterne skal tage stilling til sagen tirsdag, men trafikordfører Magnus Heunicke lægger ikke skjul på, at han også vil anbefale en tunnel.

"Min indstilling er, at vi vælger en tunnel. Den er mere miljøvenlig, det er bedre for skibenes sikkerhed, og endelig kan tunnelbyggeriet skaffe 5-6.000 arbejdspladser," siger han.

SF har for længst besluttet, at partiet af miljøhensyn foretrækker en tunnel, og nu har Venstre også taget stilling.

"Venstres folketingsgruppe indstiller, at vi bygger en tunnel," siger partiets trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, der ud over muligheden for at skaffe arbejdspladser peger på, at en bro ind i mellem vil være lukket på grund af dårligt vejr.

"Skulle jeg vælge med hjertet, så valgte jeg broen, men kobler jeg hjernen til, så vælger jeg tunnellen," siger han.

Tre grunde til tunnel 
Transportminister Hans Christian Schmidt oplyser, at han allerede i næste uge vil indkalde forligspartierne (alle undtagen Enhedslisten) til et møde. Her skal der træffes beslutning om, hvorvidt det er en bro eller en tunnel, som skal være den foretrukne løsning i den kommende VVM-undersøgelse. Først når VVM-undersøgelsen - om flere år - er færdig, skal politikerne formelt bestemme, hvilken model der skal bygges, men alt peger altså nu i retning af en tunnel.

Vælger politikerne tunnelen, så lægger de sig på linje med anbefalingerne fra Femern A/S.

De nyeste beregninger viser, at bro og tunnel vil blive omtrent lige dyre at anlægge, at de vil have samme sikkerhed og tage næsten lige lang tid at bygge. Men derudover taler især tre ting til fordel for tunnelen:

For det første er tunnelen mere miljøvenlig. Når den først er bygget, vil den ikke påvirke miljøet, mens broen kan genere de trækkende fugle.

For det andet vil broen øge risikoen for skibskollisioner i det stærkt trafikerede bælt, hvor 47.000 skibe sejler igennem årligt. Et tal, der ventes at stige til 80-110.000 inden 2030.

Og endelig for det tredje vil en tunnel sandsynligvis give flest danske arbejdspladser i anlægsfasen. Det skyldes, at stålkonstruktionerne til en bro kan laves i Fjernøsten, mens de enorme betonelementer til en tunnel skal støbes i nærområdet.

Forsigtigt budget 
På mødet i Rødby forklarede Leo Larsen, adm. direktør i Femern A/S, at en fast forbindelse vil koste 38 milliarder plus 8-9 milliarder kroner i landanlæg. Forbindelsen skal i første omgang finansieres af EU-støtte og statsgaranterede lån, som efterfølgende betales tilbage i form af brugerbetaling. Det er samme model, som er benyttet ved Storebælt- og Øresundsbroerne.

Femern A/S regner med en takst omkring 420 kroner for at køre gennem tunnellen, som efter planen vil være betalt tilbage efter 35 år.

Otto Anker Nielsen, professor på DTU Transport erklærede, at budgetterne efter hans skøn var baseret på meget forsigtige prognoser.

"Der er meget, der taler for, at trafikspringet bliver større end forudset," sagde han.

Lolland: Kom i gang  
Lollands borgmester, Stig Vestergaard (S) erklærede, at det ikke er afgørende for kommunen, om det bliver en bro eller en tunnel.

"Det afgørende er, at vi kommer hurtigt i gang," sagde han.

DI Transport har tidligere været bekymret for, om en tunnel ville betyde restriktioner for transport af farligt gods, men her er ikke forskel på tunnel- eller bro-løsningen, og derfor opfordrede DI's, branchedirektør, Michael Svane, også politikerne til hurtigt at komme i gang.

FDM påpegede på mødet, at en tunnel er dyrere i drift end en bro, og at den merudgift skal betales af bilisterne, mens Dansk Ornitologisk Forening opfordrede til at fravælge en bro, som kan genere fugletrækkene i området.

Endelig spurgte cyklistforbundet, om det var muligt at etablere en cykelsti gennem tunnelen, men det afviste Leo Larsen. Cyklisterne må tage toget.

Går alt efter planen, kan den fast forbindelse være klar i 2020.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Christian Schmidt

MF (V), fhv. miljø-, fødevare-, transport- og bygningsminister
lærer (Haderslev Seminarium 1977)

Kristian Pihl Lorentzen

Fhv. MF (V), fhv. næstformand for Færdselssikkerhedskommissionen, major
videregående officersuddannelse (Forsvarsakademiet og Hærens Officersskole 1990)

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

0:000:00