Politiske reklamer er ulovlige på tv, men i valgkampen opruster partierne på alle andre platforme

Mens det er ulovligt at reklamere for politiske budskaber på flow-tv i valgkampen, har partier og politikere frit spil på streamingtjenester og sociale medier. Venstre vil lovliggøre politiske tv-reklamer, og også Socialdemokratiet vil strømline reglerne. Enhedslisten advarer mod "amerikanske tilstande". 

”Jeg har altid haft svært ved at forstå, hvorfor demokrati og folkestyre bliver betragtet som værende så kontroversielt, at man ikke må reklamere for det op til et folketingsvalg," siger Venstres Jan E. Jørgensen. 
”Jeg har altid haft svært ved at forstå, hvorfor demokrati og folkestyre bliver betragtet som værende så kontroversielt, at man ikke må reklamere for det op til et folketingsvalg," siger Venstres Jan E. Jørgensen.  Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Karl Emil Frost

Valgkampen begynder at spidse til, og partierne er i fuld gang med at veksle de sidste kampagnekroner til alt fra avisannoncer, reklamefremstød på sociale medier og bannere i gadebilledet.

Senest har politikerne også fundet vej til det omdiskuterede sociale medie TikTok, hvor de forsøger at fange særligt yngre vælgeres opmærksomhed med korte og gerne sjove klip.

Her kan man blandt andre støde på Enhedslistens Rosa Lund og Liberal Alliances Alex Vanopslagh, som også optræder sammen i flere videoer. Her skiftes de til at læse stereotype fordomme op om hinandens vælgere – alt imens de tygger og hoster sig igennem (tilsyneladende) meget stærke chilier.

Videoerne med de to politiske modstandere høster tusindvis af likes, og specielt Alex Vanopslagh har tidligt øjnet mediets potentiale og benævnes nu flere steder som ”kongen af TikTok”.

Frem mod valgdagen 1. november vil danskerne altså uundgåeligt støde på et væld af politiske budskaber, når de bevæger sig rundt i landet, kigger ned i deres smartphones og går på Facebook, TikTok, YouTube eller benytter sig af streamingtjenester.

Men ikke på flow-tv. Her er det nemlig ulovligt for partierne og de opstillede kandidater at reklamere, fremgår det af radio- og fjernsynslovgivningen.

Ifølge Astrid Haug, der er ekspert i digitale og sociale medier og rådgiver virksomheder på området, har loven oprindeligt haft til formål at værne mod ”særligt effektfulde” reklamer fra de mest pengestærke partier.

Tanken var, at reklamerne svækkede den alsidige meningsudveksling og derfor i sidste ende demokratiet. Men på de sociale og digitale medier gælder der i praksis samme dynamikker i dag, fastslår hun.

”Har du mange penge, kan du få, og har du ingen, må du gå eller være meget kreativ for at få opmærksomhed. De digitale og sociale medier har overhalet lovgivningen, som man ikke har valgt at opdatere,” siger Astrid Haug.