Om  
Mateusz Morawiecki
Donald Tusk

Polsk regeringschef taber afstemning: Tusk er et skridt tættere på premierministerposten

Efter en mistillidsafstemning i det polske parlament står Mateusz Morawiecki fra det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed til at forlade premierministerposten. 

Efter otte år står partiet Lov og Retfærdighed til at miste magten i Polen.
Efter otte år står partiet Lov og Retfærdighed til at miste magten i Polen.Foto: Wojtek Radwanski/AFP/Ritzau Scanpix
Johan Auken Alstrup

Tidligere ministerpræsident og EU-leder Donald Tusk rykker endnu tættere på den polske premierministerpost.

Efter en mistillidsafstemning i parlamentet står det nemlig klart, at Mateusz Morawiecki fra partiet Lov og Retfærdighed ikke kan fortsætte som regeringsoverhoved.

Det oplyser Reuters.

Lov og Retfærdighed fik 35 procent af stemmerne ved parlamentsvalget i oktober og blev landets største parti. Men efter otte år ved magten står Morawiecki uden koalitionspartnere i parlamentet og er dermed ikke i stand til at mønstre et flertal og genopnå regeringsmagten.

Dermed er der lagt op til et regimeskifte til fordel for den tidligere EU-præsident Donald Tusk og hans oppositionskoalition.

Tusk har blandt andet lovet at få frigivet de 36 milliarder euro, som EU-Kommissionen har indefrosset på grund af manglende retsreformer i Polen.

Det sker på baggrund af de sidste otte års reformer under Lov og Retfærdighed, som kritikere anklager for at have undermineret domstolenes uafhængighed, forvandlet statsejede medier til et propagandakanaler og opildnet fordomme mod minoriteter som immigranter og dele af LGBT-samfundet.

266 af parlamentets medlemmer stemte, at de ikke havde tillid til premierminister Mateusz Morawiecki. Han fik støtte fra 190 medlemmer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mateusz Morawiecki

Fhv. premierminister, Polen

Donald Tusk

Premiereminister, Polen
historiker (Gdansk Uni. 1980)

0:000:00