Portræt: Drev de store følelser værdikrigeren Khader ud i stormvejr?

PROFIL: Naser Khader (K) er hverken stor strateg eller detaljens mester, men hans viden og brændende holdninger til radikal islam sår ingen tvivl om. Her er historien om en frihedskæmper, hvis temperament og uovervejede udfald somme tider spænder ben for hans eget projekt – som i sagen om Exitcirklen. 

På underarmen har han en tatovering af en brudt lænke og ordet Frihed skrevet på arabisk. Tværs over overarmen står Demokrati, også på hans modersmål.

Det er kampen for de to værdier, der driver Naser Khaders politiske arbejde – ja, liv. Det er der enighed om, uanset om man taler med den konservative integrationsordførers allierede eller modstandere.

Men der bliver også fortalt om en mand, som er drevet af følelser. Som ofte handler før han overvejer. Som har temperament. Og som siger, hvad han tænker, uden omsvøb, så han indimellem taber både nuancer og tilhængere på vejen.

Dermed ser flere kendere af Naser Khader hele sagen om Exitcirklen som et eksempel på, hvordan Khaders største styrker også bliver hans svagheder.

Senest er det kommet frem, at Khader har sendt en sms til den kvindelige imam Sherin Khankan, som hun opfatter som en trussel. Khader siger, det er en misforståelse. I går var han kaldt til samtale hos sin partiformand Søren Pape Poulsen (K) for at forklare sig.

Reagerer impulsivt
”Naser er ikke så præcis i sin kommunikation på dansk. Han er båret af indignation, og han er hurtig på aftrækkeren. Han reagerer impulsivt, og det gennemsyrer også hele den her sag,” siger Naser Khaders gode ven Michael Ulveman, som tidligere har været særlig rådgiver for daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og i dag er direktør i kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting.

Ifølge Ulveman er sms’en et eksempel på, at Khader sommetider kommunikerer sjusket, så budskabet bliver misforstået.

"Jeg kender Naser godt nok til at vide, at han aldrig kunne drømme om at true nogen," siger han.

Fra vor tids Kennedy til persona non grata
Der er en stor kontrast fra den aktuelle situation, hvor partifæller og andre borgerlige har været ude og tage afstand fra Khaders ageren i sagen om Exitcirklen, og til hans position i dansk politik for godt et årti siden.

Hans store folkelige gennembrud kom under muhammedkrisen i 2005.

Dengang var han folketingsmedlem for Radikale, og han stillede sig i spidsen for kampen for Jyllands-Postens ret til at bringe de tegninger af Muhammed, som var forhadt blandt mange muslimer, og som førte til alvorlige optøjer i Mellemøsten, trusler mod Danmark og angreb på danske ambassader.

Han tog initiativ til foreningen Demokratiske Muslimer, og populariteten ville ingen ende tage. I en leder blev han kaldt vor tids Kennedy, og 80 procent af danskerne bakkede ham op på tværs af partiskel. Året efter muhammedkrisens begyndelse viste en måling, at Naser Khader ene mand ville kunne skaffe 20 mandater ved et valg, hvis han skiftede til partiet Centrum-Demokraterne.

Nedtur med Ny Alliance
Khader forlod senere Radikale og blev medstifter af det nye parti Ny Alliance.

Det startede godt, men siden gik det brat nedad. Under valgkampen i 2007 blev han latterliggjort, fordi han i flere debatter afslørede, at han ikke havde styr på sit stof. Blandt andet kunne han ikke forklare sit partis skattepolitik om en flad skat på 40 procent. Og i en dokumentarfilm om det nye parti blev Khader og den øvrige ledelse fremstillet som amatører.

Senere blev Ny Alliance til Liberal Alliance. Men Khader mente, at partiformand Anders Samuelsen trak i en for liberal retning, og han skiftede til Konservative, som han selv har kaldt sit "sidste politiske stop".

Han stillede op for partiet i 2011, men kom ikke ind. I årene frem til næste folketingsvalg arbejdede han sig dog op igen og fik genetableret sit ry som mellemøstekspert. Han var fellow ved Hudson Instituttet i Washington og havde radioprogrammet Arabiske stemmer på P1.

Til tider mere i sine følelsers end sit intellekts vold
I 2015 kom han igen i Folketinget og er nu blandt andet udlændingeordfører.

At Khader nu igen står i problemer skyldes ikke mindst hans temperament. Det siger blandt andre Henrik Qvortrup, som tidligere var Khaders gode bekendte.

”Han handler indimellem før han tænker, hvis han føler sig indigneret. Om han sender en sms eller råber 'svin' ad nogen, så tror jeg, at han i handlingsøjeblikket føler, at det er det rigtige at gøre. Der er han mere i sine følelsers end i sit intellekts vold,” siger Henrik Qvortrup, som selv har oplevet Naser Khaders temperament for fuld udblæsning.

Da Qvortrup som chefredaktør på Se & Hør under valgkampen i 2007 bragte en historie om, at Khader skulle have fået udført sort håndværkerarbejde i hjemmet på Frederiksberg, gav Naser Khader udtryk for sin harme i et nu legendarisk tv-klip: ”Han er et svin,” råbte Khader om Qvortrup.

De to er i dag på talefod igen, og Henrik Qvortrup understreger, at han "faktisk godt kan lide" politikeren.

Den vrede værdikriger
Flere andre nævner eksempler på voldsomme vredesudbrud – ”langt ud over det rimelige” – over for kolleger i årene, før Khader forlod Radikale, og at enkelte skulle være blevet bange for ham på grund af hans facon.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) siger, at han aldrig selv har oplevet Naser Khader som temperamentsfuld. ”Men det kan da godt være, han har et lidt mellemøstligt temperament.”

Mikkelsen mener da også, det er Khaders stærke personlige engagement i de sager, han beskæftiger sig med, som er hans markante styrke.

”Han brænder for sin sag. Engagementet er hans største styrke, og jeg har mega respekt for den frihedskamp, han kæmper. Og for hans enorme viden om parallelsamfund og den fundamentalistiske trussel.”

Politisk ordfører Rasmus Jarlov (K) kalder Khader ”den måske største værdikriger i Folketinget”.

Khader: Jeg var totalt halalhippie
Kampen for frihedsrettighederne var hele grunden til, at Naser Khader gik ind i politik.

Som indvandrer med syrisk/palæstinensisk baggrund har han altid villet gøre op med det totalitære, med frihedsbegrænsninger og med radikale fortolkninger af islam. Det var de værdier, der motiverede ham til at arbejde med indvandrere som studerende. Han samlede tøj ind for flygtningeorganisationer og tolkede under politiets afhøringer af asylansøgere.

"Jeg var totalt halalhippie. Men jeg må sige, at mit arbejde med indvandrere gennem nogle år gjorde mig til realist. Når politiet for eksempel var ude og hente kaffe, så kunne nogle asylansøgere finde på at grine ad, at de snød dem. Det provokerede mig,” har Khader tidligere sagt i et interview med Information.

I dag er der ingen, der kalder Khader for halalhippie.

Han er kendt som en af de hårdeste kritikere af alt, hvad der lugter af parallelsamfund og radikale tolkninger af islam. Hans tendens til at skære sine budskaber firkantet ud har i kombination med de skarpe holdninger skaffet ham mange fjender i etniske minoritetsmiljøer, hvor mange ser ham som en forræder.

Kritik: Bruger metoder fra mellemøstlige regimer
Tidligere folketingsmedlem for SF Özlem Cekic, som kalder sig brobygger og tager rundt til dialogkaffe med sine modstandere, fortæller, at Naser Khader engang umiddelbart før en tv-debat lavede sjov med hendes projekt ved at file på en luftviolin og sige med vrængende stemme: "Hey brobygger, skal vi drikke noget kaffe?”

Hun svarede, at det måtte være ubehageligt for ham selv at være blevet til det modsatte. En grøftegraver.

”Mange med indvandrerbaggrund har set ham som en vigtig rollemodel. Men med årene er han blevet mere ekstrem i sine holdninger, og der er en frustration over, at hans frihedsidealer kun gælder for nogen, ikke alle. Han bliver set som en, der i den grad sparker nedad, aldrig taler minoritetsmiljøet op,” siger Özlem Cekic.

Hun peger blandt andet på, at Naser Khader går ind for mange forbud, mens han samtidig taler om frihedsrettigheder.

”Han stemmer for et burkaforbud og en imamlov, der begrænser præsters og imamers ytringsfrihed. På den måde ligner hans holdninger og redskaber dem, vi ser fra de regimer i Mellemøsten, som han altid har kritiseret," siger Cekic.

Mandsopdækket af PET døgnet rundt
Hun og flere andre vurderer, at de personlige trusler mod Naser Khader selv har skærpet hans holdninger og retorik over for radikale muslimer og indvandrere generelt.

Formand for vælgerforeningen i Aarhus, hvor Naser Khader er opstillet, Lars Kjær vurderer, at Khaders personlige erfaringer med radikaliserede miljøer både er en styrke og et benspænd.

”Manden har trusler på livet og PET-vagter over sig 24-7. Det er svært for os andre at forstå, hvad det gør ved én. Men det giver ham også en legitimitet som ingen andre. Det får folk til at lytte, men på den anden side kan han tale om problemer, som er så alvorlige, at folk vælger ikke at tro på det. På den måde kan personer som Naser somme tider stå i vejen for egne budskaber,” siger Lars Kjær.

Naser Khaders kamp har dog også givet ham ikke bare tilhængere, men deciderede fans og hyldest. 

Brian Mikkelsen kan i hvert fald godt blive misundelig over antallet af tilhørere, når partifællen er ude og tale.

"Om det er kirker eller biblioteker, er der jo fyldt, mens vi andre tit har halvfulde sale. Folk betaler endda billetpris for at komme ind og høre ham," siger han.

Han skal nok ikke være skatteordfører
Mange nævner, at Khader – trods dødstrusler og temperament – også har humor og et højt, hjerteligt grin, som han lader rulle mange gange på en dag. Han bakker sine venner op, og han gør folk tjenester, når de beder om det, selvom programmet i forvejen er proppet.

Han har også nået at tage en master i teologi, mens han var folketingsmedlem.

Men skal partifællerne Mikkelsen og Jarlov alligevel pege på en svaghed, så er det, at Khader nødig beskæftiger sig med andet end sine mærkesager.

"Jeg ville ikke udpege ham som skatteordfører. Det er ikke, fordi han er dårlig til tal, men det interesserer ham ikke. Det er vigtigt, at man giver Naser ordførerskaber, der interesserer ham, for han lægger sine kræfter i de sager, han brænder for. Det betyder så, at han ikke bruger så meget energi på andre sager," siger Rasmus Jarlov.

Vennen Michael Ulveman mener, at Naser Khader har fundet sin rette hylde som værdipolitiker frem for leder.

"I dag ved han godt, at han er bedst til at sætte ting i gang – ikke at føre tingene ud i livet i detaljen," siger han.

Det næste spørgsmål bliver, hvordan Naser Khaders eget parti ser på detaljerne i sagen om Exitcirklen.

Forrige artikel Støjberg vil forhindre forskerbøder med hastelovgivning Støjberg vil forhindre forskerbøder med hastelovgivning Næste artikel Voldsofre venter markant længere tid på at få erstatning Voldsofre venter markant længere tid på at få erstatning
Medarbejdere politianmeldes for svindel i Forsvaret

Medarbejdere politianmeldes for svindel i Forsvaret

SVINDEL: Medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse har i årevis ukontrolleret kunnet svindle med indkøb for flere hundrede millioner kroner, konkluderer Rigsrevisionen. Forsvarsministeren kalder sagen meget alvorlig og vil ikke udelukke advokatundersøgelse.