Peter Sabroe Klubbens Hæderspris, der er opkaldt efter den tidligere socialdemokratiske ildsjæl med samme navn, går i år til forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S).
Det skriver Det Sociale Netværk i en pressemeddelelse.
Poul Nyrup Rasmussen oprettede i 2009 foreningen Det Sociale Netværk, der har til formål at fjerne fordomme og tabuer og skabe bedre vilkår for psykisk sårbare.
I 2013 etablerede han rådgivningsinitiativet Headspace, der giver udsatte børn og unge nem og gratis adgang til hjælp med psykiske og sociale problemer.
Det er disse initiativer, som er årsag til, at den tidligere statsminister modtager Peter Sabroe Klubbens Hæderspris 2018.
I klub med Anker Jørgensen
Poul Nyrup Rasmussen er stolt over at modtage prisen.
"Det er en stor ære at modtage denne pris. For mig står Peter Sabroe som én af arbejderbevægelsens store foregangsmænd. Han var en frontkæmper for de fattigste og mest udsatte mennesker herhjemme," siger Poul Nyrup Rasmussen.
Med modtagelsen af prisen indskriver Poul Nyrup Rasmussen sig i en række af prismodtagere, der også har arbejdet aktivt for socialt udsatte.
Listen tæller blandt andre tidligere statsminister Anker Jørgensen, partiformand Mette Frederiksen (S) og journalist Jørgen Dragsdahl.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Tusindvis af udlændinge har fået job på ny og lavere beløbsordning
- S-profil endte i strid om dobbeltmandater. Nu kæmper hun for, at partiet genvinder tilliden i København















































