Kommentar af 
Mikkel Vedby Rasmussen

Vinder Trump i 2024, bliver det afgørende for USA's sikkerhedspolitik 

Det er svært at forestille sig, at amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik nogensinde bliver den samme, hvis Trump får en anden præsidentperiode, skriver Mikkel Vedby Rasmussen.

Anklagerne mod Trump for alt fra seksuelle krænkelser, snyd med kampagnemidler, opbevaring af hemmelige dokumenter og at ville omstyrte republikken synes ikke at forandre antallet af amerikanere, som igen vil stemme på den tidligere præsident, skriver Mikkel Vedby Rasmussen.
Anklagerne mod Trump for alt fra seksuelle krænkelser, snyd med kampagnemidler, opbevaring af hemmelige dokumenter og at ville omstyrte republikken synes ikke at forandre antallet af amerikanere, som igen vil stemme på den tidligere præsident, skriver Mikkel Vedby Rasmussen.Foto: Lindsay Dedario/Reuters/Ritzau Scanpix
Mikkel Vedby Rasmussen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Medmindre Jesus vender tilbage og erklærer sig som tilhænger af håndvåben og modstander af abort, så bliver Donald Trump republikanernes kandidat til præsidentvalget.  

Tirsdag 5. november 2024 vil amerikanerne skulle afgøre, om det er præsident Biden eller tidligere præsident Trump, som skal sidde i det ovale kontor de følgende fire år. 

Anklagerne mod Trump for alt fra seksuelle krænkelser, snyd med kampagnemidler, opbevaring af hemmelige dokumenter  og så selvfølgelig at ville omstyrte republikken  synes ikke at forandre antallet af amerikanere, som igen vil stemme på den tidligere præsident. 

Det er dog så som så med entusiasmen, hvis man spørger vælgerne, hvem de ville stemme på, hvis præsidentvalget var i morgen. Ingen kandidat kan trække mere end omkring 40 procent af stemmerne. Trump og Biden ligger stort set lige.

At selv demokraterne ikke er helt sikre på, hvordan præsidentvalget ender, stod klart, da senatet vedtog forsvarsbudgettet med den tilføjelse, at hvis en fremtidig præsident ønsker at forlade Nato, kan han kun gøre det med senatets godkendelse.

Mikkel Vedby Rasmussen

Bemærkelsesværdigt nok klarer Biden sig ikke særlig meget bedre mod Trumps største udfordrer i det republikanske primærvalg, Ron DeSantis. Siden langt færre republikanske vælgere støtter DeSantis, viser det, hvor svært Biden har ved at vinde republikanske vælgere over. 

Halvandet år er meget lang tid i politik, og som den siddende præsident har Biden mange kort at spille for at styrke sit kandidatur, mens Trump i stigende grad synes fanget i historien om sig selv. Det handler alt sammen om ham; mens Biden trods alt prøver at få det til at handle om USA. 

Men at selv demokraterne ikke er helt sikre på, hvordan det ender, stod klart, da senatet vedtog forsvarsbudgettet med den tilføjelse, at hvis en fremtidig præsident ønsker at forlade Nato, kan han kun gøre det med senatets godkendelse. For det er svært at forestille sig andre præsidenter end Trump, der kunne finde på at melde USA ud af Nato. 

At det demokratiske flertal skrider til lovgivning for én mand, er udtryk for, hvor konfliktfyldt en anden periode for Trump vil blive.  

Kernen i Trumps politik er et opgør med den amerikanske stat, som opstod under Anden Verdenskrig.  

En stat, som bygger atombomber, skabte FN, Nato og Den Internationale Valutafond, kæmpede krige i Korea og Vietnam og vandt den Kolde Krig. En stat, som med Trumps og hans vælgeres øjne ikke gør noget for amerikanere, som de er flest, men er elitens mulighed for at lege det romerske imperium.

Læs også

Det var den stats embedsmænd, der ignorerede Trump, når han i sin første præsidentperiode talte om at melde USA ud af Nato. Det var det amerikanske forsvar, som stille og roligt fortsatte med at stille styrker op, som kunne afskrække Rusland, mens Trump fedtede for Præsident Putin. Det var de samme generaler, som nægtede at sætte militæret ud i gaderne, og som var klar til at forsvare demokratiet, hvis Trump havde haft held til at udfordre den demokratiske proces. 

Intet af denne modstand vil være glemt, hvis Trump bosætter sig i det Hvide Hus for anden gang. I løbet af hans første periode var diskussionerne om europæisk sikkerhed mere abstrakte, men hvis Trump træder til, mens Ukrainekrigen raser, og Kina truer Taiwan, så vil han stå over for nogle anderledes centrale valg.

USA's sikkerhedspolitik vil være på valg sammen med Joe Biden. Det er svært at forestille sig, at amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik nogensinde bliver den samme, hvis Trump får en anden periode. 

Mikkel Vedby Rasmussen

Ukraines hær er kun i felten takket være amerikanske og allieredes bidrag af kampvogne og artillerigranater. En nylig meningsmåling fra CNN viste, at over halvdelen af amerikanerne mener, at de har bidraget nok til Ukrainekrigen.

Hvis Trump lukker for støtten, så vil han tvinge europæerne til enten at overtage finansieringen af krigen eller støtte den krigsafslutning, som Trump nu måtte foretrække.

På samme måde kan Taiwan kun holde Kina fra at invadere, hvis den amerikanske flåde vil hjælpe Taiwan. Hvis regeringen i Beijing ikke tror, at Trump vil give ordre til at stoppe en kinesisk invasion, ja, hvad skulle så egentlig afholde kommunistpartiet fra at angribe? 

USA's sikkerhedspolitik vil være på valg sammen med Joe Biden. Det er svært at forestille sig, at amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik nogensinde bliver den samme, hvis Trump får en anden periode. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mikkel Vedby Rasmussen

Professor og dekan, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1997), MSc International Relations (London School of Economics 1995), ph.d. (Københavns Uni. 2000)

Donald J. Trump

Fhv. præsident, USA (Republikanerne)
Bachelor i økonomi (Wharton School, Philadelphia, USA 1968)

Joe Biden

Præsident, USA (Det Demokratiske Parti)
bachelorgrad i historie og statskundskab (University of Delaware) og kandidatgrad i jura (Syracuse University 1968)

0:000:00