Pres på S for nyt fælles EU-fodslag: ”Vi er bekymrede for, om regeringen overhovedet er til noget”

Planen om en ny europapolitisk aftale fortoner sig ud i fremtiden til frustration for flere partier. Ro på, vi skal have folket med, lyder det fra ministeren.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) afviser, at han ønsker at parkere planen om en ny europapolitisk aftale i en syltekrukke.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) afviser, at han ønsker at parkere planen om en ny europapolitisk aftale i en syltekrukke.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Rikke AlbrechtsenThomas Lauritzen

BRUXELLES: ”Jeg kan godt få fornemmelsen af, at det er en syltekrukke, som man gerne vil vente med at skrue låget af til på den anden side af et folketingsvalg.”

Sådan lyder vurderingen fra Venstres Jan E. Jørgensen, indtil for nylig Venstres EU-ordfører, når han skal beskrive det engagement, han har set den socialdemokratiske regering lægge for dagen i forhold til at få genforhandlet grundlaget for Danmarks EU-politiske linje.

Revisionen af den såkaldte europapolitiske aftale, der blev indgået tilbage i 2008, er en del af de prioriteter, som regeringen formulerede sammen med de øvrige partier i rød blok efter valget, særligt på Radikales opfordring.

Udenrigsministeren virker, som om han har meget god tid. Han har nærmest sagt, at der kan gå et par år, før vi behøver at have den på plads.

Katarina Ammitzbøll
EU-ordfører (K)

Nu er der snart gået to år. Siden er der sket så lidt, at både Venstre og flere andre partier nu begynder at blive utålmodige. De mener, at der er god grund til at se den danske EU-retning efter i sømmene i lyset af det seneste årtis udvikling i og omkring Europa, og at det derfor er vigtigt med en ny, bred aftale om, hvad Danmark vil med sit europæiske medlemskab.

”Der er en brændende platform, for vi kan se, at vores forsvarsforbehold og retsforbehold får større og større betydning, der er flere og flere ting, vi ikke kan være med i. Vi har måttet sige farvel til Storbritannien, der har været Danmarks nærmeste allierede i mange år. Der er landsskadelige kræfter, som arbejder på at få Danmark til at følge samme vej. Og så har corona rejst spørgsmålet om, hvilken rolle EU skal have på det sundhedspolitiske område,” siger Jan E. Jørgensen.

Kan gå år

Konservative mener også, at der gerne må ske noget snart.

”Udenrigsministeren virker, som om han har meget god tid. Han har nærmest sagt, at der kan gå et par år, før vi behøver at have den på plads,” siger Katarina Ammitzbøll, der er K’s EU-ordfører.

"Der er rigtig mange ting, vi bør se på. Så jeg synes, det er vigtigt, at vi tager den dagsorden op."

Fakta

Folketingets europapolitiske aftale er grundlaget for den danske EU-politik. Det er et bredt forlig, som giver den røde tråd, som skiftende regeringer skal manøvrere efter i Bruxelles.

Den seneste af slagsen kom til veje i 2008 i kølvandet på Lissabontraktaten og blev støttet af Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, SF, Radikale og Ny Alliance.

Der har været flere tilløb til at få forhandlet en ny europapolitisk aftale siden, men det er ikke lykkedes at få et bredt udsnit af partierne til at enes om en egentlig aftale. Det tætteste, der kommet på det, er en miniaftale forud for afstemningen om retsforbeholdet i 2015.

Udenrigsministeriet opsummerer principperne i den eksisterende aftale fra 2008 således:

  • Et mere åbent EU, hvor lovgivningsprocessen foregår i fuld åbenhed.
  • Et mere forenklet og effektivt EU, der bedre kan levere resultater med 27 medlemmer.
  • Et mere robust EU, der kan håndtere globaliseringen og dens udfordringer.
  • Et EU, hvor Danmark kan bidrage til at fremme en økonomisk og socialt bæredygtig udvikling, samt fokusere på grænseoverskridende kriminalitet, globale klimaforandringer, samt flygtninge- og indvandrerproblemer mv.
  • Danmark skal have selvbestemmelse over beslutninger om, hvorvidt udenlandsk arbejdskraft skal have adgang til det danske velfærdssystem.
  • Ingen indblanding i den danske arbejdsmarkedsmodel, herunder konfliktretten.

Kilde: Udenrigsministeriet

Enhedslisten, som hidtil altid har stået uden for de europapolitiske aftaler, er også helt klar.

”Enhedslisten ser meget gerne en ny europapolitisk aftale. Vi mener, at der er behov for, at Danmark træder i karakter i forhold til EU,” siger partiets EU-ordfører, Søren Søndergaard, der nævner en socialdemokratisk mærkesag om en social protokol som noget af det, han rigtig gerne så medtaget i en nytænkning af EU-politikken.

”Det er ikke vores forslag eller vilje til at diskutere europapolitik, der mangler. Men spørgsmålet er, om begejstringen er lige så stor andre steder,” siger han med henvisning til det, han beskriver som regeringens ”lunkne” tilgang til emnet.

Ikke mere skærm

Hos Radikale kvitterer de for, at Udenrigsministeren i løbet af foråret trods alt er begyndt at tage tilløb. Han har inviteret ordførerne til indtil videre to webinarer for at føle dem på tænderne på nogle af de store temaer, der kan ende med at skulle ind i en sådan aftale. Det ene om klima, det andet om EU’s rolle i verden.

”Når de er afsluttet, så går de egentlige forhandlinger i gang. Så der er en proces i gang nu. Men det var også på tide,” siger Sofie Carsten Nielsen, der er Radikales politiske leder.

Det er ikke nogen syltekrukke for mig. Det er i respekt for, at vi har sat en folkelig debat i gang.

Jeppe Kofod
Udenrigsminister (S)

Pt. ligger også den proces dog lidt død, og der er ikke aftalt nye møder. Hypotesen er, at det ikke kommer til at ske, før coronasituationen tillader, at det kan gøres fysisk og ikke over skærm.

Ingen syltekrukke

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) afviser bestemt, at der skulle være tale om nøl fra regeringens side. Han erklærer sin fulde opbakning til en ny europapolitisk aftale.

”Det er en fremragende idé, som vi har arbejdet på fra starten,” siger han.

I stedet peger ministeren på behovet for også at få en offentlig diskussion af det danske medlemskab af EU-klubben, inden der indgås et nyt, stort politisk forlig på området.

”Det er ikke nogen syltekrukke for mig. Det er i respekt for, at vi har sat en folkelig debat i gang,” siger Jeppe Kofod.

Han peger på de såkaldte Eigtved-dialoger, som han søsatte sidste efterår. Det er en debatrække om det danske EU-medlemskab, hvor der dog kun nåede at blive afholdt et enkelt arrangement, før corona satte en stopper for det.

Søndag i Strasbourg fløjtedes den såkaldte Konference om Europas fremtid så i gang, som er EU’s store demokratiøvelse, der over det næste år vil opfordre borgerne i de 27 lande til at komme med deres input til samarbejdet.

”Hvis man sad som borger i Danmark, ville man tænke, hvorfor laver de en europapolitisk aftale, og så skal der være en debat om Europas fremtid, hvor vi så kommer med vores input bagefter. Jeg synes, at det skal foregå parallelt, og så tror jeg også, at de kan styrke hinanden,” siger Jeppe Kofod.

Er til noget

Hos Venstre er Jan E. Jørgensen dog ikke overbevist om, hvor dybt det stikker.

”De toner, der er kommet fra regeringen på det europapolitiske område, har jo ikke været præget af voldsom EU-begejstring. Det gør også, at vi kan være lidt bekymrede for, om regeringen, når det kommer til stykket, overhovedet er til noget,” siger Jan E. Jørgensen.

Derfor er der også spekulationer om, at Venstre selv vil lægge et EU-udspil frem inden længe for at lægge yderligere pres på regeringen. Det vil Jan E. Jørgensen ikke kommentere. Han bekræfter dog, at der bliver tænkt over det europapolitiske i partiet lige nu.

”Vi sidder ikke bare og venter. Vi har interne drøftelser om det her. For hvis vi skulle vente på, at der kom noget fra regeringen, så skulle vi vente meget længe,” siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan E. Jørgensen

MF (V), rådmand, medlem, Magistraten, Frederiksberg Kommune
advokat (L), cand.jur. (Københavns Uni. 1995)

Jeppe Kofod

Selvstændig rådgiver i Kofod Global, fhv. udenrigsminister, MF og MEP (S)
BA.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), MA i public administration (Harvard 2007)

Katarina Ammitzbøll

Fhv. MF (K), fhv. FN diplomat
cand.scient.soc. (RUC 1997), LLM, Master international jura (Warwick University 2004-2005).

0:000:00