Pressede lærere skal løbe endnu hurtigere

En række af de kommuner, som har behov for løfte elevernes timetal mest for at leve op til regeringens folkeskolereform, er udfordret af, at lærerne allerede nu bruger mange timer på at undervise.

Det viser en opgørelse, KL har lavet over, hvor mange timer en lærer i gennemsnit underviser i landets kommuner.

Stevns er den kommune, der statistisk set er mest udfordret. Her modtager eleverne betydeligt færre timers undervisning end landsgennemsnittet. Samtidig topper kommunen opgørelsen over, hvor stor en andel af lærernes tid der går til undervisning.

I Stevns forventer man da også i 2014 at forøge sin danmarksrekord i, hvor mange timer lærerne skal bruge på undervisning. I forbindelse med efterårets budgetforhandlinger blev niveauet løftet med 80 timer fra 720 timer om året til 800 timer om året.

Det svarer til et løft på de to timers ekstra undervisning om ugen, regeringen og KL forudsætter som det gennemsnitlige behov for at få økonomien i folkeskolereformen til at hænge sammen.

"Det har været en voldsom massakre af skolevæsnet her i kommunen de seneste fire år. Det er derfor, vi ligger så højt i den opgørelse. Nu fortsætter man ufortrødent ved at bede lærerne om at løbe endnu hurtigere for at betale gildet for reformen," siger Pernille Nørgaard, der er formand for Danmarks Lærerforenings Køge-Stevns-kreds.

Det har været en voldsom massakre af skolevæsnet her i kommunen de seneste fire år. Det er derfor, vi ligger så højt i den opgørelse. Nu fortsætter man ufortrødent ved at bede lærerne om at løbe endnu hurtigere for at betale gildet for reformen.

Pernille Nørgaard
Formand for Danmarks Lærerforenings kreds i Stevns og Køge

Presset på flere fronter
KL's opgørelse over lærernes undervisningsandel viser, at langt de fleste kommuner forventer at løfte timetallet med omkring de 80 timer. Enkelte kommuner vil løfte niveauet med helt op til 100 timer, mens et relativt stort mindretal forventer et løft på mellem 40 og 60 timer.

Også blandt de kommuner, som i forvejen har lærere, der bruger en stor andel af deres tid på undervisning, siger flere, at de forventer at hæve timetallet med 80 timer.

Sammenholder man KL's opgørelse over lærernes undervisningsandel med opgørelser over, hvor mange timer de enkelte kommuner tilbyder eleverne, er der flere kommuner, der som Stevns scorer højt på det første og lavt på det sidste.

De kommuner er særligt udfordret i forhold til at leve op til folkeskolereformens krav om minimumstimetal, fordi deres lærer i forvejen underviser meget. En problemstilling, også Holsterbros borgmester H.C. Østerby (S) har tæt inde på livet.

"Det er en stor opgave. Og lige nøjagtig det skisma med, at vores lærer har en høj undervisningsandel, mens at vi ligger lavt på timetallet, er noget, vi hele tiden har vidst ville blive en stor udfordring," siger H.C. Østerby.

Tvivlsom finansiering
Regeringen har været opmærksom på, at nogle kommuner vil have større udfordringer end andre, fordi de tilbyder færre undervisningstimer i udgangspunktet.

Derfor blev der afsat 1,8 milliarder kroner i ekstra tilskud til implementeringen af reformen, som fordeles ud fra en nøgle, der blandt andet tager højde for forskellene i undervisningstimerne.

Et andet kriterium bag fordelingen er kommunernes generelle økonomi. En presset økonomi kan i sig selv være årsagen til, at en kommune både har bedt lærere om at undervise mere og samtidig har sænket timetallet.

Men både i Holstebro og Ringsted, der er udfordret på de samme parametre, tvivler borgmestrerne på, at den anviste finansiering reelt dækker udgifterne forbundet med reformen.

"Mit indtryk er, at vi skal sætte flere penge af, end vi får tildelt. Det kan godt være, at det kun er i en overgangsfase, hvor vi eksempelvis også skal etablere arbejdspladser til lærerne på skolen. På sigt tør jeg endnu ikke sige, hvordan det ser ud," siger Ringsteds borgmester, Henrik Hvidesten (V).

Sfo-betaling er 'dark horse'
Forældrebetaling til sfo'er og klubber er et tredje bærende element i finansieringen af folkeskolereformen. Regeringen forudsætter, at der kan frigøres 1,2 milliarder kroner herfra til folkeskolen, fordi eleverne vil være længere tid i skole med reformen.

Men i nogle kommuner er økonomien langt mere afhængig af forældrenes villighed til at betale for pasning efter skoletiden end i andre kommuner. Det giver en stor usikkerhed i kommuner, hvor forældrenes betaling fylder meget.

Det kan være mere end svært på forhånd at forudsige, hvor villige forældrene er til fortsat at betale for at benytte tilbuddene, når skoledagen forlænges betydeligt. Det er i hvert fald tilfældet i Favrskov, der er den kommune i landet, hvor forældrenes betaling til sfo'er og klubber er højest.

Her betegner borgmester Nils Borring (S) forældrebetalingen som reformens "dark horse."

"Det der er det helt store spørgsmål for os, hvad det kommer til at betyde med den forlængede skoledag. Vi kan simpelthen ikke forudsige, hvad der vil ske. Vi har lavet nogle skøn for det. Men det er jo som at stikke en finger op i luften," siger Nils Borring.

Kvalitet eller kvantitet
Både han og borgmesterkollegaerne i Holstebro og Ringsted er dog fortrøstningsfulde i forhold til at få enderne til at mødes, uden at lærerne knækker halsen, når det nye skoleår starter til august.

I Stevns har den lokale lærerformand derimod svært ved at bevare optimismen.

"Vi ved, at den enkelte skoleledere nu kommer til at bede sine lærere om at undervise mere. Og så er vi rigtig bekymret for, om vi kan levere en undervisning af en god kvalitet. Det er ikke nødvendigvis så givtigt at give eleverne nogle flere timer, hvis ikke timerne har en ordentlig kvalitet," siger Pernille Nørgaard.