Prisvindende forfatter skriver om vreden, der ulmer i velfærdsstaten: "Jeg har ingen løsninger. Det er ikke forfatterens opgave"

Dette interview blev bragt første gang i januar 2023.

Samfundsvrede.

Det er helt centralt at forstå Katrine Marie Guldagers brug af det ord, hvis man vil forstå hovedpersonerne i hendes nye romantrilogi.

"De føler en vrede mod et system, de ikke befinder sig godt i," siger hun.

Altinget har interviewet en af Danmarks mest populære forfattere i anledning af udgivelsen af den tredje og sidste bog i serien, som udkom denne måned.

Karaktererne er fiktive, men er baseret på research og er gennemlæst af fagpersoner. De kunne med andre ord lige så godt være virkelige udgaver af dem, som politikerne kalder "velfærdssamfundets kernetropper".

I den første bog, 'Birgitte med th' følger vi en folkeskolelærer. I den anden bog, 'Endnu en dag i Guds skaberværk', er det en socialrådgiver. Og i den tredje, 'Jeg hører, hvad du siger', følger vi en mor, hvis søn er indlagt på psykiatrisk afdeling.

Bøgerne er først og fremmest kvindeportrætter. Men fælles for kvinderne i de tre bøger – folkeskolelæreren, socialrådgiveren og moderen, hvis søn er indlagt på psykiatrisk afdeling – er, at de er vrede.

Hvorfor oplever Guldagers karakterer al den samfundsvrede? Det har Altinget mødt Guldager til en snak om.

Mødet med velfærdsstaten

Det er mødet med velfærdsstaten, der avler både vrede og frustration.

Folkeskolelæreren Birgithe arbejder under nogle betingelser, der får hende til at føle, at "der noget grundlæggende i kontrakten mellem mig og skolen, der er revet i stykker".

Hun mener, at mangler tid til omsorg og fællesskab. Hun er træt af målstyringen og af at udfylde ADHD-skemaer for børnene, for hun mener, at det er helt normalt, at børn har krudt i røven. Det gør Birgithe vred, for det er børnefjendsk, mener hun.

Birgithes møde med velfærdsstaten er ikke taget ud af den blå luft. Guldager har – foruden selv at have børn i den danske folkeskole – fået sin inspiration til karakteren efter at have tilbragt nogle dage med at observere en folkeskoleklasse.

"Jeg synes folkeskolelærerne er utroligt interessante. For bøgerne handler også om fællesskab. Og der synes jeg, folkeskolelærerne har en utrolig central rolle at spille. Jeg blev meget glad, da der var mange folkeskolelærere, der skrev til mig efter udgivelsen af ’Birgithe med th’ og skrev, at de følte sig genkendt, at det er præcis sådan det er at være folkeskolelærer i dag," siger hun.

Jeg blev meget glad, da der var mange folkeskolelærere, der skrev til mig efter udgivelsen af ’Birgithe med th’ og skrev, at de følte sig genkendt, at det er præcis sådan det er at være folkeskolelærer i dag

Katrine Marie Guldager
Forfatter

Det gælder for alle de tre bøger, at de er baseret på research, som giver et realistisk indblik i forskellige aspekter af det danske velfærdssamfund, som det ser ud i dag. Guldager har ikke blot været en flue på væggen i den danske folkeskole. Hun har også opsøgt og talt med socialrådgivere for at få et bedre indblik i deres hverdag. Hun sat sig ind i flere forløb, som de har udspillet sig i den danske psykiatri. Og så har hun haft fagpersoner til at læse bøgerne igennem.

Dine karakterer er vrede, fordi de står med et stort ansvar for andre mennesker. Men er det ikke deres eget ansvar at lade være med at tage så meget ansvar?

"Jeg synes ikke, at de skal tage mindre ansvar. For fællesskabet kræver, at vi arbejder for det. Vi får kun et sundt politisk system, hvis der er nogen, der arbejder for det. Jeg synes, at der er alt for få, som arbejder for det. Der er bare for ringe vilkår til at yde omsorg for det enkelte menneske i vores system i dag," siger Guldager og tilføjer:

"Jeg synes, at de her kvinder er helte, for de bliver ved med at arbejde for at få det hele til at hænge sammen, selvom de føler, at velfærdssamfundet er så presset, at der ikke længere er plads til omsorg."

{{factbox:102672:c}}

Ingen løsninger

Guldager erkender, at hun ikke har nogen løsninger på velfærdssamfundets udfordringer. Men det er heller ikke intentionen med hendes bog.  

"Jeg har ingen løsninger. Det er der nogle politikere, der må svare på. Jeg vil bare stille mig ned i de etiske dilemmaer," siger hun.

Kan du forstå, hvis der er nogle der tænker, at det er nemt at kritisere velfærdsstaten uden at fremsætte løsninger?

"Jeg opfatter ikke mine bøger som en samfundskritik. Jeg har forsøgt at iscenesætte nogle af de etiske konflikter, der er i samfundet i dag. Hvordan vores velfærdssamfund ser ud for nogle af os."

Så det er ikke en kritik af nogle ting, du ikke mener fungerer i velfærdsstaten?

"Jeg opfatter det mere på et forsøg på at levendegøre nogle af de dilemmaer, vi står i. Det er ikke forfatterens opgave at komme med løsninger. Romaner er drevet af at skabe karakterer, og bøgerne er drevet af et ønske at skabe karakterer, som vi kan spejle os i," siger Guldager.

Romaner er drevet af at skabe karakterer, så det er mere drevet af et ønske at skabe karakterer, som vi kan spejle os i

Katrine Marie Guldager
Forfatter

Hun forklarer, at det både er vigtigt for hende at skabe karakterer, som nogle kan genkende sig selv i. Men også karakterer, som gør, at vi får mere medfølelse for hinanden. "Jeg synes personligt, at vi mangler omsorg for hinanden i velfærdsstaten. Vi mangler medfølelse", siger hun.

Hvorfor er det et interessant tema at beskæftige sig med uden at fremsætte løsninger?

"For hvis du holder op med at betragte mennesker på den anden side af bordet som et menneske, så er det dig selv, der har tabt. Så bliver du hård i filten, og det er farligt at blive hård i filten, for så mister du også noget selv. Jeg håber, min bog appellerer til medfølelse. Medfølelse for folk der sidder rundt omkring i velfærdsstaten, også der, hvor man ikke selv lige sidder."