Professor: Aftale om partistøtte er ikke god nok

En lille forbedring, men det giver ikke større åbenhed.

Sådan vurderer partistøtteekspert og professor ved Aarhus Universitet, Jørgen Albæk Jensen, aftalen om partistøtte, som regeringen tirsdag indgik med Socialdemokratiet.

”Det er en forbedring, men det er ikke nogen stor forbedring,” siger Jørgen Albæk Jensen.

Større åbenhed om privat partistøtte
Meldingen kommer, efter VLAK-regeringen og Socialdemokratiet tirsdag blev enige om at ændre reglerne for den private partistøtte.

Med aftalen vil forbuddet mod at modtage anonyme bidrag på mere end 20.000 kroner også omfatte kommunale og regionale kandidatlister og enkeltkandidater.

Samtidig indføres en revisionspligt af partiernes landsorganisationers regnskab, mens beløbsgrænsen på 20.000 kroner skal pristalsreguleres.

Derudover skal Økonomi- og Indenrigsministeriet udarbejde en vejledning med retningslinjer for, hvordan reglerne for partiregnskaber og partistøtte skal forstås.

”Det er med stor glæde, at jeg kan fortælle, at regeringen sammen med Socialdemokratiet har indgået en aftale om den fremtidige partistøtte. Der er tale om en aftale, der følger op på flere af GRECO’s og Partistøtteudvalgets anbefalinger. Aftalen betyder større åbenhed om den private partistøtte,” siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) i en pressemeddelelse.

Løser det mindste problem
Ifølge ekspert i partistøtte Jørgen Albæk Jensen er det begrænset, hvor stor åbenhed der vil følge med ændringerne. Det skyldes, at forligspartierne ikke inddrager den hovedanbefaling, ekspertudvalget kom med i 2015:

”Man kan nu få at vide helt generelt, hvem der giver mere end 20.000 kroner, men man kan ikke få at vide, om de giver 30.000 kroner eller 10 millioner,” siger Jørgen Albæk Jensen.

Ekspertudvalget, som Jørgen Albæk Jensen selv sad i, kom i 2015 med en række anbefalinger. Her anbefalede de blandt andet, at forbuddet mod store anonyme bidrag skulle gælde alle niveauer i partierne, som inddrages i den nye aftale.

Derudover lød anbefalingen, at det ikke skulle være muligt at skjule beløb via foreningsdonationer. De anbefalede, at foreninger skulle oplyse, hvem pengene kom fra.

”Det er en lille forbedring, men i virkeligheden rykker det ikke noget ved åbenheden. Man har løst et af problemerne, og det var måske i virkeligheden det mindste og mest ukontroversielle,” siger Jørgen Albæk Jensen.

Større åbenhed i USA
Danmark er tidligere blevet kritiseret af Europarådets antikorruptionenhed, GRECO, for ikke at have tilstrækkelig åbenhed om økonomisk støtte til partier og politikere. Og ifølge Jørgen Albæk Jensen halter vi langt efter de lande, vi normalt sammenligner os med.

”I modsætning til hvad vi tror, så er åbenheden betydelig større i USA end i Danmark. Dér er man helt nede og registrere på et niveau, der hedder 50-100 dollars med navn og adresse, som bliver offentliggjort på nettet,” siger han.

Penge giver afhængighedsforhold
Hovedproblemet er ifølge Jørgen Albæk Jensen, at der er meget lidt gennemskuelighed i, hvor pengene kommer fra.

”Argumentet er jo, at penge giver mulighed for, at der opstår et afhængighedsforhold. Derfor er man nødt til at vide, hvor pengene kommer fra for at kunne vurdere, om der er et afhængighedsforhold,” siger han.

Konsekvensen er, at vælgerne træffer deres afgørelse om, hvem de skal stemme på, på et uoplyst grundlag, fordi de ikke ved, hvem der står bag partierne, påpeger Jørgen Albæk Jensen:

”Vi kan hurtigt blive enige om, at der er grænser for, hvor store påvirkningsmuligheder 25.000 kroner giver, men har man givet et større millionbeløb, kan man ikke afvise, at det kan påvirke måden, et parti agerer på.”

Læs også: Her er den nye aftale om privat partistøtte