Debat

Professor: Fødeområdet overskygger vigtigere sundhedsproblemer

I debatten om kvinders og pigers sundhedsrettigheder ligger fokus hovedsageligt på fødende kvinder. På andre områder er problemerne mere alvorlige såsom i psykiatrien og i voldsstatistikker, skriver professor Signild Vallgårda.

Der er andre sundhedsområder end fødeområdet, hvor kvinder og piger har større problemer, og hvor større bevillinger vil være mere relevante, skriver professor Signild Vallgårda.
Der er andre sundhedsområder end fødeområdet, hvor kvinder og piger har større problemer, og hvor større bevillinger vil være mere relevante, skriver professor Signild Vallgårda. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Professor Janne Rothmar Herrmann skriver i Altinget 14. oktober, at der er tre sundhedsområder, som man bør koncentrere sig om, når det gælder kvinders og pigers rettigheder.

De er adgangen til provokeret abort efter fosterdiagnostik, forholdene for de fødende og indsatser for, at kvinder kan få børn tidligere i livet.

Man kan ikke sige, at politikerne har forsømt fødselsområdet, de har bestandigt bevilget flere penge

Signild Vallgårda, professor i folkesundhedsvidenskab

Jeg vil anfægte, at de er de vigtigste. Det er oplagt, som Hermann skriver, at når man tilbyder gravide kvinder fosterdiagnostik for at påvise eventuelle handicaps, og det gøres for at kunne tilbyde abort, er det urimeligt, at det skal være kompliceret at få den. Det bør naturligvis kunne gøres enklere, hvis det er så indviklet.

Det er også glimrende at foreslå, at forholdene for unge familier bliver bedre. Om det vil få flere at få børn i yngre aldre, vil vise sig. Der er mange grunde til, at mennesker ikke får børn og nogle, som at de ikke finder en, som de vil have dem med, kan politikerne ikke rigtigt gøre noget ved. Mange regeringer har i årenes løb forsøgt at få kvinder til at føde flere børn uden at finde et virksomt middel. 

Politikerne har ikke forsømt fødselsområdet

Når det gælder fødselshjælpen, skriver Herrmann, at "de sundhedsbehov, som kvinder har i forbindelse med fødsler, er i stigende grad blev underprioriteret i en sådan grad, at en række kvinder de senere år har fortalt om underbemandede afdelinger, der ikke kunne modtage dem".

Det er udtryk for, at politikere "forsømmer og nedvurderer kvinder". Men er det nu rigtigt? Antallet af fultidsansatte jordemødre på danske sygehuse er steget med 68 procent siden 2001, uden at antallet af fødsler er steget.

En jordemoder har i dag 36 fødsler per år mod 62 for tyve år siden. Jordemødrene har påtaget sig nye opgaver, som tager deres tid. Det er en af forklaringerne. Om det har været en fornuftig prioritering, har jeg ikke forudsætninger for at bedømme.

I hele 1900-tallet var der aldrig mere end 1.000 jordemødre, ofte færre, nu er der 1.700. Man kan ikke sige, at politikerne har forsømt fødselsområdet, de har bestandigt bevilget flere penge.

Det er rigtigt, at der har været mange kvinder, som har beskrevet dårlige fødselsoplevelser og mange jordemødre, som beskriver dårlige arbejdsforhold.

Men 80 procent af de fødende siger, at de har gode fødselsoplevelser. Om det er flere eller færre end tidligere, har man ikke tal for. Men man skal vare sig for at bedømme udviklingen på et område ud fra enkelthistorier om rigtigt dårlige oplevelser.

Fødeområdet overskygger vigtigere problemer

Mit bud er, at der er andre sundhedsområder, hvor kvinder og piger har større problemer, og hvor større bevillinger ville være mere relevante.

Herrmanns fokus er på fødende kvinder, men kvinder er så meget mere, og på andre områder er deres sundhedsproblemer mere alvorlige

Signild Vallgårda, professor i folkesundhedsvidenskab

Det gælder ikke mindst psykiatrien. Hver fjerde pige og unge kvinde mellem 14 og 16 år har dårligt psykisk helbred mod 11 procent af drenge og mænd.

Psykisk syge er imidlertid ikke så meget fremme i debatten som fødende, og det kan være en af grundene til, at især fødselsområdet får politikere på banen for at bevilge penge.

Derudover lider langt flere kvinder end mænd af smerter, heller ikke det et højt prioriteret område i sundhedsvæsenet. Endelig er vold mod kvinder et kæmpe problem, som også har med deres rettigheder og sundhed at gøre. 

Herrmanns fokus er på fødende kvinder, men kvinder er så meget mere, og på andre områder er deres sundhedsproblemer mere alvorlige, end at de skal igennem en besværlig ansøgningsproces for at få abort, eller at de får en dårlig fødselsoplevelse.

Det er også problemer, men måske ikke de vigtigste områder at sikre kvinders rettigheder på.

Omtalte personer

Janne Rothmar Herrmann

Professor, sundhedsret og teknologi, Københavns Universitet, medlem, Dataetisk Råd
Ph.D. (Københavns Uni. 2008), cand.jur. (Københavns Uni. 2002)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion