Professor: Forebyggelse behøver ikke at være dyrt og formynderisk

Af Signild Vallgårda
Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Mette Frederiksen siger i et interview i Altinget onsdag 7. marts, at forebyggelsen skal prioriteres, men at man ikke skal slå folk oven i hovedet med oplysningskampagner.

Det vil de fleste nok være enige med hende i. Oplysningskampagner kan, hvis de laves uhensigtsmæssigt, skabe meningsløs dårlig samvittighed og bekymringer. De kan føre til, at de, som ikke følger rådene, bliver set ned på, og de er oven i købet stort set nyttesløse, når det handler om at ændre folks adfærd.

Man kan imidlertid forebygge sygdomme på andre måder end ved at overbevise mennesker om at ændre adfærd.

Gør sundhedsskadelige varer mindre tilgængelige
Dels kan adfærden ændres ved positive eller negative incitamenter, dels er der rigtig mange sygdomsårsager, der ikke har med menneskers adfærd at gøre.

Hvis vi tager det sidste først: Vores adfærd påvirkes af en række faktorer, blandt andet vores fysiske omgivelser, som kan gøre det lettere eller sværere at være fysisk aktive.

Det vil ikke koste det offentlige noget at lægge begrænsninger på tilgængelighed, at gøre cigaretpakker neutrale eller at forhøje afgifterne.

Signild Vallgårda
Professor ved Københavns Universitet

Tilgængelighed af sundhedsskadelige varer betyder rigtig meget. Hvis tobak og alkohol blev mindre tilgængelige, enten ved mindre synlighed, begrænsninger i salgssteder og salgstider eller ved højere priser, kunne meget være nået.

I tider, hvor nethandlen blomstrer, bliver argumenterne med, at grænsehandlen øges, hvis vi pålægger afgifter, mindre overbevisende.

Hvis man vil de unges voksende rygning til livs, er priser og tilgængelighed virksomme midler. Det vil ikke koste det offentlige noget at lægge begrænsninger på tilgængelighed, at gøre cigaretpakker neutrale eller at forhøje afgifterne.

Tværtimod. Når det handler om kost, kan en lov, der forhindrede mængderabatter på mad i almindelighed og især på kæmpeforpakninger af slik og store sodavandsflasker, sikkert også bevirke, at færre købte så meget. Det ville heller ikke koste penge, som skulle gå fra sundhedsvæsenet.

Større indsats for bedre arbejdsmiljø
Dernæst er der mange sygdomsårsager, som intet har med folks valg af adfærd at gøre.

Luftforurening fra blandt andet dieselbiler fører til 2.000 hjertedødsfald om året. Det kan man gøre noget ved uden at slå folk oven i hovedet.

En større indsats for et bedre psykisk og fysisk arbejdsmiljø ville givetvis koste arbejdsgiverne noget også i det offentlige, for eksempel i sundhedssektoren, men hvis det giver mindsket sygefravær, er det ikke sikkert, at det samlet set bliver dyrere. Også i uddannelsessektoren kunne man givet gøre mere for at mindske presset på eleverne og de studerende.

Hvis Socialdemokraterne virkelig vil mere forebyggelse, kunne de følge op på nogle af de forslag til effektiv forebyggelse, som forskellige råd og forskere er kommet med, i stedet for at i abstrakte termer tale om at prioritere forebyggelse fremfor behandling.

Der behøver ikke at gå ressourcer fra behandlingen, hvis man vælger forebyggelsestiltag med omhu.