Professor: Når kvinder siger nej til lorteopgaver, bliver de straffet hårdere end deres mandlige kollegaer

Det hele startede med fem trætte kvinder og to flasker vin.

"Jeg ved, at ingen af jer kan sige nej til min invitation," havde den ene kvinde skrevet i en mail til de andre fire. Hun ønskede, at de skulle tale om, "hvorfor vi alle har svært ved at sige nej til ting, vi burde sige nej til."

Og så endte de der på en lokal restaurant – udkørte af alle de arbejdsopgaver, de knoklede igennem med hver dag – og erkendte skiftevis, at de havde "travlt, for travlt på arbejdet, for travlt til at nå frem til de vigtige opgaver, der betyder noget for vores karriere," forklarer den ene af de fem, nemlig den danske økonomiprofessor Lise Vesterlund, da Altinget mødes med hende til et interview om den bog, som de fem kvinders samtale over de to flasker vin skulle vise sig at blive startskuddet til.

I bogen dokumenterer professorerne, at kvinder i mange brancher overbebyrdes med "lorteopgaver."

Den udkommer nu på dansk under titlen 'Nej-klubben: Et opgør med kvinders karrierehæmmende arbejde'. I bogen dokumenterer professorerne, at kvinder i mange brancher overbebyrdes med "lorteopgaver." Eller, som de nu er kommet frem til at kalde det: karrierehæmmende eller ikke-forfremmende opgaver.

Det gik op for jer, at disse "lorteopgaver" var landet på jeres bord – og ikke hos jeres mandlige kollegaer. Hvad er typiske eksempler på ikke-forfremmende opgaver?

"Det er ofte opgaver, som drejer sig om at hjælpe eller servicere kollegaer eller chefer. Det kan eksempelvis være at rekruttere og oplære nye medarbejdere, arrangere sociale arrangementer, sidde i en intern komité, tage notater til et møde eller andre lignende, interne opgaver.

Fælles for dem er, at opgaverne er meget vigtige for organisationen. Faktisk er de helt nødvendige for, at arbejdspladsen overhovedet kan fungere.

Typisk har de karrierehæmmende opgaver tre primære karakteristika: For det første bidrager de ikke direkte til virksomhedens mål – det kan eksempelvis være at øge virksomhedens omsætning. For det andet er de usynlige for ledelsen. For det tredje er det ofte arbejde, som kan løses af rigtig mange mennesker, altså opgaver, som ikke kræver, at du bruger dine unikke kompetencer, og som derfor ikke anerkendes."

Kan nogle af disse opgaver være indirekte forfremmende, selvom de ikke er synlige? Hvis jeg eksempelvis giver en ny medarbejder feedback, kan det være, min chef ikke ser det, men at det alligevel gør mig dygtigere.

"Ja, det kan de godt. Især i starten, hvor det eksempelvis kan give dig et netværk eller styrke dine kompetencer. Det er selvfølgelig kontekstafhængigt, men hvis du bliver ved med at oplære medarbejdere i de samme opgaver igen og igen, så vil det ofte holde op med at gavne dig."

Også hvis jeg sørger for at gøre min chef opmærksom på, at det jeg bruger tid på at oplære nye medarbejdere, og påpeger, hvor vigtigt det er for at få maskinen til at rulle?

"Det er egentlig paradoksalt, for oplæring af nye medarbejdere er et eksempel på en arbejdsopgave, som egentlig ikke burde være karrierehæmmende – for der er meget lidt arbejde, som er vigtigere for en arbejdsplads end netop det.

Men nej, i stedet for at forsøge at gøre karrierehæmmende opgaver mere synlige, er det langt lettere at ændre fordelingen af opgaver. For det store problem er, at det ofte er en lille gruppe mennesker, som sidder med en stor del af det karrierehæmmende arbejde."

Lad os dykke ned i denne her lille gruppe mennesker. Hvad ved vi om dem?

"Der er lavet en lang række undersøgelser på området. De viser alle, at det primært er kvinder, der udfører arbejdet. Det gælder på tværs af brancher."

Lise Vesterlund
Professor i økonomi ved University of Pittsburgh

Lad mig give et eksempel: Vi har fået indblik i tre års data fra en konsulentvirksomhed, som viser, hvordan medarbejdere har kategoriseret deres tid. I denne virksomhed bruger kvinder 200 timer mere om året på karrierehæmmende opgaver sammenlignet med deres mandlige kollegaer – det er mere end en måneds arbejde hvert år, som ikke belønnes eller anerkendes."

Hvorfor er det i højere grad kvinderne, der ender med at lave arbejdet?

"Det skyldes de forventninger, vi har til hinanden. Det er oftere kvinder, der bliver spurgt – faktisk hele 44 procent oftere - og når de bliver spurgt, er de 50 procent mere tilbøjelige til at sige ja."

Hvorfor er det et problem?

"Det er et stort problem for virksomheden, som mister omsætning og profit. Det bedste for en virksomhed vil altid være, hvis arbejdsopgaver blev fordelt efter kompetencer.

"Det er et stort problem for virksomheden, som mister omsætning og profit. Det bedste for en virksomhed vil altid være, hvis arbejdsopgaver blev fordelt efter kompetencer."

Lise Vesterlund
Professor i økonomi ved University of Pittsburgh

Og det har samtidig kæmpe konsekvenser for kvinderne individuelt. Når de får tildelt karrierehæmmende opgaver, lige fra de træder ind på arbejdsmarkedet, får de ikke mulighed for at demonstrere, hvad de kan. Og det betyder eksempelvis, at de – uafhængigt af strategi og evner – ikke kan få forhandlet sig til den løn, de ellers ville være berettiget til.

Foruden de finansielle konsekvenser det har også mentale og sundhedsmæssige konsekvenser; for hvis du knokler med opgaver, der ikke udnytter dine kompetencer, så er der større risiko for, at du mister troen på dig selv og bliver stresset."

Kan vi kvinder ikke bare begynde at sige mere nej?

"Nej. Den individuelle kvinde kan som udgangspunkt ikke rette op på skævvridningen – for hvis kvinden begynder at sige nej, kan det blive karrierehæmmende. Forskning viser faktisk, at kvinder oplever større backlash end mænd, altså at de bliver straffet hårdere for at sige nej end deres mandlige kollegaer, fordi vi som udgangspunkt har andre forventninger til dem."

Hvad gør vi så?

"Det er organisationens ansvar at fordele arbejdsopgaverne mere ligeligt. Det kan man gøre på mange måder: Eksempelvis ved trække lod om de karrierehæmmende opgaver, fordele dem mellem en større gruppe mennesker eller lade dem gå på tur, i stedet for bare at tildele dem til en kvinde, som siger ja.

Når det så er sagt, så kan den individuelle kvinde godt gøre noget, alene ved at blive opmærksom på, hvilke opgaver, hun gerne vil have færre af. Hun kan skrive det ned og gøre op med sig selv, hvilke opgaver, der er karrierefremmende, og hvilke, der ikke er.

Og så kan man jo give bogen i gave til sin chef. Eller samle nogle veninder, åbne et par flasker vin og starte sin egen nej-klub på en hyggelig, lokal restaurant. Det er der nok mange, der ikke kan sige nej til."