Professor om K-forslag: Dyrt i kriseår

Bliver Konservatives nye skatteforslag, der blandt andet vil afskaffe ejendomsværdiskatten og grundskylden, til virkelighed, vil det gøre statens indtægter ustabile. 

Sådan siger Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

”De indtægter, som vi i dag har fra vores boligskatter, er meget stabile. Fjerner man dem og erstatter dem med en beskatning af værdistigninger på omsatte ejendomme, vil det i de år, hvor det ikke går så godt, give færre indtægter,” siger Bo Sandemann Rasmussen.

K: Nuværende system er ikke fair
Konservative har foreslået, at man fjerner både grundskyld og ejendomsværdiskat og i stedet udfaser rentefradraget og indfører en skat på det overskud, man eventuelt får, når man sælger sin ejendom og forlader ejendomsmarkedet.

”Vi mener helt grundlæggende ikke, at man skal betale skat for at bo i et hjem, man allerede har købt og betalt. Det svarer til at betale skat af sin løn to gange, og det er ganske enkelt ikke fair,” siger K-formand Søren Pape Poulsen.

De ustabile indtægter til statskassen vil ifølge Bo Sandemann Rasmussen kunne give Danmark problemer med at holde sig inden for de underskudsgrænser, som EU's regler foreskriver, vurderer Bo Sandemann Rasmussen.

”Når man er underlagt begrænsninger, som Danmark er i forhold til EU, vil de her større udsving i statens underskud være ret ubehagelige. Det vil gøre det noget sværere i den økonomiske politik at sørge for, at man holder sig inden for grænserne.”

De ældre husejere vil vinde
Ifølge professoren vil de store vindere ved Konservatives forslag være folk, som ejer en ejendom af en vis værdi – og jo højere, jo bedre, da de ikke skal betale ejendomsværdiskat af den. Derudover vil ældre boligejere, der har betalt hele eller det meste af boliglånet ud og dermed ikke bliver ramt af at miste rentefradraget, også være blandt vinderne.

”Der er en klar generationsgevinst for de ældre generationer ved det her forslag,” siger Bo Sandemann Rasmussen.

Forslaget mangler finansiering for ni milliarder kroner, og man skal tænke sig om en ekstra gang, inden man beslutter sig for at stryge ejendomsværdiskatten og grundskylden, mener Bo Sandemann Rasmussen. Skattelettelser andre steder end på boligskatten kan nemlig give mere mening:

”Vil man have vækst i økonomien, er det her ikke den bedste måde at bruge pengene på,” siger han og fortsætter:

”Så vil det være bedre at sænke topskatten, hvor man med den manglende finansiering på ni milliarder kroner faktisk vil kunne fjerne hele topskatten.”

EL: Ligner vores politik
På Christiansborg er meningerne delte, om hvorvidt man skal skrotte ejendomsværdiskatten.

Fra Enhedslisten lyder der en sjælden ros til det konservative forslag. Skatteordfører Rune Lund peger på, at boligudspillet på mange måder ligner den boligbeskatningspolitik, som Enhedslisten har stået for i mange år. Men så stopper rosen også der:

”Vi er selvfølgelig totalt uenige i, at det er milliardbesparelser på velfærden, der skal betale. Det siger sig selv,” siger Rune Lund i en pressemeddelelse.

Han peger på, at boligejerne allerede får 11 milliarder kroner i skatterabat, fordi beskatningen ikke er fulgt med de stigende bolig- og grundpriser.

DF melder sig klar til at kigge på det konservative forslag om at afskaffe ejendomsskatterne, men partiet efterlyser dog svar på, hvordan forslaget skal finansieres. For pengene må ikke tages fra velfærden, lyder det.

SF: Skævt og ungdomsfjendsk
I SF kalder man Konservatives forslag for skævt og ungdomsfjendsk. Sådan lyder dommen fra SF’s skatteordfører Lisbeth Bech Poulsen.

”Jeg synes nærmest, man kan kalde forslaget for ungdomsfjendsk. Man lader de nuværende husejere beholde gevinsten, mens de nye kommende boligejere mister muligheden for at få rentefradrag,” siger skatteordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har umiddelbart ingen planer om at droppe ejendomsværdiskatterne og grundskylden for i stedet blandt andet at beskatte værdistigninger på boligerne.

”Som jeg umiddelbart ser forslaget, så vil det koste rigtig mange penge,” siger skatteministeren til Berlingske og fortsætter:

”Det er regeringens holdning, at vi hellere vil bruge pengene på at lette skatten på arbejde til fordel for så mange som muligt – ikke mindst for dem med de laveste indkomster.”