Thomas Hoffmann: Bilal Itanis fejlagtige og sjuskede påstande om stillerummene skader den nødvendige debat

Lever ikke op til egne idealer

På deres flotte hjemmeside kan man læse, at deres vision er at levere produkter af "højeste kvalitet," og at deres virke skal være præget af "ærlighed og åbenhed." Hvis IChanges debatindlæg skulle være udtryk for disse idealer, synes jeg, at de i praksis lader meget tilbage at ønske.

Jeg bider særligt mærke i én påstand, hvor Itani angriber den arbejdsgruppe, som leverede den rapport, der bidrog til beslutningen om at lukke rummene. Denne arbejdsgruppe bestod blandt andet af teologiske og religionsvidenskabelige fagkræfter.

Påstanden er som følger: At arbejdsgruppen har "rådført sig med profiler, der i årevis har markeret sig som stærkt kritiske over for islam og muslimers tilstedeværelse i offentlige institutioner." 

Det er en alvorlig anklage. Og anklagen bliver ikke mindre, når man ser, at Itani i sin SoMe-kommunikation udskifter 'islamkritisk' med 'islamofobisk'. Når Itani skriver "profiler" i flertal, bliver man nysgerrig. Hvem mon dog disse profiler i flertal kunne være?

Jeg har aldrig – hverken i min forskning, min undervisningspraksis eller i offentlig debat – problematiseret "muslimers tilstedeværelse."

Thomas Hoffmann
Professor, Købehavns Universitet

Svaret finder man i hyperlinket (det vil sige, det der tekst man kan trykke på og blive ledt til et andet sted på internettet): Og her er det undertegnede, pilen peger på. Så der skulle nok have stået "profil" i stedet for "profiler."

Det sidste lugter jo af en større modstand og har måske været for retorisk fristende for Itani. Jeg spørger mig selv, om det er udtryk for IChanges idealer om "ærlighed og åbenhed" at gemme mit navn i et hyperlink i stedet for at skrive det direkte?

Itanis 'dokumentation' består i et Facebook-opslag af undertegnede, som jeg lavede efter den lidt overraskende nyhed om rummenes lukning. Jeg kan kun opfordre Altingets læsere til at trykke på linket og læse mit opslag og vurdere, om det er en ærlig og retvisende karakteristik.

Retorisk manipulerende og urimelig udlægning

Lad mig med det samme afsløre, at jeg melder dissens med Itanis karakteristik. Ikke nok med at den er retorisk manipulerende og en helt urimelig udlægning af mine faglige positioner – den er også faktuelt forkert.

For det første: Jeg har aldrig – hverken i min forskning, min undervisningspraksis eller i offentlig debat – problematiseret "muslimers tilstedeværelse." Muslimske borgere er, som alle andre borgere, fuldgyldige deltagere i og rettighedshavere til vores offentlige institutioner.

Behøver jeg at nævne Grundloven? Men det betyder selvfølgelig ikke, at jeg som forsker ikke rapporterer fra og kommenterer den kulturkamp, som foregår i disse år om islamisk tilstedeværelse det offentlige rum og dets institutioner. 

I det omfang jeg har ytret kritik, har det manifesteret sig i analyser rettet mod bestemte religiøse praksisser, dogmer og sociale dynamikker. Analyser, som jeg ofte formidler og sætter til debat i offentligheden – sådan som universitetsloven forpligter mig på at gøre.

Andre forskere, der arbejder med religion, for eksempel teologer og religionsvidenskabsfolk, udsætter også rutinemæssigt deres religiøse specialer for akademisk analyse og kritik. Jeg har sågar kolleger, der med deres forskning plæderer for at kriminalisere forskellige religiøse praksisser.

Og godt for det – det er ganske standard anvendt forskning, som politikerne i sidste ende må tage stilling til.

Med andre ord: Hvis Itani mener, at saglig og faglig begrundet religionskritik – eller blot nøgtern analyse – er det samme som modstand mod bestemte gruppers tilstedeværelse, er der tale om en kategorifejl af dimensioner.

Det er svært at forene min ambivalens og dokumenterbare modstand mod lukning med Itanis insinuation om en årelang målrettet kampagne mod "muslimers tilstedeværelse."

Thomas Hoffmann
Professor, Købehavns Universitet

For det andet: Det er direkte usandt, at jeg i årevis skulle have arbejdet for at nedlægge stillerummene, som Itani insinuerer. Som medlem af Kommissionen for den glemte kvindekamp, hvor vi inddrog spørgsmålet om stillerum i forhold til negativ social kontrol, tilhørte jeg faktisk den del af kommissionen, der ikke ønskede rummene lukkede.

I stedet foreslog jeg tydeligere rammer for regulering og tilsyn af rummene. Når Itani således framer mit virke som det stik modsatte, synes jeg ikke, at det vidner om IChanges idealer om "højeste kvalitet." Snarere lidt sjusket og præget af ond vilje.

For det tredje: Hvis Itani havde taget sig tid til at undersøge den mest tilgængelige dokumentation, for eksempel det længere interview med mig i Uniavisen i 2017, ville han have set, at jeg, adspurgt om hvorvidt rummene bør lukkes eller ej, svarede følgende:

"Når folk beslutter sig for at være enten for eller imod disse rum, defineres alle deres argumenter herefter. Men jeg synes ikke, at sagen er så simpel; jeg er ret ambivalent. Der er gode grunde til både at lukke dem og til at give dem fri."

Jeg fremfører herefter forskellige argumenter både for og imod disse rum – præcis som man bør gøre i god videnskabelig tradition, hvor kompleksitet og modstridende interesser ikke reduceres til forsimplede for eller imod-facit.

Det er svært at forene min ambivalens og dokumenterbare modstand mod lukning med Itanis insinuation om en årelang målrettet kampagne mod "muslimers tilstedeværelse".

Det er derfor ærgerligt – og desværre symptomatisk – at IChange vælger at indlede en nødvendig samtale om offentlige institutioners indretning med at tilskrive mig en position, jeg dokumenterbart aldrig har indtaget.

Det tjener hverken debatten, sagen eller Itani og IChanges troværdighed.