Kronik

Psykiatere: Mistrivslen eksploderede, da vi sløjfede de unges fællesskab. Har vi forstået hvorfor?

Vi har en generation af unge mennesker, som blev bedt om at gå over broen fra barndom til voksenliv helt uden det fællesskab, unge normalt har. Hvad betyder det for dem nu, og er det ikke nødvendigt, at vi ser tilbage på det sammen med dem, spørger tre psykiatrieksperter.

Vores unge gennemlevede noget ganske usædvanligt og næsten i komplet ensomhed, skrive tre psykiatrieksperter.
Vores unge gennemlevede noget ganske usædvanligt og næsten i komplet ensomhed, skrive tre psykiatrieksperter. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Pernille Darling Rasmussen Nina Tejs Jørring Ole Jakob Storebø
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Trygge mennesker søger ud i verden. Utrygge mennesker søger hjem.

Det gælder for alle – ikke kun for unge. Men det særlige for unge mennesker er, at de faktisk skal søge ud og væk fra det velkendte. De skal etablere deres egen lille platform af tryghed, hvorfra de kan tage hul på voksenlivet med alt det indebærer. Herunder at de skal uddanne sig og på et tidspunkt bidrage til samfundet med både arbejdskraft og børn.

Så når en ny artikel i Jama Psychiatry konkluderer, at det ser ud til, at den desværre årelange øgning i mistrivsel blandt unge accelererede yderligere under coronapandemien og den medfølgende nedlukning, skal det have vores fulde opmærksomhed.

Forfatterne finder en stigning på 18 procent i antallet af nye brugere af medicin mod psykiske sygdomme og stigningen er størst blandet de 12-17-årige, hvor den er på 37 procent. Men de kan ikke sige hvorfor. 

Derfor må vi søge svar, hvis vi vil behandle medicinsk der, hvor det kan betragtes som rettidig omhu uden at komme til at overbehandle eller have et for ensidigt fokus. Samtidig ser vi bekymret på tallene fra en ny Vive-rapport, der angiver at unge har mindre lyst til at gå i skole og er mindre sammen med venner. Det skal vi også prøve at forstå.

Hvad ligger bag tallene i de mange rapporter og forskningsartikler, der peger i samme retning mod en øget mistrivsel blandt unge?

Unge forstod det akutte, men ikke prisen

Hvis vi ikke søger svar på årsagerne, kan vi ikke handle. Og måske har vi her efter corona en unik mulighed for at lære noget, som vi kan brede ud til andre sammenhænge, end når verden er i krise: Hvorfor var det især de unge, der reagerede med mistrivsel? Og hvad kan vi tage med til næste gang, diskontinuiteten rammer?

Det fællesskab tog vi væk. Og lukkede enhver diskussion om rimeligheden i det ned. Ikke af ond vilje, men fordi andet fyldte mere

Pernille Darling Rasmussen, Nina Tejs Jørring og Ole Jakob Storebø

For det var det, der skete under corona. Alle måtte stoppe op og forlade deres vanlige rammer. Det er let at være bagklog, men det kan også være nyttigt, hvis man bruger det til at tage erfaring med sig ind i fremtiden. Kan vi bruge den nye viden og overveje, hvad diskontuitet betyder for mental trivsel?

Vi tror, vi skal se på, hvad corona krævede af de unge, og hvad der kendetegner ungdomsårene for at forstå, hvorfor især unge blev ramt på trivslen. De voksne vidste, at det hele nok skulle vende tilbage til normalen. De små børn nød måske bare at være mere hjemme ved deres trygge base. Men de unge stod i den allermest utrygge periode i deres liv, hvor de skal teste om vingerne kan bære, hvis de vover at slippe mor og far lidt.

Selv i fredstid er det en angstprovokerende livsfase. Alt, man gør, er så afgørende og definerende. Derfor kan det kun lade sig gøre, hvis man er tryg nok til at tage et skridt væk fra sit lille familiefællesskab. Og det er man kun, hvis man kan se et andet fællesskab, der forstår. Det gør vennerne.

Men det fællesskab tog vi væk. Og lukkede enhver diskussion om rimeligheden i det ned. Ikke af ond vilje, men fordi andet fyldte mere. De unge stillede ikke spørgsmålstegn ved det. Turde nok ikke, fordi de i forvejen var usikre på overgangen fra barndom til voksenliv. Og måske fordi de forstod det akutte i situationen, men ikke hvilken pris de selv betalte.

Vi skylder de unge at være nysgerrige

Vi voksne glemte, at tryghedssøgende adfærd kan være helt uden lyd og larm og mislede os til at tro, at alt er godt. Utryghed kræver, at man trækker sig tilbage og observerer, indtil faren er drevet over.

Læs også

Hvad skulle de unge observere? Udover reaktioner på sociale medier, når de forsøgte at række ud og mærke, om deres fællesskab stadig var der? Kan man så ikke godt forstå, hvis en større del nu bliver utrygge, når vi beder dem gå frejdigt ud i verden igen? Når SoMe-platformene blev den mest stabile faktor for dem i en udviklingsperiode, der lægger vigtige sten til fundamentet af et forhåbentlig langt liv?

Ordet kontinuitet betyder "en fortløbende, ubrudt sammenhæng i en udvikling, proces eller lignende". De fleste kender ordet og vil være enige i, at det ikke bare er et buzzword. Det er i alle livets faser en nødvendighed, hvis man vil nå i mål.

"I mål med hvad?" kan man så spørge. Men er der i virkeligheden noget i verden, man kan nå i mål med uden at have fokus på kontinuiteten? Den første af de seks anbefalinger fra Region Hovedstadens task force, der undersøgte tragedien ved Field's, var behovet for øget behandlerkontinuitet i udrednings- og behandlingsforløb.

Vi skylder de unge at være nysgerrige på, hvad det betød, at de oplevede den måske værste form for brud på kontinuitet, man kan byde en ung: at de måtte opgive kontakten til deres sociale netværk i en periode af deres liv, hvor den er altafgørende.

Vi har en generation af unge mennesker, som blev bedt om at gå over broen fra barndom til voksenliv helt uden det fællesskab, unge normalt har. Hvad betyder det for dem nu, og er det ikke nødvendigt, at vi ser tilbage på det sammen med dem? Så også de unge selv forstår, at de gennemlevede noget ganske usædvanligt og næsten i komplet ensomhed.

Vi skal hjælpe de unge til at forstå, at de måske har reageret normalt på en unormal situation

Pernille Darling Rasmussen, Nina Tejs Jørring og Ole Jakob Storebø

Ny kommission står med vigtig opgave

Den nye regering vil nedsætte en kommission, der skal undersøge unges mistrivsel, og vi vil gerne være med. Vi vil gerne være med til at forklare om vigtigheden for alle mennesker – ikke kun de unge eller de meget syge – i at have kontinuitet, stabilitet og tryghed i livets forskellige faser.

Vi når ikke i mål med at vende udviklingen for de unges mistrivsel, hvis vi ikke ser på nogle af de allermest grundlæggende behov hos alle mennesker. Kontinuitet og stabilitet giver muligheden for at betræde det nye og det ukendte. Diskontinuitet sætter livet i stå, kræver at man stopper op og tjekker, om alt er godt, eller om man er i fare.

Vi skal hjælpe de unge til at forstå, at de måske har reageret normalt på en unormal situation. I fremtiden skal vi støtte de unge (og alle os andre) meget mere ved at sikre kontinuitet i alle samfundets kontekster. Og når – eller hvis – der igen sker brud på kontinuiteten, skal der være voksne, der træder til og støtter de unge. Helt indtil de kan træde frejdigt og trygge ud i verden igen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nina Tejs Jørring

Forperson, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, overlæge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri (2007), cand.med. (Københavns Uni. 1989)

Ole Jakob Storebø

Professor i børne- og ungdomspsykologi og evidensbaseret psykiatri, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet, leder, Center for Evidensbaseret Psykiatri, Region Sjælland
Ph.d. i sundhedsvidenskab fra Københavns Universitet

Pernille Darling Rasmussen

Speciallæge i børne -og ungdomspsykiatri, Ph.d., Hejmdal Privathospital, seniorforsker, Center for Evidensbaseret Psykiatri, Region Sjælland