Psykisk syge risikerer brugerbetaling med sundhedsreform

Fremover skal langt flere patienter med angst og depression behandles af egen læge eller en psykolog i stedet for i hospitalspsykiatrien. Det foreslår regeringen som en del af sundhedsreformen.

Nu peger patientforeningen Bedre Psykiatri på, at det vil medføre øget brugerbetaling for en stor gruppe patienter, idet der er 40 procent egenbetaling på psykologbehandling. 

"Det er et problem, at nogle mennesker, som i dag modtager gratis behandling, pludselig skal betale for behandling på grund af sundhedsreformen," siger generalsekretær i Bedre Psykiatri Thorstein Theilgaard.

Fravælger behandling
Konsekvensen kan i værste fald blive, at psykisk syge fravælger behandling, når de selv skal have penge op af lommerne, frygter Thorstein Theilgaard.

Det bekræfter sundhedsøkonom Jakob Kjellberg:

"Meget tyder på, at brugerbetaling på kontakter med sundhedsvæsenet ikke er hensigtsmæssig, for der er en tendens til, at patienterne fravælger at gå til læge, også med ting, de skulle gå til læge med," siger han.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) afviser problematikken:

"Vi vil ikke indføre brugerbetaling ad bagdøren," siger hun.

Tusindvis af patienter
I udspillet til en sundhedsreform skriver regeringen, at de ønsker at flytte 25 procent af de angst- eller depressionsramte fra sygehus eller speciallæge til almen praksis eller psykologbehandling.

"Hvis cirka halvdelen af dem skal behandles hos egen læge og den anden halvdel hos psykolog, så er det tusindvis af patienter, som skal til at betale for behandling," siger Thorstein Theilgaard. 

Jakob Kjellberg bakker op om pointen:

"Alt andet lige er det rigtigt, at en gruppe patienter vil få en egenbetaling," siger han.

Trane Nørby: Alle kompetencer i spil
Ifølge Ellen Trane Nørby (V) er der imidlertid slet ingen grund til at bekymre sig om øget brugerbetaling. 

"Behandlingen uden for sygehuset er ikke ensbetydende med, at flere skal behandles hos privatpraktiserende psykolog for egen regning," siger hun.

Hvor skal de så behandles?

"Det skal besluttes på baggrund af et fagligt arbejde i Sundhedsstyrelsen, hvor man laver en analyse af kapaciteten. Vi kigger i flere retninger. Blandt andet skal almen praksis spille en central rolle," siger Trane Nørby og peger endvidere på specialuddannede sygeplejersker, PPR og psykologer ansat i kommunale sundhedshuse som kompetencer, man vil kunne trække på i behandlingen. 

Læs hele artiklen på Altinget: sundhed. Her kan du blandt andet læse reaktionerne fra Dansk Folkeparti og Alternativet, som i øjeblikket forhandler om en sundhedsreform med regeringen.