R-viceborgmester svarer på kritik: Frederiksberg prioriterer fortsat kernevelfærden

Anders Havelund Krøyers (K) gennemgang af til- og afgang af henholdsvis kolde og varme hænder på Frederiksberg er et groft fortegnet billede af virkeligheden. Jeg kan ærlig talt ikke genkende hans kritik. Efter årtier med et konservativt flertal i kommunalbestyrelsen viste sidste kommunalvalg, at det var på tide med et skifte.

Sammen med den nuværende borgmester, Michael Vindfeldt (S), SF og Enhedslisten dannede Radikale Venstre et nyt flertal. Jeg kan forstå, at den slags kan gøre ondt. Når det er sagt, mener jeg, at Krøyer bør overveje sine metoder, hvis han ønsker, at Konservative igen skal tages alvorligt på Frederiksberg.

En kommune i balance
Jeg har siddet i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg først i 2010-2011 og igen fra 2018. Jeg kender kommunen og dens drift. Efter at have set på Krøyers tal, er jeg kommet til flere konklusioner: For det første, er der i hans datagrundlag udelukkende set på tal fra perioden januar 2022 til juni 2022.

Der er altså ikke taget højde for naturlig fluktuering i til- og afgang af medarbejdere over tid for hverken de såkaldte varme eller kolde hænder.

At få borgere hurtigt i beskæftigelse, anser jeg ikke for borgerfjern administration

Lone Loklindt (R)
1. viceborgmester på Frederiksberg

Igennem de seneste to år, er der ifølge KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) faktisk kommet flere fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter og socialrådgivere - og færre jobkonsulenter og vejledere i Frederiksberg kommune.

Hvad angår økonomer og jurister er tallet uændret fra primo 2020 til i dag. Herudover anvender Krøyer procentsatser i stedet for årsværk. Det ser noget voldsommere ud, at der har været en tilgang i jobkonsulenter på 41,2 procent, end at der er tale om en fluktuering på tre årsværk.

Herudover skal det nævnes, at vi overtog og driftede et budget indgået af en forligskreds uden os (Konservative, Venstre, SF, Alternativet og Liberal Alliance). Vil man således komme med en solid kritik af kommunens drift, kan man altså ikke plukke umodne rønnebær for derefter at sige, at de er sure. 

Kritik på et fejlagtigt grundlag
Og nu til diskussionen af kolde og varme hænder. Der bliver i indlægget antaget, at jobkonsulenter ikke er varme hænder – altså ikke borgernær service. At få borgere hurtigt i beskæftigelse, så de kan klare sig selv, anser jeg ikke for borgerfjern administration.

Det kalder jeg derimod kernevelfærd. Skal vi hjælpe vores ressourcestærke borgere, for eksempel til at komme i beskæftigelse, skal administrationen være i orden. Det sikrer hurtig sagsbehandling, hvor lovgrundlaget er på plads. Derfor skal vi have de embedsmænd og -kvinder, der skal til, for at kunne betjene borgerne bedst. Ikke færre og ikke flere. 

Kommunens drift besluttes i budgetter: Vi arvede et toårigt konservativt budget, der udløber i 2022. Jeg er enig i det grundlæggende princip, som regeringen netop har præsenteret, at kommunerne bør prioritere de borgernære ydelser, men det kræver også god ledelse.

Vi står foran en uvis fremtid, hvor jeg ser det som helt afgørende at Frederiksbergs borgere kan finde den kompetente og professionelle hjælp, de behøver. Kommunen skal være sine borgeres behov værd. Så når et politisk indlæg baserer sig på et fejlagtigt grundlag – både i forhold til forfejlet anvendelse af data og manglende forståelse for kommunal drift – kan jeg ikke tage det alvorligt.