Jann Sjursen
Astrid KragTidligere minister stopper som formand for Rådet for Socialt Udsatte
Den forhenværende minister og nuværende formand for Foreningen Folkemødet og for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, har meddelt social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), at han ikke længere ønsker at være formand for Rådet for Socialt Udsatte.
Det skyldes konflikter i rådet, oplyser Rådet for Socialt Udsatte selv i en pressemeddelelse.
"Uenigheder i rådet gør, at det ikke giver mening for mig at fortsætte som formand. Jeg stopper med stor taknemmelighed over det, jeg sammen med rådsmedlemmer og medarbejdere i sekretariatet har fået lov til at arbejde med. Og med tak til de mange samarbejdspartnere og brugere, som har vist både rådet og mig stor tillid i de knap ti år, jeg har været formand. Ikke mindst tak for tilliden og samarbejdet til skiftende regeringer og ministre. Jeg har ikke yderligere at tilføje til sagen," skriver han i meddelelsen.
Medlemmerne af Rådet for Socialt Udsatte har foreslået social- og indenrigsministeren, at hun kan sammensætte et helt nyt råd til fremover at være de socialt udsattes talerør.
I mellemtiden vil næstformand Christina Strauss overtage rolle som formand for rådet.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Tusindvis af udlændinge har fået job på ny og lavere beløbsordning
- Ruslands tilbagekomst til kunstens fine selskab har affødt voldsomme protester. Nu skyder ambassadør igen






































