Radikale: Skrotter Socialdemokraterne SR-regeringens 2020-klimamål?

Af Andreas Steenberg (R)
Klimaordfører
Klimamål på kort og mellemlang sigt skal medføre, at der sker fremskridt. At klima forbedres, at teknologi udvikles, og at grønne jobs skabes i Danmark. Venstre var ikke sen til at droppe målet om at reducere CO2-udledningen med 40 procent i 2020, da de fik magten.
Endda selvom vi ser ud til at ramme målet med det energiforlig, vi vedtog i 2012. Når vi ser Venstres såkaldte helhedsplan, så skæres der markant i klimaindsatsen, og den såkaldte PSO-afgift fjernes. Det vil øge CO2-udslippet markant.
Derfor vil Venstre ikke have et klimamål. De holder sig til det langsigtede mål i 2050, men vil ikke tage nogen som helst skridt derhen. Men hvad med Socialdemokraterne? Er det kommende valg et valg mellem grøn og sort blok?
Send dit indlæg til debat@altinget.dk
Nej, tilsyneladende ikke med Socialdemokraternes seneste markante kursskifte.
Socialdemokraterne vil fjerne energiafgiften PSO, og de vil finansiere det ved at hæve bundskatten. Kort sagt er der to helt centrale problemstillinger i det forslag, som er helt afgørende for vores fremtid; Det går hårdt ud over den grønne omstilling, og det rammer socialt skævt i vores samfund.
Hos Radikale Venstre mener vi ikke, at vedvarende energi og vækst er modsætninger. Tværtimod. Vi vil beholde PSO-afgiften og blive endnu dygtigere til at finde nye og grønnere løsninger.
Af Andreas Steenberg, klimaordfører for Radikale
Hvor har vi efterhånden S henne?
Fjerner man PSO-afgiften, får det direkte konsekvenser for vores klima, fordi man fjerner en skat, der skal sørge for, at forureningen i Danmark ikke efterlader en stor, sort regning til vores kommende generationer. Og regningen rammer allerede pengepungen i dag, hvis Socialdemokraterne får held med at hæve bundskatten.
Det rammer socialt skævt. Det betyder for dem med de laveste indtægter, at de skal løbe endnu hurtigere for at få et presset husholdningsbudget til at række.
Hos Radikale Venstre mener vi ikke, at vedvarende energi og vækst er modsætninger. Tværtimod. Vi vil beholde PSO-afgiften og blive endnu dygtigere til at finde nye og grønnere løsninger.
På den måde skaber vi en unik mulighed for at leve af at producere og eksportere grønne løsninger til resten af verden.
Vi har en grøn ambition, og vi tror på fremtiden. Derfor har vi i vores 2025-plan, Vores Børn – Vores fremtid, yderligere afsat midler til at gøre Danmark til et grønt testland for verdens virksomheder, så vi kan beholde vores førerposition på grøn energi, så vi efterlader et bedre og grønnere samfund til vores børn.
Og vi vil holde fast i vores klimamål på 40 procent i 2020 og 55 procent i 2030.
Men hvor har vi efterhånden Socialdemokraterne?
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne









































