Radio for folket

Engang sagde man, at der ikke kan laves radio i Danmark uden om monopolet DR, men det passer jo ikke.

Vel kunne markedet for kommerciel radio være bedre i Danmark, men tag til Randers og Radio ABC A/S, hvor ildsjælen, direktør og hovedaktionær Ole Søndergaard gerne hjælper til ved mikrofonen, når forretningsmøderne er slut. I Kronjylland ved de, hvor deres radio, deres ambassade, ligger.

Radio24syv er det kendte, landsdækkende eksempel på radio-monopolbrud, og efter den obligatoriske stille start, stort set enhver ny virksomhed oplever, er "Ramskovs Radio" blevet så etableret en taleradio for politikere og andre meningsdannere, at den statsstøttede, privatejede radio står til at få forlænget sin sendetillladelse og sit tilskud i forbindelse med regeringens medieudspil efter påske. For det er i høj grad lykkedes at give stemme til struber, DR overhørte.

DF og S (som måske-måske ikke kommer med i medieforliget) kræver, at Radio24syv flyttes til Aarhus om halvandet år, når kontrakten skal fornyes. Det lyder rigtigt. Byen blev snydt for TV 2 i 1988, så nu skal det være. Så kommer der endnu flere nye stemmer i æteren, og jyske journalister og andre mediefolk får en ny karrierechance fra stat-privat-penge.

Den synlige, driftssikre og vellidte adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør Jørgen Ramskov - der faktisk er født i og student fra Horsens - spræller godt nok det bedste, han kan. For ham er taleradioen gæster i studiet, og politikere opholder, forklarer han, sig primært i København. Hvortil er at sige, at de rent faktisk primært hen over året opholder sig, hvor de bor og er valgt.

Men "linjen" er jo opfundet. TV 2 NEWS i Odense og København sender eksempelvis hver uge timevis af interviews direkte fra et nedlagt rengøringsrum på Christiansborg. Radio24syv kan også have en ubemandet mikrofon stående i København og en mere på Christiansborg, der kan sende til hovedkvarteret i byen, der engang brandede sig på sit smil. Det kan vel genaktiveres, når radioen flytter over Kattegat?

Det er vigtigt, hvor medier styres og produceres fra. Hvad er man optaget af? Eksempelvis er man typisk "ude i landet" mere optaget af erhverv og vækst, end man er i København, der til gengæld - sådan sagt i overskrift - gerne mere er til at kontrollere, om alle på overførselsindkomst nu også får alt det af kommunen, de har krav på.

Der er næppe tvivl om, at den dramatiske finansaftale om at skære DR med en femtedel kan bane vejen for mere brud på radiomonopolet. Hvem skal producere de sendeminutter og markedsandele, der nu går fra DR?

Med internettet kan enhver distribuere tale, musik og andre lyde i tid, og podcasten er langsomt ved at finde fodfæste. Faktisk så meget, at samme Jørgen Ramskov tænkte på at finansiere sin radio helt på podcasts mod betaling, hvis det var glippet med sendefornyelsen, hvad man ikke helt kunne vide for få måneder siden.

Også Altinget er sprunget på podcast-vognen. Også vi har flyttet studiet vest for Valby Bakke - og endda syd for Dybbøl. Nemlig til Bruxelles, hvor EU-veteranen Thomas Lauritzen indtil nu har været redaktør og vært for 18 veloplagte udgaver af "Parlamentet", der udkommer hver fredag, og så ellers kan høres pr. tid og lyst.

Nu er jeg selvsagt en særdeles inhabil anmelder af programmet. Men udover altid at opfordre redaktionen til mere stof fra og om EU, så er min eneste rolle faktisk at være lytter. Æren tilkommer i enhver henseende medarbejderne.

Programmet udmærket sig ved sin aktualitet, sit overblik og sin kvalitet. Ingen dansk eller europæisk kilde er for stor til at blive forsøgt inviteret i studiet. Det var i "Parlamentet", at statsministeren lod forstå, at regeringen pr. tradition vil udnævne en af sine egne til EU-kommissær, hvis den sidder næste sommer, hvor en ny kommission skal udpeges. Det gav selvsagt genlyd i andre europæiske medier, når nu selveste Macron har nævnt Margrethe Vestager som mulig ny kommissionsformand. Vestager selv gæster også gerne Podcast Parlamentet, selv om programmet endnu at ved at bygge sig op fra lyttertal i hundreder til tusinder. Men det skal nok komme. Ting tager tid, medier såvel som politik. Vi må alle hjælpe barnet til en god opvækst.

I Parlamentet interviewer Thomas Lauritzen på formfuldendt engelsk en karismatisk og drillende Nigel Farage, hvis han da ikke taler på sit modersmål med neutrale og lavmeldte, men højtplacerede, danske EU-embedsmænd som Ministerrådets generalsekretær, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, eller Kommissionens nye vicegeneralsekretær, Pia Ahrenkilde Hansen. Alene det at få dem i studiet er stort, for sådanne typer er pr. definition sky over for mediefokus.

Selv hadegenren blandt mange - at interviewe andre journalister - slipper radioværten efter min mening godt fra. Altingets efterhånden mangeårige EU-redaktør Rikke Albrechtsen møder op i godt humør og besvarer fuldstændig opdateret værtens besværligt højaktuelle spørgsmål. Hun gør det i en hurtig og let søgende, radiofonisk uskolet talestil, der øger troværdigheden. Vi tror hende. Også fordi hun virker så fuldstændig hævet over holdninger og sympatier. Hun brænder for at følge med i og skildre Europas udvikling.

Personligt har jeg haft mine nok lykkeligste journalisttimer i DR med det timelange, gerne direkte interview-program "Hvorfor nu det?", men det ligger 30-35 år tilbage, så den lader vi ligge. Vil bare lige nævne, at det var virkelig monopol. Vi blev samsendt søndag formiddag på alle tre radiokanaler, og da TV 2 ikke var startet, og DR ikke sendte tv så tidligt på dagen, ja, så var der kun gæsten, mig og CD'erne for hver tredje-fjerde dansker at lytte til. Det er sjovt at være monopolist - blot ikke videre demokratisk.

Tilbage står, at radiomediet er et undervurderet kit i demokratiet. Et kit du ikke kan se. - Det holder bare sammen. Derfor er det vigtigt, at Radio24syv fornys, og i den sammenhæng er det fysiske hjemsted for hovedkvarteret en detalje.

Andre radioudbydere - både i æteren og online - skal sikres de bedst mulige rammevilkår for at tage kampen op med DR om lytternes tid og opmærksomhed.

Så når kulturministeren i sit forestående udspil vil ligestille nye og gamle medier og styrke de lokale, så handler det også om radio. Radioen er lillebroderen, der glemmes i regirummet, når lamperne tændes i tv-studiet. 

Men det er radiomediet, mange vælgere stoler på og får deres oplysninger fra. Når de f.eks. er under transport eller gør rent. Fordi radioen har en anden grundighed end det flygtigere tv. Derfor er der god grund til at holde øje med behandlingen af denne elektroniske folkeoplysning, når sløjfen om næste medieforlig forhåbentligt bindes, mens dagene endnu bliver længere i Danmark.