Debat

Rami Zouzou: Den politiske præmis for integration er uklar

DEBAT: Så længe der ikke er politisk enighed om, hvordan vi skal tolke og måle integration, er det svært at skabe konsensus om integrationens tilstand, endsige integrationsindsatsernes indhold, formål og virkning, skriver Rami Zouzou. 

Evnen til at tage en akademisk uddannelse og blive en del af arbejdsmarkedet siger intet om viljen til at blive en del af de kulturelle og sociale fællesskaber, skriver Rami Zouzou (Arkivfoto).
Evnen til at tage en akademisk uddannelse og blive en del af arbejdsmarkedet siger intet om viljen til at blive en del af de kulturelle og sociale fællesskaber, skriver Rami Zouzou (Arkivfoto).Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rami Zouzou
Udviklingskonsulent, Danmarks Brydeforbund

Integrationsdebatten er en kakofoni af information og holdninger om integrationens rette tilstand. Men det kunne være, vi skulle hæve os op over virvaret af synspunkter for at få en diskussion om, hvad vi hver især mener, integration er for en størrelse, inden vi gør os til dommere over, hvem der er og ikke er integrerede.

For skiftende regeringer har de sidste mange år varslet integrationspolitiske ændringer, og den nuværende er rejsende i paradigmeskifte i udlændingepolitikken. Holdninger, der må bygge på en præmis om, at det går den forkerte vej, når det handler om at integrere primært muslimer i det danske samfund. 

Som svar herpå hævder politikere, typisk fra venstrefløjen, og diverse debattører, at det skam går rigtig godt med integrationen i Danmark, idet man kan konstatere, at flere og flere flygtninge tager et arbejde, og efterkommere, særligt pigerne, tager en lang videregående uddannelse.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Disse holdninger bakkes fra tid til anden op af diverse virksomhedsejere, der kan fortælle solstrålehistorier om den dygtige flygtning fra Syrien, der på ingen tid har lært dansk og indgår som en helt naturlig del af virksomhedens fællesskab.

Arbejde er integration
Men argumentationen hviler på to vidt forskellige integrationsdiskurser, som dog samtidig har rod i den samme integrationspolitiske tilgang: at nogen, det være sig stat og kommune, har svaret på, hvad det vil sige at være integreret i Danmark. Og der opstår derfor en diskurskonflikt, fordi alle, der har en holdning, er med til at definere, hvordan en problematik og løsningsmodel italesættes.

Ud fra en økonomisk og arbejdsmarkedspolitisk diskurs er det ganske givet korrekt, at mange muslimer er velintegrerede.

Rami Zouzou

Og så længe der ikke er konsensus om, hvordan vi hver især tolker integration, er det svært at skabe konsensus om integrationens rette tilstand, endsige integrationsindsatsernes indhold, formål og virkning.

Ud fra en økonomisk og arbejdsmarkedspolitisk diskurs er det ganske givet korrekt, at mange muslimer er velintegrerede. For så længe Faisal og Fatima bidrager til at skabe økonomisk værdi for virksomhederne, opfylder beskæftigelsesprogrammernes måltal og i det hele taget bidrager positivt til velfærdsstatens økonomiske fællesskab, så bør man vel ikke bekymre sig om, hvorvidt Faisals hustru må give hånd til mænd.  

Integrationen går videre
Men hvis man mener, at integration går videre end det, og samfundet bygger på andre fællesskaber end det økonomiske, så klinger det hult, når man siger, at integrationen er på rette vej, blot fordi flere og flere for eksempel kvindelige efterkommere får en uddannelse og kommer i job.  

For ligegyldig, hvor lang en uddannelsesrejse Fatima begiver sig ud på, siger det intet om hendes lyst og frihed til at gifte sig med sin danske studiekammerat Anders. Og uagtet, om hendes sproglige kompetencer langt overskrider gennemsnitsdanskerens almene retorik, vil man ud fra en anden diskurs hele tiden stille spørgsmålstegn ved, om vedkommende ønsker at forpligte sig socialt til personer med en anden religiøs observans.

Deler man det synspunkt, kan man fremvise nok så mange statistikker om beskæftigelses- og uddannelsesfrekvens blandt flygtninge og efterkommere, men det vil aldrig gælde som legitimt argument for, at integrationen er på rette kurs. For evnen til at tage en akademisk uddannelse og blive en del af arbejdsmarkedet siger intet om viljen til at blive en del af de kulturelle og sociale fællesskaber.

Læs også

Fordømmelse af politiske modstandere
Derfor bør man i debatten nok være bedre til at gøre sig sit integrationspolitiske perspektiv klart.

Hvis man mener, at muslimer har så mange kulturelle og sociale barrierer i forhold til at få en uddannelse og blive sluset ind på arbejdsmarkedet, og man derfor har brug for særlige arbejdsmarkedsrettede programmer for at blive en del af dette fællesskab, så giver den økonomiske og arbejdsmarkedspolitiske diskurs god mening.

Men hvis man derimod mener, at alle har evner og kompetencer til at blive selvforsørgende, og integration mere bygger på viljen til at blive en del af de sociale og kulturelle fællesskaber, er det svært at nå til enighed om integrationens rette tilstand, da dette fællesskab ikke lader sig aflæse i de samme statistikker.

Måske kunne dette bidrage til at skabe nogle reelle, tværpolitiske løsninger på et emne, alle har en holdning til, men hvor debatten sjældent ender ud i andet end en konkurrence i skrigeri og fordømmelser af politiske modstandere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rami Panduro Zouzou

Forfatter og selvstændig konsulent
Cand.mag historie

0:000:00