Rami Zouzou: En imamuddannelse forebygger ikke ekstremisme

DEBAT: Der er ingen grund til at tro, at de imamer, som Charles Michel vil uddanne i Europa, kan ændre på praksis. Erfaringen taler imod det, skriver Rami Zouzou.

Af Rami Zouzou 
Cand.mag. og udviklingskonsulent

Oven på mordet på Samuel Paty og terrorangrebet i Østrig er debatten, om hvordan man integrerer muslimer i de demokratiske nationalstater, mere aktuel end nogensinde før.

I den forbindelse foreslår formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, at man etablerer en imamuddannelse for at forebygge ekstremisme og dermed styrke sammenhængskraften, hvilket man kunne læse i Altinget 24. november.

Men hvordan skaber man demokratisk sameksistens med respekt for ytringsfrihed og ligestilling mellem to befolkningsgrupper, hvor den ene identificerer sig med det nationale fællesskab med forfatningsdefinerede, demokratiske rettigheder, mens den anden gruppe ser sig selv som en del af et religiøst fællesskab baseret på islamiske pligter?

Det svar bør det muslimske samfunds talsmænd og imamer først og fremmest frembringe, inden der skal oprettes imamuddannelser i Europa.

Islamisk pligt over demokratiske rettigheder
I 2016 udgjorde muslimer cirka fem procent af Europas samlede befolkning. Den samlede procentdel af europæiske muslimer kan derfor synes relativ begrænset.

Kigger man på muslimernes samfundsmæssige påvirkning, er der dog al mulig grund til at være opmærksom på, hvad det betyder for sammenhængskraften i de enkelte lande.

I Marseilles, Rosengården i Malmø og Vollsmose dominerer muslimer gadebilledet. Selvom myndighederne i flere år har forsøgt at samarbejde med imamer, har det ikke kunnet forhindre, at sharialoven hersker i disse parallelsamfund. Her sætter beboerne islamisk pligt over det demokratiske fællesskabs rettigheder, hvorfor den nationale sammenhængskraft er truet.

Derfor har det været vanskeligt at bekæmpe parallelsamfundene med nationalstatens demokratiske midler og legitime magt, uanset hvor mange integrationsindsatser og imamsamarbejder, man har iværksat.

Det bedste bidrag er en ramadansang
Indsatserne har heller ikke kunnet forhindre, at man på det kulturelle og sociale plan ser tegn på, at sammenhængskraften er i opløsning, fordi islamiske pligter har større betydning end nationalstatens normer og rettigheder.

En talentfuld sangers bedste bidrag til Højskolesangbogen er en ramadansang fremfor at skrive sig ind i den kulturelle tradition i nationale fællesskab, som han er født og opvokset i.

Muslimske kvinder kan ej heller frit vælge kæreste eller ægtemand indenfor det demokratiske fællesskabs rammer, fordi en potentiel ægtemand skal bekende sig til islam. Der er ingen grund til at tro, at de imamer, som Charles Michel vil uddanne i Europa, kan ændre på den praksis. Erfaringen taler simpelthen imod det.

Flere år med dialogkaffe
For europæiske politikere har i flere år forsøgt at drikke dialogkaffe med muslimske organisationer og imamer.

Man har ophøjet dem til talsmænd for den samlede muslimske befolkning, når der er opstået sammenstød mellem individets demokratiske rettigheder og islams definition af pligter.

Velvilligt er imamerne kommet med en masse anbefalinger til, hvordan de demokratiske nationalstater bør forholde sig til Islam i Vesten, men forbavsende få bud på, hvordan islam skal forholde sig til individets rettigheder i demokratiet.

De enkelte muslimer bliver derfor en del af et homogeniseret fællesskab, der forholder sig til nationalstatens love med udgangspunkt i islam frem for at agere som frie individer med forfatningssikrede rettigheder. En sådan holdning, der bunder i religiøs overbevisning, vil en uddannelse ikke ændre på.

Der bør først skabes fælles forståelse
Så selvom Charles Michel hævder, at en imamuddannelse kan modvirke ekstremistiske ideologier, kan man blot konstatere, at på trods af den muslimske befolkning i Europa statistisk set er begrænset, har de vestlige regeringers vedvarende forsøg på at samarbejde med herboende imamer ikke kunnet forhindre kollisioner mellem demokratiske rettigheder og muslimernes religiøse praksis.

Så inden der etableres en imamuddannelse, bør der først og fremmest skabes fælles forståelse og respekt for rettigheder i demokratiet. Man bør derfor kræve, at det muslimske samfunds ophøjede talsmænd besvarer, hvordan muslimer skal tilpasse sig de demokratiske fællesskaber med respekt for ytringsfrihed og ligestilling.

Så længe imamerne ikke kan besvare det spørgsmål, bør al tale om en europæisk imamuddannelse forstumme.

Forrige artikel Rektor: Der er stadig lang vej til hr. sygeplejerske og frøken IT-ekspert Rektor: Der er stadig lang vej til hr. sygeplejerske og frøken IT-ekspert Næste artikel Kristendemokraterne: Danske værdier bliver udfordret i moskeerne og på DF’s årsmøde Kristendemokraterne: Danske værdier bliver udfordret i moskeerne og på DF’s årsmøde
Støjberg kridtede uenigheder op, Ellemann talte dem ned, og Lose blev valgt

Støjberg kridtede uenigheder op, Ellemann talte dem ned, og Lose blev valgt

LANDSMØDE: Stephanie Lose er nu valgt som ny næstformand i Venstre efter ved et landsmøde med interessante taler fra de tre hovedpersoner. Støjberg dømte Venstre ude som statsministerparti, hvis ikke Ellemann holder sig gode venner med Vermund og Thulesen. Og Ellemann talte for en kombination af internationalt udsyn og krav til udlændinge.