Rami Zouzou: Integration er ikke et velfærdsproblem

DEBAT: Hvis vi skal gøre op med de parallelle samfundsstrukturer og vinde værdikampen, kræver det et opgør med tankegangen om, at integration er et velfærdsproblem, skriver Rami Zouzou.

Af Rami Zouzou
Cand.mag. og selvstændig konsulent

Vores integrationspolitiske tilgang er til trods for skiftende regeringer dybt rodfæstet i vores velfærdsstatslige forforståelse om, at staten har ansvaret for, at nydanskere bliver integreret.

Men så længe man stadig tror, at integration kan planlægges og styres af staten, får vi aldrig gjort op med de parallelsamfund, som på trods af flere års ihærdig integrationsindsats stadig holder mange muslimske kvinder socialt isoleret.

Det kan vi læse om i Vives nye rapport 'Minoritetskvinder kan være fanget i dårlige forhold i årevis', der peger på de store problemer, muslimske indvandrerkvinder får, hvis de ønsker skilsmisse.

Rapporten peger på, at religiøse praksisser ofte sætter en stopper for en skilsmisse, når primært en muslimsk kvinde vil bryde sit ægteskab med sin mand, på trods at det er foregået efter alle kunstens regler i henhold til dansk lovgivning. Mange af kvinderne oplever chikane og trusler fra deres nærmiljøer, hvis de fraflytter deres mænd.

Et resultat af mangeårig forestilling
Konklusioner er ikke overraskende og desværre et resultat af, at man i alt for mange år har haft en forestilling om, at velfærdsstatens altruistiske logik var den bedste måde at sikre integrationen af nye medborgere på fremfor at italesætte det personlige ansvar.

Alt for mange indsatser har bidraget til at isolere kvinderne socialt og kulturelt. De er blevet parkeret på alverdens kurser for etniske kvinder, hvor manden vidste, hvor han havde dem, og risikoen for oprør mod det sociale fængsel var minimal.

Når rapporter fra tid til anden har vist nydanske piger og kvinders manglende frihed til at indgå kæresteforhold og ægteskab med, hvem de vil, har man søgt forklaringen i modeller, som er baseret på nogle etniske arketyper, der tager udgangspunkt i diskrimination, social chauvinisme og kulturel relativisme.

Det hører til sjældenhederne at tage selve grundlaget for integrationspolitikken under lup. For kunne det være, at årsagen til, at parallelsamfund opstår, ikke skyldes fravær af indsatser, men snarere skal forklares med, at man i mange år har haft en forestilling om, at det er det offentlige pligt at sikre nydanskernes integration, og at man i kulturrelativismens hellige navn har gjort alt, hvad man kan, for at nydanskerne kan bevare deres kulturelle og etniske identitet i processen?

Håndter ikke integration som et velfærdsproblem
Det kunne desværre godt se sådan ud. Alt for mange indsatser bygger på en præmis om, at der er en særlig gruppe mennesker, det grundet kulturelle og sociale forhold ikke kan klare at integrere sig selv og har særlige udfordringer.

Det har desværre medført, at motivationen til at tilpasse sig samfundets normer og krav simpelthen ikke er blevet stimuleret. Viljen til selv at gøre en indsats for at blive en del af det nationale fællesskab er blevet sløvet.

Og behovet for at ændre sin kulturelle og sociale adfærd, så kvinderne måske kunne opnå en højere grad af frihed til at gifte sig med, hvem de vil, har stort set ikke været aktuelt. Derfor vil parallelsamfund fortsætte med at udvikle og reproducere sig selv, så længe der fortsat er sociale indsatser kun for muslimske kvinder.

Hvis vi derfor skal gøre op med de parallelle samfundsstrukturer og vinde værdikampen, er der behov for at gøre op med tankegangen om, at integration skal håndteres som et velfærdsproblem, hvor staten opstiller en løsningsmodel.

Tværtimod bør integration i fremtiden hvile på et klippefast krav om, at alle nye medborgere er personligt ansvarlige for leve op til de sociale kontrakter, der hersker  borgerne imellem, og som er baseret på frihed og lighed for loven.

I særdeleshed for de kvinders skyld, der i mange år har levet i et socialt fængsel.  

Forrige artikel Maria Rørbye Rønn: Politikere må stå på mål for konsekvenserne Maria Rørbye Rønn: Politikere må stå på mål for konsekvenserne Næste artikel A-kasser: Kampen for bedre dagpenge er kampen mod Finansministeriets regnemodeller A-kasser: Kampen for bedre dagpenge er kampen mod Finansministeriets regnemodeller
Kronik: Jeg vågnede op i et samleje, jeg ikke vidste, jeg var en del af

Kronik: Jeg vågnede op i et samleje, jeg ikke vidste, jeg var en del af

KRONIK: For syv år siden var jeg blevet for fuld og var faldet i søvn. Jeg vågnede op i et samleje, jeg ikke selv vidste, jeg var en del af. I dag har debatten om #MeToo, sexisme og samtykkeloven givet kvinder som mig et sprog til at sætte ord på egne oplevelser. Nu skal samfundet lytte og handle, skriver Marie de Stoppelaar.