Rapport: Usikre vilkår for udflytning fik flere til at sige op

UTRYGHED: En undersøgelse lavet for Djøf, IDA og Dansk Magisterforening viser, at uklar og langsommelig kommunikation om vilkår for udflytning gjorde det sværere at fastholde ansatte. (Opdateret)

Mange spørgsmål melder sig, når ansatte skal overveje, om de vil følge med en udflyttet arbejdsplads.

Kan jeg få en pendlerordning? Får jeg et fastholdelsestillæg? Er der hjælp til flytningen?

Svarene, som de ansatte blev mødt med i regeringens første store udflytning, var dog uklare og langsommelige. Og det betød et unødvendigt stort tab af viden og kompetencer, fordi usikkerheden om vilkår fik flere til at finde nyt job.

Det er en af konklusionerne i en analyse af udflytningen lavet af Rambøll Management Consulting for de tre fagforeninger Djøf, Dansk Magisterforening og IDA.

“Medlemmerne i styrelserne påpeger, at det har været meget uklart, hvilke vilkår de kunne få, hvis de flyttede med rent fysisk eller som pendlere, og det er et problem, fordi de mennesker, der blev ramt af flytning ret hurtigt skulle træffe en beslutning,” fortæller Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig.

Evalueringen er baseret på interview og spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere og ledere i de fire udflyttede styrelser Landbrugsstyrelsen, Nævnenes Hus, Geodatastyrelsen og Statens Administration.

Favorabel pendlerordning
Blandt andre medarbejderne i Geodatastyrelsen giver udtryk for, at planlægningen af flytteprocessen var mangelfuld og præget af stor usikkerhed. For eksempel gik der seks måneder, før der var klarhed om pendlerordningen.

“Herfra er budskabet jo, at hvis de havde vidst det noget før, så havde de måske fået flere med, fordi det var mennesker, der var meget glade for deres arbejde og sad med meget specialiserede opgaver, men usikkerhed om vilkår gjorde, at flere søgte et andet sted hen,” forklarer Sara Vergo.

Til gengæld lavede ledelsen en fastholdelseskontrakt med favorable vilkår, som 24 medarbejdere skrev under på, svarende til 25 procent af de ansatte. I dag er 17 af dem tilbage.

Ledere med for lidt viden
I rapporten påpeger de lokale ledere i styrelserne, at de heller ikke selv har fået klare rammer fra centralt hold. Noget, der også påpeges af medarbejderne.

“Vores indtryk er, at lederne i styrelserne har gjort alt, hvad de kunne og har forsøgt at kommunikere alt de vidste, men de har vidst for lidt,” siger Sara Vergo.

Analysen påpeger, at usikkerheden har betydet, at det samlet set har “været svært at fastholde medarbejdere” og at det i det hele taget fremgår usikkert, om der overhovedet har været en fastholdelsesstrategi.

“Hvis jeg skal være rigtig grov, så var der lidt en ludo-mentalitet om, at nu flytter vi de her arbejdspladser til Brønderslev, og så flytter de ansatte med. Men det har vist sig, at det gør de ikke. Slet ikke, når de bliver betragtet som ludobrikker,” siger Sara Vergo, der godt mener, at man kan forvente mere.

“I og med, at det er så kæmpe en øvelse, så er det kun rimeligt, at man laver en form for overordnet strategi for det og får forklaret lederne lokalt, hvordan de skal håndtere denne her situation,” siger Sara Vergo.

Moderniseringsstyrelsen påpeger, at man i 2015 udgav en vejledning med inspiration til at fastholde medarbejdere, når statslige arbejdspladser bliver flyttet.

"Vi er i øjeblikket i gang med at revidere den vejledning. Vi lægger blandt andet vægt på vigtigheden af dialog og kommunikation samt at skabe fleksible rammer for de berørte medarbejdere. Rammerne giver god mulighed for at aftale fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet. Det er op til den enkelte arbejdsgiver, hvordan de vælger at bruge mulighederne,” siger Linda Nordstrøm Nissen, vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen.

Klæd lederne bedre på
Tillidsrepræsentant Thomas Schjønning, der er tilknyttet Dansk Magisterforening, tror dog også, man skal passe på med at overvurdere betydningen af rammerne for flytningen i et tilfælde som Landbrugsstyrelsen, der flyttede til Augustenborg på Als i Sønderjylland.

Langt de fleste ansatte oplevede nemlig her kort og godt udflytningen som en reel fyringsrunde.

“Så mange gik slet ikke ind i at lytte til vilkår for at flytte ud, så klar kommunikation eller ej, så tror jeg, det er begrænset, hvor mange flere man vil kunne få til at flytte med,” siger Thomas Schjønning.

Samlet set viser en status fra september måned lavet af Finansministeriet, at 23 procent af de udflyttede arbejdspladser er blevet besat af medarbejdere, der er flyttet eller pendler.

Nu ventes regeringen snart at offentliggøre en ny større flytterunde. Og her lyder et centralt budskab fra de tre fagforeninger, at staten bør indtænke nogle kommunikationspakker eller anden form for information til lederne, så de er bedre rustet til at svare på medarbejdernes spørgsmål.

Artiklen er blevet opdateret med en kommentar fra Moderniseringsstyrelsen

Forrige artikel Overblik: Sådan fordeles den sociale satspulje Overblik: Sådan fordeles den sociale satspulje Næste artikel EU til Danmark: I kan godt inddrive studiegæld EU til Danmark: I kan godt inddrive studiegæld
Aftale om kortere skoledag er tæt på

Aftale om kortere skoledag er tæt på

BAGGRUND: En aftale om justeringer af folkeskolereformen rykker tæt på. Regeringen har strakt sig langt på afgørende områder, og de store knaster er nu til at overse.