Rasmus Nielsen: Tal-journalistik godt for løsnings-politik

KOMMENTAR: Debat, holdninger og journalistik er ikke svar på alt. Tal og fakta er også drivmiddel, når politikerne skal skabe løsninger hævet over ideologi, skriver udgiver Rasmus Nielsen.

28 var tallet. De cifre, der kom til at præge tiden op til og under Venstres nylige landsmøde. Det var 28 procent af danskerne, der ifølge en opsigtsvækkende Mandag Morgen-meningsmåling fra oktober erklærer sig enige i synspunktet om, at "muslimske indvandrere bør sendes ud af landet".

Tal er så dejligt uanfægtelige. Inden for mit håndværk tales der om "tal-journalistik". Det er vist nok anset blandt fagfæller for lidt lav-prestige, ligesom navnestof. Men jeg holder meget af det. Hvorfor?

Som redaktør er det nemt at bestille en meningsmåling, fordi den udløser nye tal, der igen ofte vil kunne bære en journalistisk vinkel. De senere år har vi − som flere andre medier − neddroslet brugen af meningsmålinger. Dels fordi markedet svømmede over med dem, dels fordi der var flere kedelige eksempler på, at målingerne ramte ved siden af. Nogle af dem har heller ikke den kvalitet, medier, forskere og befolkningen må forvente. 

Men der er andre gode tal, der bør finde vej til spalterne: statistik. Sådanne faktuelle tal, der står fast og ikke rigtigt kan politisk beklikkes. Særligt interessant samfundsmæssigt bliver det, når tal registreres over tid, så enhver, uanset ståsted og særinteresser, kan konstatere, hvor udviklingen rent faktuelt bevæger sig hen.

Jeg har opfordret redaktionsledelsen til at dyrke statistikkerne mere. De kommer nævneværdigt i en lind strøm fra det nationale Danmarks Statistik og det europæiske Eurostat. Dertil OECD- og FN-kilder med flere.

Selvfølgelig kan særinteresser slippe et stykke afsted med at manipulere med statistik. Fortolke, om bægeret er halvt fyldt eller tomt, populært sagt. Men det skal ikke få os til at at vende faktuel statistik ryggen. Lad os studere den, lære af den og handle på den, hvor det er nødvendigt.

I den seneste tid har Altinget publiceret statistik-noter − renset for holdninger. Bare faktuelle tal for en udvikling. Tre eksempler:

1) Bevillingerne til internationale humanitære formål udgjorde 1,6 milliarder kroner i 2018. Det svarede til en stigning på 0,9 milliarder kroner i forhold til 2017 eller hele 77 procent, oplyser Danmarks Statistik.

2) Industrivirksomhederne lagde optimistisk ud, men siden er det gået nedad med investeringsforventningerne for 2019, oplyser Danmarks Statistik i dag. Meget negativ stemning blandt fødevarer og medicin.

3) Der bliver fortsat flere, der har et arbejde eller står klar til at tage et, oplyser Danmarks Statistik. Fra tredje kvartal 2018 til tredje kvartal 2019 steg beskæftigelsen med 40.000 personer. 

Alle tre tal-historier er relevante for en relativt bred skare af samfundsforvaltere, for nu at bruge den betegnelse på tværs af politikere, embedsmænd, organisationer og medier.

Oplysningen i den første historie om, at de gode fonde i Danmark har øget deres bevillinger til internationale humanitære formål med hele 77 procent på et år, svarende til 900 millioner kroner, er faktuelt en interessant nyhed og udvikling. Midlerne fratages i øvrigt delvist forskningsverdenen, fremgår det, da fondene ikke bare øger deres udlodninger.

Hvordan skal oplysningen bruges? Ja, det er op til ens ståsted. Nu har vi videreformidlet det gode indsamlingsarbejde fra de gerne ganske objektive medarbejdere i Danmarks Statistik, og så må andre politisere, hvis de har lyst, så vi kan komme videre. 

Jeg kan komme på en politisk reaktion i retning af, at "civilsamfundets fonde påtager sig i stigende grad Danmarks ulandsbistand, så lad os flytte nogle statskroner til forsvaret".

Eller angrebet modsat: "Det er kritisabelt, at private kilder uden politisk kontrol i stigende grad går ind og finansierer de danske samfundsforpligtelser over for den tredje verden".

Nogle finder vist statistik og tal tørt, kedeligt og intetsigende. Nogle har svært ved at forstå tabeller og grafer, og mange lider også af dårlig evne til at fremstille det enkelt og entydigt. Men tal over den faktiske udvikling over tid er vigtig fakta, som enhver kan komme i deres politiske projekt som brændstof. 

Lad os basere mere politik på konkret fakta. Lever vi længere eller kortere end de andre europæere? Haler mændene ind på kvindernes levelængde? Fælder vi færre eller flere træer − og hvad bruges træet til? Hvor meget svækkede den usædvanligt tørre sommer 2018 den danske landbrugsproduktion (svaret er EU-rekord meget)? Hvor mange unge med afsluttet ungdomsuddannelse er enten i videre uddannelse eller arbejde herhjemme og i de andre EU-lande? For nu at tage andre af Altingets nylige statistik-noter, der hver især kan udløse politiske reaktioner. Måske kalde på regulering eller midler.

Når man som vores medier ønsker at stå på det neutrale og uvildige, har vi også en særlig opgave i at publicere ny statistik uden værdiladede tilføjelser. Hver kan efterfølgende tal-politisere, som de vil.

Politik er mere end ideologi og holdninger. Det er også konkrete løsninger på borgere og virksomheders problemer og behov. Noget, der ofte er hævet over partiskel. Udvikler tal sig markant på et område, kan det − uanset ståsted − være tid til at skride ind. For at forebygge problemer og fremme løsninger.

Længe leve tal-journalistikken som middel til at forstå udviklingen og gennem politiske løsninger som mål kunne fremme fremtiden for de fleste.

Forrige artikel Rasmus Nielsen: Mandag Morgen 30 år – hver uge, hele tiden Rasmus Nielsen: Mandag Morgen 30 år – hver uge, hele tiden Næste artikel Rasmus Nielsen: Tilliden til embedsstanden må genoprettes Rasmus Nielsen: Tilliden til embedsstanden må genoprettes
Live: Undervisningsministeren fortæller om åbning af skoler og institutioner

Live: Undervisningsministeren fortæller om åbning af skoler og institutioner

CORONA: Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har sammen med KL og Sundhedstyrelsen indkaldt til pressemøde, hvor det forventes, at de blandt andet vil kommentere den kommende åbning af skoler, børnehaver og vuggestuer. Se med live her.