Jesper NygårdRealdanias direktør vinder nordisk bæredygtighedspris
Jesper Nygård er blevet årets 'Sustainability Leader' ved SDG Tech Awards 2021.
Det skriver SDG Tech Awards på sin hjemmeside.
"I denne uge havde jeg den store ære og fornøjelse at modtage prisen som årets Sustainability Leader. Den anerkendelse blev jeg selvfølgelig meget glad for. Ikke mindst fordi det for mig er en anerkendelse af hele Realdanias arbejde med bæredygtighed," skriver Jesper Nygård på LinkedIn.
SDG Tech Awards 2021 blev afholdt onsdag i København og sætter fokus på bæredygtige teknologier og uddeler Nordens største bæredygtighedspriser.
De øvrige nominerede til 'Sustainability Leader'-prisen var Camilla Hjort Pagh fra Coloplast, Anders Overgaard Bjarklev, rektor på DTU, Anne-Marie Levy Rasmussen, direktør hos Danmarks Innovationsfond og Torben Möger Pedersen, direktør hos PensionDanmark.
"Skal vi lykkes med at nå de ambitiøse klimamål og med at skabe en mere bæredygtig fremtid, er der brug for alle gode kræfter. Ingen kan løse de komplekse udfordringer alene. Men sammen kan vi meget," skriver Jesper Nygård.
Ud over 'Sustainability Leader Corporate'-prisen uddeles der priser inden for kategorierne:
- Circular Economy
- Sustainable Cities
- Food and Agrotech
- Energy, Consumer Goods
- Digital Solution, Research
- Best Startup
- Best Company
- People's Choice
- Sustainability Leader Startup
- Sustainability Leader SME.
Se alle vinderne her.
Artiklen var skrevet af
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?









































