Om  
Christian Hesthaven
Jes Lunde
Leon Sebbelin

Departementschef forlader jobbet for at blive kommunaldirektør

Christian Hesthaven, der er departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet, bliver kommunaldirektør i Rebild Kommune.

Christian Hesthaven nåede at opleve en enkelt ministeroverdragelse som departementschef
Christian Hesthaven nåede at opleve en enkelt ministeroverdragelse som departementschefFoto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Max Læbo Wulff

Fra og med den 1. august er Christian Hesthaven ny kommunaldirektør for Rebild Kommune.

Det skriver Rebild Kommune i en pressemeddelelse.

Den tiltrædende kommunaldirektør kommer fra en stilling som departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvor han tidligere var afdelingschef. Christian Hesthaven har desuden haft stillinger i både Justits- og Statsministeriet.

”Med Christian Hesthaven får vi en kommunaldirektør der ikke blot har en særdeles solid baggrund som mangeårig leder i staten. Han har samtidig et klart fokus på de forskellige aktører der er i vores kommune, så samarbejdet på tværs af kommunale skel og inddragelse af borgerne kan styrkes og udvikles yderligere”, siger Leon Sebbelin, borgmester i Rebild Kommune i pressemeddelelsen.

Christian Hesthaven overtager direktørstillingen fra Jes Lunde, der har siddet i direktørstolen siden 2013. Jes Lunde har også en fortid som gruppeformand for SF.

Skifter kommer, efter Christian Hesthaven mandag den 26. april fik kritik af Instrukskommissionen.

Sagen drejer sig om Udlændinge- og Integrationsministeriet adskillelse af asylpar og fandt sted, før Christian Hesthaven kom til ministeriet. Departementschefen blev derfor kritiseret for at "lukke ned", da afdelingschefen Lykke Sørensen i foråret 2019 forsøgte at gøre Christian Hesthaven opmærksom på, at en bestemt mail var relevant at inddrage i en besvarelse til Folketinget.

Kommissionen konkluderede, at der "kan rejses kritik af Christian Hesthaven som følge af, at han bevidst 'lukkede ned'" for Lykke Sørensen, og at departementschefen havde "tilsidesat sine tjenstlige pligter, og tilsidesættelsen må tilregnes ham som groft uagtsom".

Ifølge Instrukskommissionen er der dog ikke grundlag for videre skridt i undersøgelsen af Christian Hesthavens ansvar i sagen.

Foruden sine stillinger i embedsværket har Christian Hesthaven undervist i kurser på Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Christian Hesthaven er uddannet jurist fra Aarhus Universitet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Hesthaven

Direktør, Nævnenes Hus
cand.jur. (Aarhus Uni. 2002)

Jes Lunde

Rådmand (R), Sundhed og Kultur, Aalborg Kommune, fhv. kommunaldirektør, Rebild, fhv. gruppeformand (SF) og MF 1982-2001
cand.oecon. (Aalborg Uni. 1980)

Leon Sebbelin

Formand, Teknik- og Miljøudvalget i Rebild Kommune (R), formand, Rebild Vand og Spildevand, medejer, Revisionsfirmaet Attiri A/S
statsautoriseret revisor (1993), cand.merc. (Handelshøjskolen i Århus 1985)

0:000:00