Regering og fagbevægelse kaldte det en sejr: Men højere dagpenge kan let falde på gulvet efter valget
De tre måneders højere dagpenge, som regeringen fik vedtaget i juni, vil kun træde i kraft, hvis en ny beskæftigelsesminister udsteder en bekendtgørelse om det efter valget.
Rikke Brøndum
Journalist og redaktørUnder overskriften ”Tryghed styrket i dagpengesystemet” udsendte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) før sommerferien en pressemeddelelse om, at ledige nu kan få op til 23.000 kroner i dagpenge i de første tre måneders ledighed.
En række fagforeninger og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har også beskrevet lovændringen som en sejr og peget på, at det vil træde i kraft efter et valg.
Men det er langt fra sikkert.
Arbejdsmarked
Forskning
Loven træder nemlig ikke automatisk i kraft efter valget. En ny regering skal først udstede en bekendtgørelse om dagpenge-ændringen.
Og da det er tvivlsomt, om de partier, som ønsker en højere dagpengesats - Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, DF og Radikale - får flertal, kan det altså ende med ikke at blive til noget.
Det kan betyde, at et nyt flertal i Folketinget kan få mulighed for at bruge de midler, som skulle finansiere de højere dagpenge – en lavere dimittendsats på – til noget helt andet. Hidtil har dimittendsatsen været bundet af et forlig, men det bliver nu opsagt i forbindelse med valget.
Og det er ikke småpenge. Det offentlige vil samlet set spare godt en milliard kroner på at sænke dimittendsatsen med ca 4.000 kroner og forkorte den med et år, når det er fuldt indfaset i 2026, og arbejdsudbuddet vil stige med omkring 8.000 personer.
Samtlige blå partier - med undtagelse af DF - har tidligere meldt ud, at de er imod de højere dagpenge, som formelt set kaldes beskæftigelsestillægget. Senere har også Danmarksdemokraterne erklæret sig enige i, at det skal rulles tilbage.
