Trods opsving: Regeringen vil holde kommunal velfærd i jerngreb

KORT SNOR: Finansminister Kristian Jensen (V) glæder sig over en sund dansk økonomi på KL’s kommunaløkonomiske forum. Men kommuner må spejde langt efter yderligere velfærdskroner.

KL's formand Martin Damm (V) og finansminister Kristian Jensen (V) fortsætter traditionen med at tage forskud på årets økonomiforhandlinger ved KL's Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg.
KL's formand Martin Damm (V) og finansminister Kristian Jensen (V) fortsætter traditionen med at tage forskud på årets økonomiforhandlinger ved KL's Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg.Foto: Henning Bagger/Scanpix
Kim Rosenkilde

AALBORG: Økonomien er på vej op, mens ledigheden er på vej ned.

Trods det gode budskab om, at et opsving så småt er ved at bide sig fast, så kan kommunerne godt indstille sig på, at der højest bliver en smule ekstra håndører til den lokale velfærd.

Sådan lyder beskeden fra finansminister Kristian Jensen (V) på KL’s såkaldte Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg.

”Dansk økonomi er grundlæggende sund, og vi ser en markant og stabil fremgang i beskæftigelsen. Det kan man kun glæde sig over som finansminister og som dansker,” siger Kristian Jensen og fortsætter:

Vi skal ikke tilbage til 00’erne, hvor krisen blev forværret, fordi vi oplevede en periode uden tilstrækkelig disciplin i de offentlige udgifter.

Kristian Jensen (V)
Finansminister

”Men vi har fortsat underskud på de offentlige finanser. Og det er en bunden opgave, at vi gradvis i årene fremover får reduceret underskud."

Foden på bremsen
Det ikke alt for overraskende budskab fra finansministeren er, at der skal vises tilbageholdenhed i finanspolitikken, så den samlede økonomiske politik understøtter opsvinget.

Hvis ikke man gør det, risikerer man ifølge Kristian Jensen overophedning af økonomien og flaskehalse på arbejdsmarkedet.

”Vi skal ikke tilbage til 00’erne, hvor krisen blev forværret, fordi vi oplevede en periode uden tilstrækkelig disciplin i de offentlige udgifter i årene forinden,” siger Kristian Jensen, velvidende at Venstre også dengang var det bærende regeringsparti.

Men tilbageholdenhed er ikke nok, mener Kristian Jensen og dermed også regeringen. Ambitionen er, at de offentlige udgifter skal udgøre en mindre del af den samlede økonomi.

Sundhedsvæsnet i kikkerten
Det kan enten ske ved, at de offentlige udgifter holdes i ave, eller at væksten i den private del af økonomien øges.

Eller naturligvis som en kombination af de to ting.

På udgiftssiden lægger regeringen op til en begrænset vækst i det offentlige forbrug på 0,3 procent. Hvordan den ramme skal fordeles mellem kommuner, regioner og staten, vil han imidlertid ikke lægge sig fast på.

”Det vil jo ødelægge hele sommerens fornøjelse med kommuneaftaler, hvis vi stod og afslørede det her,” siger Kristian Jensen.

Han vil dog gerne sige så meget, at regeringen forventer, at der også de kommende år vil være et særligt opadgående pres på sundhedsudgifterne, som man ikke kommer uden om at finde en løsning på.

Flere ældre presser kommunekasserne
Den bemærkning fik KL’s formand Martin Damm (V) til at minde om, at kommunerne også er en central spiller på sundhedsområdet med et stigende ansvar for de ting, som foregår uden for sygehusene.

Martin Damm understeger samtidig, at en vækst i de offentlige velfærdsudgifter på 0,3 procent ikke batter meget i en kommunal sammenhæng.

Alene befolkningsudviklingen med ikke mindst flere ældre og modtagelsen af flygtninge og familiesammenførte presser kommunernes udgifter op ad med en noget højere vækstrate.

”Hvis bare man peger på dem, så vil vores udgifter stige 0,7 pct. Om året. Så man kan sige, at med 0,3 procent, så vokser træerne jo ikke ind i himlen,” siger Martin Damm.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00