Regeringen beskyldes for dobbeltspil om klimamål

Det fremgår ellers af regeringsgrundlaget og i regeringens udspil til en energiaftale. Og den forskel møder undren hos Venstres tidligere klimaminister Lykke Friis.

"Regeringen har jo slået sig op på, at den er mere grøn end den tidligere, så derfor kan det jo undre, at det slet ikke står i formandsprogrammet," siger Lykke Friis.

Særlig rolle som formand
Hun medgiver, at det er vanskeligt at få hele EU med på ambitionsniveauet, men mener, at det sagtens kunne være nævnt - at det er et håndtag, der kan skrues på.

"Et formandskab er jo også et spørgsmål om at gå foran og forsøge at løfte nogle problemstillinger. Hvis man ikke nævner det, så risikerer man jo, at det helt forsvinder fra dagsordenen," siger Lykke Friis.

Enhedslistens Per Clausen kalder det ligefrem "skuffende" og "uforståeligt", at regeringen ikke har taget sin klimaambition med i arbejdsprogrammet.

"Det vil kun være naturligt, at regeringen forsøger at komme igennem med sine mål, når man nu har formandskabet. Jeg har svært ved at se det fornuftige i ikke at have det med," siger Per Clausen, der mener, at det grønne har fået en for lille prioritet i arbejdsprogrammet for det danske formandskab.

Et formandskab er jo også et spørgsmål om at gå foran og forsøge at løfte nogle problemstillinger. Hvis man ikke nævner det, så risikerer man jo, at det helt forsvinder fra dagsordenen.

Lykke Friis
MF, (V) og tidligere klima- og energiminister

Lidegaard: Bedste strategi
Men der er en god grund til, at regeringens målsætning ikke er nævnt i arbejdsprogrammet, lyder det fra klima- og energiminister Martin Lidegaard (R).

"Nogle gange fremmer man bedst noget ved at skrive det i formelle dokumenter, og andre gange sker det bedre i korridorerne. Og jeg har vurderet, at det nok er den bedste måde at gøre det på i denne omgang, forstået på den måde, at jeg nævner det vedholdende og ofte over for mine kollegaer," siger Martin Lidegaard.

I øjeblikket er det kun Danmark og Storbritannien, der formelt støtter op om målsætningen. Derfor er det nødvendigt uformelt at få overbevist flertallet af landene om, at det er en økonomisk god idé at lade reduktionsmålene stige inden det gøres formelt. Og det kan blive aktuelt i forbindelse med forhandlingerne om energieffektiviseringsdirektivet, lyder det fra ministeren. For kan EU-landene blive enige om energieffektiviseringer og dermed nye reduktioner, giver det også rigtig god mening at justere ambitionerne.

Stadig samme målsætning
Derfor er der ikke tale om, at målsætningen er blevet en anden for regeringen, fastslår Lidegaard: Regeringen arbejder stadig for, at EU's CO2-reduktionsmål skal stige fra 20 til 30 procent i forhold til 1990-niveau i 2020.

"Det er ikke et udtryk for, at det er prioriteret lavere af os. Det er et udtryk for, at der er forskellige strategier for, hvordan man kan fremme målsætningen. Jeg vil endda sige, at det er mere aktuelt end nogensinde, fordi kvotepriserne er så lave, som de er. Så det er bestemt meget højt på min ønskeseddel," siger Martin Lidegaard.

Støtte til korridor-strategi
I Verdensnaturfonden har man forståelse for Martin Lidegaards strategi. For selvom der i øjeblikket også ses positive bevægelser i Finland og Italien, så får Danmark ikke hele Østeuropa med i løbet af det næste halve år.

"En klog forhandler skal sikre, at der kommer nyt momentum bag 30 procent-målsætningen i EU-kredsen, før man sætter det på dagsordenen," siger John Nordbo, leder af klimaprogrammet hos Verdensnaturfonden.

Han påpeger, at en for offensiv strategi kan ende som "slag i bolledejen" og i sidste ende skubbe mulighederne for højere ambitioner længere væk.

"Hvis man vedvarende limer dem sammen, som er imod det højere reduktionskrav ved hele tiden at vifte det for næsten af dem, så vinder man ikke noget," siger John Nordbo.

Danmark overtog EU-formandskabet 1. januar og har det de næste seks måneder.