Regeringen dropper omstridt loft over børnepenge

SKATTEAFTALE: Børnefamilier med tre børn eller flere kan ånde lettet op. Regeringens ambition om loft over børnepengene blev ikke en del af skatteaftalen. Dansk Folkeparti ønsker dog fortsat mulighed for at begrænse børnechecken for indvandrerfamilier med mange børn.

Børnechecken overlever i sin nuværende form.

Det står klart efter tirsdagens skatteaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Regeringen foreslog i august at barbere børnechecken for barn nummer tre til 75 procent og fjerne ydelsen for barn nummer fire og opefter. På den måde kunne man frigøre 400 millioner kroner, som i stedet kunne bruges til skattelettelser.

Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, bekræfter nu over for Altinget, at forslaget er taget af bordet.

"Tanken var jo, at de fleste mennesker ville blive kompenseret gennem indkomstskattelettelser. Men efterhånden som skatteudspillet er blevet mindre, kan vi heller ikke kompensere dem i samme grad, så derfor har vi droppet det," siger hun.

Behov for finansiering forsvandt
En børnefamilie modtager mellem 11.000 og 18.000 kroner årligt per barn afhængigt af barnets alder. Det offentlige tilskud kan altså hurtigt løbe op, hvis man har mange børn.

Tilbage i 2010 indførte VK-regeringen et loft over børnechecken på 35.000 kroner om året, men loftet blev afskaffet igen af den nye SRSF-regering allerede i 2011.

Forslaget om igen at lægge loft over børnechecken indgik i den tidligere V-regerings 2025-plan – og så igen dagens lys, da VLAK-regeringen spillede ud med sin ambitiøse skattereform i efteråret.

Men i kraft af, at den ambitiøse reform blev knap så ambitiøs, er behovet for et loft over børnepengene ifølge Dansk Folkeparti forsvundet.

"Hvis man havde lavet den store skattereform, havde man haft behov for de 400 millioner kroner, men nu da vi kunne nøjes med den lille øvelse, var der ikke længere behov for at kigge på børneydelsen," siger skatteordfører Dennis Flydtkjær.

Flygtninge skal ikke kunne leve af børnepenge
Omkring 95.000 familier stod til at miste penge som følge af regeringens forslag. Red Barnet glæder sig over, at planerne nu er skrinlagt.

"Vi har været stærkt bekymrede for effekten af det foreslåede loft. Det tredje eller fjerde barn har jo ikke mindre behov end andre børn. I forvejen er der flere og flere børn, som bliver ramt af kontanthjælpsloftet. En del af de samme familier ville være blevet ramt ekstra hårdt af et loft over børnepengene," siger Kirsten Lund Larsen, der er national chef i Red Barnet.

Regeringens forslag var især rettet mod flygtninge- og indvandrerfamilier med mange børn.

"Motivationen har jo klart været, at vi ikke skulle have flere flygtninge, som nærmest kunne leve af børnepenge, men at der i stedet blev givet incitament til at komme ud og arbejde. Men vi kunne også se, at forslaget ramte bredere end som så, og at vi ikke kunne kompensere nok i forhold til indkomstskatten, da pakken ikke blev så stor," siger Louise Schack Elholm.

Bekymringer har gjort indtryk
Konsekvenserne for almindelige børnefamilier har gjort indtryk på regeringen, erkender skatteordføreren.

"Vi har taget de bekymringer, der har været, alvorligt. Og det er også en af årsagerne til, at det ikke er blevet en del af skatteaftalen. Jeg så gerne, at de økonomiske incitamenter til arbejde blev styrket yderligere, men vi kan jo heller ikke fjerne grundlaget for danske børnefamilier," siger hun.

Regeringen har foreløbig ingen planer om at forsøge sig med loft over børnepengene igen.

Dennis Flydtkjær understreger, at det ikke ændrer på grundholdningen i Dansk Folkeparti om, at der bør være loft over børnepenge for indvandrerfamilier.

"Udfordringerne er der jo stadig, så vi mener stadig, at det vil være relevant at diskutere, om man på en eller anden måde kan målrette reglerne," siger han.

Forrige artikel EU-næstformand mister post efter nazianklager EU-næstformand mister post efter nazianklager Næste artikel Dagens overblik: Regeringen udflytter fond uden at have fået lov Dagens overblik: Regeringen udflytter fond uden at have fået lov
Det danske paradoks: Vi glemte demokratiet i socialøkonomien

Det danske paradoks: Vi glemte demokratiet i socialøkonomien

SOCIAL ØKONOMI: For 150 år siden var Danmark en socialøkonomisk supersprinter. Vi stiftede kooperativer, andelsvirksomheder og forbrugerejede butikker, indtil det hele blev så selvfølgeligt, at vi glemte det, konkluderer ny forskning fra CBS. Nu genbesøger erhvervsdemokrater deres fortid.