Regeringen klar med burkaforbud

BURKAFORBUD: Det skal være ulovligt at gå tildækket med en burka i det offentlige rum. Det fremgår af regeringens endelige forslag til det såkaldte burkaforbud, som netop er blevet præsenteret.

Fremover vil man blive straffet med en bøde på op til 10.000 kroner, hvis man bærer en burka, hvis regeringens forslag får et flertal bag sig.
Fremover vil man blive straffet med en bøde på op til 10.000 kroner, hvis man bærer en burka, hvis regeringens forslag får et flertal bag sig.Foto: /ritzau/Fred Ernst
Kristoffer Kvalvik

Hvis man går ned ad en dansk gade iført burka, skal man straffes.

Det lægger regeringen op til i et nyt forslag til et tildækningsforbud, som netop er blevet præsenteret.

”Det er ikke foreneligt med værdierne i det danske samfund eller respekten for fællesskabet at holde ansigtet skjult, når man møder hinanden i det offentlige rum," siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Med et tildækningsforbud trækker vi en streg i sandet og slår fast, at her i Danmark viser vi hinanden tillid og respekt ved at mødes ansigt til ansigt.”

Læs mere om forslaget i faktaboksen til højre på siden.

Ingen fængselsstraf
Det var tidligere kommet frem, at regeringen ønskede en mulighed for fængselsstraf i op til tre måneder, hvis man brød det såkaldte burkaforbud.

Men det er droppet, og i stedet bliver strafferammen en bøde på mellem 1.000 kroner og 10.000 kroner som den størst mulige straf.

Forslaget skal nu i høring, men det formodes, at det vil blive vedtaget, da Dansk Folkeparti bakker op om forslaget. 

"Alt tyder på, at det her, det bliver gennemført," siger udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF) til TV2 News.

En rapport fra Københavns Universitet i 2010 fastslog, at antallet af burkaklædte kvinder i Danmark dengang var under ti. Det har givet ophav til spørgsmål om, hvorvidt loven overhovedet vil blive brugt i praksis.

”Det må vi se. Det er svært at se nu, hvor meget det vil blive brugt,” siger Søren Pape Poulsen.

Julemandsproblemer
I januar blev et notat fra Justitsministeriet lækket til DR, der beskrev, at burkaforbuddet ville indbefatte "huer, hætter, tørklæder, masker, hjelme, heldækkende dragter, kunstige skæg mv."

Det gav bekymringer om, hvorvidt udklædningstøj som for eksempel et julemandskostume ville blive ramt af forbuddet. 

Regeringen har i forslaget taget bekymringerne til efterretning og skriver, at "anerkendelsesværdige formål" vil være fritaget fra loven.

Det betyder i praksis udklædninger og vintertøj, der kan tænkes at dække hele eller dele af ansigtet. Det vil være op til den enkelte politibetjent at vurdere, hvorvidt loven bliver brudt i den konkrete situation.

”Selvfølgelig må man have huer og halstørklæder på om vinteren. Du må også være julemand til jul og klæde dig ud til fastelavn,” siger Søren Pape Poulsen.

Dermed skulle der ikke umiddelbart være fare for masseanholdelser i december måned.

Læs hele lovforslaget her.

Dokumentation

Hvad bliver ulovligt med tildækningsforbuddet?

• Det bliver forbudt at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder.

• ”Offentlige steder” kan f.eks. være veje, fortove, stier og parker. Forbuddet gælder også i butikker og butikscentre i åbningstiden. Forbuddet gælder desuden, når man bruger offentlig transport (f.eks. busser og tog), men ikke, når man kører i en privatbil.

Hvad er en ”beklædningsgenstand”?
• En beklædningsgenstand kan være hue, hætte, tørklæde, maske, hjelm, heldækkende dragt, kunstigt skæg osv.

• Tildækningsforbuddet gælder også, hvis man tildækker ansigtet med flere beklædningsgenstande.

Hvornår er ansigtet skjult i strid med tildækningsforbuddet?
• Som eksempler på beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, kan nævnes burka, niqab samt elefanthuer, hvor kun øjne og mund er synlige.

• Det vil være politiet, der står for den konkrete vurdering – og i sidste ende domstolene.

Er der situationer, hvor det alligevel kan være tilladt at tildække ansigtet?
• Ja, man må gerne tildække ansigtet, hvis man har et anerkendelsesværdigt formål.

• Et anerkendelsesværdigt formål kan eksempelvis være:

- Vintertøj, når det er koldt.

- Kostumer og masker i forbindelse med karnevaller, fastelavn, halloween, udklædningsfester, sportsbegivenheder o.l.

- Forbindinger o.l., som man bærer af helbredsmæssige årsager.

- Hvis man tildækker ansigtet som led i sit arbejde, f.eks. beskyttelses- eller sikkerhedsudstyr mv., udklædning som ”butiksmaskot” e.l.

- Hvis man tildækker ansigtet på grund af et lovkrav (f.eks. færdselslovens regler om styrthjelm, når man kører motorcykel).

• Det er forbudt at tildække ansigtet, hvis man ikke har et anerkendelsesværdigt formål. Det betyder også, at det er forbudt at tildække ansigtet, selv om man er på vej hen til et sted, hvor det er tilladt at tildække ansigtet (f.eks. hvis man kører i tog hen til sit arbejde eller et karneval mv.).

• Det vil være op til en konkret vurdering for politiet – og i sidste ende domstolene – om man har et anerkendelsesværdigt formål.

Hvad med tildækning af ansigtet af religiøse årsager?
• På offentlige steder vil tildækning af ansigtet af religiøse årsager kun være tilladt, hvis det sker i rimelig sammenhæng med en religiøs handling e.l.

• Det kan f.eks. være i en religiøs bygning eller i forbindelse med en vielse eller begravelse mv.

Er der situationer, som regeringens forslag ikke tager stilling til?
• Indførelse af lignende forbud i udlandet har nogle gange givet anledning til situationer og grænsetilfælde, der måske på forhånd ikke var forudset.

• I forbindelse med høringen har Justitsministeriet derfor opfordret til, at man bl.a. overvejer sådanne grænsetilfælde. Og hvis der så viser sig behov for det, kan der efter høringen tilføjes flere retningslinjer i lovforslaget.

• I sidste ende vil det – som med andre love – være op til domstolene at bruge de nye regler og f.eks. tage stilling til, hvornår man i en konkret situation har et anerkendelsesværdigt formål med at tildække ansigtet.

Hvad er straffen for overtrædelse af tildækningsforbuddet?
• Overtrædelse af forbuddet vil som udgangspunkt blive straffet med en bøde på 1.000 kr. ved første overtrædelse, 2.000 kr. anden gang, 5.000 kr. tredje gang og 10.000 kr. fjerde gang og derover.

Hvordan vil politiet praktisk håndtere håndhævelsen af tildækningsforbuddet?
• Tildækningsforbuddet vil i praksis betyde, at politiet kan kræve, at man skal fjerne en beklædningsgenstand, der skjuler ansigtet. Alternativt kan politiet kræve, at man skal fjerne sig fra et offentligt sted. Det vil være op til politiet at vurdere, hvordan en konkret situation bedst håndteres.

• Det forudsættes i regeringens forslag, at politiet skal håndhæve forbuddet respektfuldt og hensynsfuldt.

Hvornår træder tildækningsforbuddet i kraft?
• Lovforslaget er nu sendt i offentlig høring og forventes fremsat for Folketinget i foråret 2018. Det forventes, at tildækningsforbuddet vil træde i kraft senere på året.

Kilde: Justitsministeriet 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Pape Poulsen

Fhv. partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

0:000:00