Regeringen klar med ny plan: Færre studiepladser i de største byer og udflytning af uddannelser

Der skal oprettes 25 nye uddannelser udenfor København, Aarhus, Odense og Aalborg i løbet af de næste fire år, og heraf skal mindst fem høre under et universitet. Det er en del af regeringens udspil til at flytte uddannelserne rundt i landet, hvilket blandt andet vil betyde 10 procent færre studerende i storbyerne.

Placeholder image
Regeringen lægger blandt andet op til, at der skal oprettes en dyrelægeuddannelse i den midtjyske landsby Foulum, hvor Aarhus Universitet allerede har faciliteter.  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I fremtiden skal de studerende i højere grad end før tage deres uddannelse udenfor de traditionelle studiebyer.

Det er regeringens ambition med et nyt udspil, hvor der lægges op til at flytte uddannelser og studiepladser væk fra de fire store byer København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Flytningen skal blandt andet ske ved at begrænse de studerende mulighed for at få en studieplads i de fire byer.

Allerede ved studiestarten næste år vil optaget af nye studerende i de store byer blive begrænset og gradvis vil det blive sænket med 10 procent.

Samtidig vil der frem mod 2025 blive oprettet 25 nye uddannelsesmuligheder i resten af landet. Heraf skal mindst fem være universitetsuddannelser.

Flere velfærdsuddannelser udenfor storbyerne

En del af udflytningen af uddannelse vil være centeret omkring de såkaldte velfærdsuddannelser. Det dækker blandt andet over sygeplejersker, socialrådgivere, lærere og pædagoger, som er de fire største velfærdsuddannelser.

Målet for regeringen er, at 60 procent af pladserne på netop de fire uddannelser skal være placeret udenfor København, Aarhus, Odense og Aalborg. Det skal ske ved at oprette 1.000 nye pladser og flytte 1.300 studiepladser fra de fire byer.

Få overblik over regeringens forslag til, hvordan uddannelserne skal flyttes rundt i landet.

25 nye uddannelsesudbud i hele Danmark  

  • Der etableres mindst 10 nye udbud af velfærdsuddannelser uden for de største byer.  
  • Der etableres 25 nye uddannelsesudbud i hele landet frem mod 2025. 

Attraktive universitetsuddannelser i hele Danmark 

  • Der etableres mindst 5 nye udbud af universitetsuddannelser uden for de største byer. 
  • Det er i forbindelse med udflytningsplanen identificeret, at der konkret er potentiale for at etablere en tandlægeuddannelse i Hjørring, en jurauddannelse i Esbjerg, en dyrlægeuddannelse i Foulum, en byplanlægningsarkitekt i Kalundborg og en lægeuddannelse i Køge.

60 pct. af pladserne på de fire store velfærdsuddannelser skal ligge uden for de største byer  

  • Der etableres – i samarbejde med kommuner og regioner - op mod 1.000 nye uddannelsespladser på de fire store velfærdsuddannelser uden for de store byer. 
  • Der flyttes cirka 1.300 uddannelsespladser på de fire store velfærdsuddannelser fra de fire største byer. 

Et nyt Nationalt Partnerskab for Velfærdsuddannelser  

  • Der etableres et partnerskab med kommuner og regioner med henblik på etablering af flere praktikpladser på velfærdsuddannelser uden for de store byer. 

Bedre vilkår for at drive uddannelse udenfor de største byer  

  • Der indføres et regionalt taxameter, hvor taksterne differentieres og forhøjes med 5 pct. for uddannelser uden for de store byer. 
  • Det nuværende tilskud, som udløses pr. udbudssted uden for de store byer, hæves fra 2 millioner kroner til 4 millioner kroner. 

Nye og mere fleksible uddannelsesfilialer  

  • Det skal fra efteråret 2021 være muligt for alle videregående uddannelsesinstitutionerne at ansøge om etablering af uddannelsesfilialer uden for de store byer. 
  • Uddannelses- og forskningsministeren vil ved godkendelsen af de nye uddannelsesfilialer lægge vægt på, at der er indgået forpligtende samarbejdsaftaler mellem uddannelsesinstitutionen og lokale aktører. 

Bedre rekrutteringsgrundlag – begrænsning over optaget i de største byer  

  • Optaget på de videregående uddannelser i de fire store byer og på universiteternes hovedcampus reduceres gradvist med op til 10 procent (med enkelte undtagelser) for at understøtte rekrutteringsgrundlaget til uddannelserne uden for de store byer. 
  • Begrænsning af optaget bliver indfaset gradvist fra uddannelsesåret 2022/23 og frem. 

Udflytning af kunstneriske uddannelser  

  • Udflytning af 30 studiepladser fra København til en ny musikuddannelse i Holstebro. 
  • Udflytning af Den Danske Scenekunstskoles danseuddannelser fra afdeling i København til Holstebro, svarende til 30 studiepladser. 

Uddannelser og arbejdspladser under Forsvarsministeriet  

  • Styrket uddannelsesudbud for menige soldater og øget anvendelse af uddannelsespakker i AMU-systemet giver bedre mulighed for formel erhvervsrettet uddannelse. Initiativet gennem- føres fortrinsvist uden for de store byer. 
  • 250 nye arbejdspladser, der etableres som udmøntning af Arktis-kapacitetspakken og forsvarsforligets cyberreserve, placeres i væsentligt omfang uden for de store byer. 

Aktive bymidter og evaluering af kommunalreformen

Uddannelserne er dog ikke det eneste, der har fundet vej til regeringens nye udspil. I udspillet har regeringen også nogle andre forslag, der ifølge den skal bidrage til at skabe ”velfungerende provinsbyer og levende landdistrikter”.

Derudover vil regeringen også genbesøge kommunalreformen fra 2007 for at følge op på dens konsekvenser.

Få overblik over de øvrige forslag i udspillet

Bedre adgang til lån i landdistrikterne

  • Der indføres mulighed for statsgaranti på den yderste realkreditbelåning, dvs. den del, der ligger mellem 60 procent og 80 procent af ejendomsværdien. Initiativet foreslås indført for boliger i postnumre med en kvadratmeterpris under 8.000 kroner. Initiativet skal give bedre adgang til boligfinansiering i landdistrikterne. De nærmere elementer i initiativet med statsgaranti på den yderste realkreditbelåning, herunder prissætningen, vil blive fastlagt i dialog med blandt andet den finansielle sektor.
  • Minimumsgrænsen for små vækstlån i Vækstfonden på 1 millioner kroner fjernes. Initiativet skal skabe grundlag for mere aktivitet og flere arbejdspladser i landdistrikterne.

Krav om strategisk planlægning for bymidter

  • Der indføres krav i planloven om, at kommunerne i kommuneplanen skal udarbejde en strategisk planlægning for bymidterne med sammenhæng til kommunens øvrige strategier og i tæt samarbejde med byens private og civile aktører.

Stop for aflastningsområder

  • Der indføres et 5-årigt stop for planlægning af nye aflastningsområder, mens effekterne af de nye aflastningsområder vurderes. Derefter skal det besluttes, om der igen skal kunne udlægges aflastningsområder.

Fornyelse af bymidter og lokale velfærdsfunktioner

  • Der afsættes en statslig pulje på 150 millioner kroner til medfinansiering af fornyelse af bymidter.
  • Der afsættes 30 millioner kroner til medfinansiering af biblioteker i bymidter.
  • Der arbejdes for at målrette EU’s strukturfondsmidler til bæredygtige byer og arbejdet med at understøtte levende bymidter.

Forsøgsordning med fribyer

  • En forsøgsordning med fribyer, hvor 10 bymidter sættes fri af eksisterende bindinger, lovgivning og praksis med henblik på at afprøve tiltag, der kan understøtte arbejdet med levende og aktive bymidter. Kommuner, der indgår i forsøgsordningen, forpligter sig til at etablere velfærdscentre med kommunale velfærdstilbud.
  • Der afsættes til fribyforsøgsordningen 100 millioner kroner til medfinansiering til fornyelse af bymidter og 30 millioner kroner til medfinansering af lokale velfærdscentre. Tilbuddene i velfærdscentre vil være op til kommunerne at beslutte, men det kan for eksempel være borgerservice, sundhedsfunktioner, kulturskoler eller tilbud til ældre.

Bedre mulighed for borgerdrevne dagligvarebutikker

  • Der etableres en matching-pulje på 18 millioner kroner over tre år under Landdistriktspuljen til medfinansiering af etablering og udvikling af borgerdrevne dagligvarebutikker.

Udviklingsaftaler

  • Der indgås udviklingsaftaler med de 2-3 kommuner i 2021, som er og har været mest vanskeligt stillede efter kriterierne i særtilskudspuljen, herunder med særlige strukturelle og sociale udfordringer.

Styrkelse af lokal og regional journalistik

  • En omfordeling af mediestøttens redaktionelle produktionsstøtte fra store landsdækkende nyhedsmedier til lokale/regionale nyhedsmedier.
  • En ny samarbejdsmodel for produktion af lokale nyheder med deltagelse af DR, de regionale TV 2-virksomheder og landets lokale og regionale nyhedsmedier.
  • En ny pulje til distriktsblade og ugeaviser fra 2022-2025.

Evaluering af kommunalreformen

  • Evalueringen ser nærmere på udviklingen i borgernes nærhed til offentlige tilbud, lokaldemokrati og kvalitet i de kommunale velfærdsopgaver.

Et land- og by-barometer

  • Der opbygges et land- og by-barometer, der følger udviklingen på udvalgte områder som fx adgangen til uddannelser i hele landet, detailhandlens udvikling og så videre.

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser