Regeringen lukker socialøkonomisk råd

LUK & SLUK: Der bliver ikke afsat penge til at drive Rådet for Socialøkonomiske Virksomheder videre. Smadderærgerligt, siger formanden Stine Bosse. Organisationer advarer om, at de svageste borgere kommer til at betale prisen.

En formand uden råd. Smadderærgerligt, at regeringen nedlægger Rådet for Socialøkonomiske Virksomheder, mener rådets formand, Stine Bosse. 
En formand uden råd. Smadderærgerligt, at regeringen nedlægger Rådet for Socialøkonomiske Virksomheder, mener rådets formand, Stine Bosse. Foto: CONCITO
Carsten Terp Beck-Nilsson

Regeringen smækker kassen i for Rådet for Socialøkonomiske Virksomheder.

Det uafhængige råd bliver nedlagt med udgangen af 2015. Afviklingen følger i kølvandet på lukningen af Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder. Og dermed sætter Lars Løkkes (V) regering en stopper for den tidligere regerings indsats for at få flere sociale virksomheder.

Beslutningen blev meddelt i går i et brev fra erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen til rådets ni medlemmer til ærgrelse for formanden, Stine Bosse.

”Det er smadderærgerligt – og især nu hvor vi meget mere end før har brug for en indsats for at løfte de svageste borgere ind på arbejdsmarkedet,” siger hun.

Fakta
SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER 
Fem kriterier skal være opfyldt for, at en virksomhed kan kalde sig socialøkonomisk: 
  1. Socialt formål
    Virksomhedens primære formål har samfundsgavnlig karakter med et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte, som desuden fremmer aktivt medborgerskab.
     
  2. Væsentlig erhvervsdrift
    Virksomheden har et væsentligt element af erhvervsdrift ved salg af serviceydelser eller produkter, som udgør en betydelig del af dens omsætning.
     
  3. Uafhængighed af det offentlige
    Virksomheden fungerer uden væsentlig offentlig indflydelse på ledelsen og driften af virksomheden.
     
  4. Inddragende og ansvarlig ledelse
    Virksomheden involverer ansatte, kunder, samarbejdspartnere og interessenter og har en etisk forsvarlig ledelse. 
     
  5. Social overskudshåndtering
    Virksomheden bruger primært sit overskud til at fremme sociale formål, reinvestere i egen virksomhed eller i andre socialøkonomiske virksomheder. En begrænset andel af overskuddet kan udbetales som udbytte til investorer.

Kilde: Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder

Indsatsen går i mølposen
I brevet skriver ministeren, at arbejdet med socialøkonomiske virksomheder vil indgå i den fremtidige erhvervs- og vækstpolitik. Troels Lund Poulsen håber, at de socialøkonomiske virksomheder "fortsat kommer til at spille en rolle i forhold til at få udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet." Og han skriver, han forventer at kunne præsentere en ny indsats i begyndelsen af 2016. Men ministerens ord beroliger ikke Stine Bosse.

”Jeg kan ikke bedømme nogle initiativer, jeg ikke har set. Men jeg er da bekymret. For hvis man ikke bruger lidt tid og penge på det her område, så kan jeg da være bange for, at det hele går i mølposen,” siger hun.

Svage borgere bliver taberne
I to brancheorganisationer, der organiserer socialøkonomiske virksomheder, er ærgrelsen også til at tage og føle på.

”Jeg kan godt begræde, at man nedlægger indsatsen på området. Taberne bliver de borgere, for hvem en socialøkonomisk virksomhed kunne have været vejen ind på det ordinære arbejdsmarked,” siger Jon Krog, direktør i Selveje Danmark og medlem af rådet.

Han pointerer, at det socialøkonomiske område er i udvikling, men at både virksomheder og kommuner har brug for den håndsrækning, som vækstcentret og rådet har givet, hvis der virkelig skal ske et gennembrud.

”Det arbejde risikerer nu at lide skibbrud. Og det betyder, at en masse virksomheder, som kunne have været med til at løfte opgaven, ikke kommer til at se dagens lys,” siger Jon Krog.

Mindre liv i udkantsområderne
Lignende toner lyder fra Susanne Westhausen, direktør i arbejdsgiver- og interesseorganisationen Kooperationen.

”Det er jo den flotte indsats for socialøkonomiske virksomheder, der nu drager sit sidste suk. Nu har socialøkonomien ikke flere tydelige hægter ind i centraladministrationen tilbage,” siger hun.

Susanne Westhausen pointerer, at vækstcentret og rådet har været væsentlige spillere i forhold til at få forankret indsatsen for at få flere socialøkonomiske virksomheder i de enkelte ministerier.

”Imens regeringen flytter statslige arbejdspladser til udkanten, mister vi samtidig chancen for at høste de store muligheder, der er, for at socialøkonomiske virksomheder skaber liv i udkantsområderne. Og det er ellers noget, de er gode til,” siger hun.

I DI, som også har en af de ni pladser i Rådet for Socialøkonomiske Virksomheder, hæfter konsulent Sara Krüger Falk sig ved Troels Lund Poulsens melding om, at de socialøkonomiske virksomheder stadig har en rolle at spille. 

"Erhvervs- og vækstministeren påpeger, at arbejdet med socialøkonomiske virksomheder og samfundsansvar vil indgå i den fremtidige erhvervs- og vækstpolitik. Det finder jeg interessant, og jeg ser frem til regeringens præsentation af nye indsatser i begyndelsen af 2016," siger hun. 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00