Regeringen ofrer de unges trivsel i sin grundløse kamp mod karaktersystemet

Håndfaste karakterkrav er en direkte måde for unge mennesker at se, hvad de er dygtige til. Regeringens forslag om et nyt karakterloft på de videregående uddannelser vil kun øge karakterræset og mistrivslen, skriver Rasmus Ulstrup Larsen.

Placeholder image
Helt konkret skal færre elever i gymnasiet og endnu færre skal være studerende på universiteterne, skriver Rasmus Ulstrup Larsen. Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Alting peger på, at unge mennesker mistrives i højere grad end tidligere. Men vi famler som samfund i blinde, når vi prøver at afdække årsagerne. Og når vi ikke kender årsagerne, bliver løsningsforslagene som regel dårlige.

Et af de dårligere løsningsforslag har regeringen netop fremsat. I et forsøg på at sænke mistrivslen blandt unge vil regeringen nemlig sætte et loft på karakterkravene til videregående uddannelser.

Helt konkret betyder det, at ingen videregående uddannelser for fremtiden skal kunne kræve mere end ti i gennemsnit for at komme ind. Hvis der er flere ansøgere end studiepladser, kan uddannelsesinstitutionerne for eksempel lade en optagelsesprøve indgå som optagelseskriterie.

Regeringen har eksplicit begrundet sit forslag med, at det skal mindske karakterræset og derved mistrivslen. Men regeringens forslag er udtryk for en fejllæsning af elevernes trivselsproblemer, hvis den tror, at uigennemsigtighed i optagelseskriterier skulle øge trivslen blandt de håbefulde unge.

Selvom vi i Danmark har tradition for at mene, at det er hårdt og uretfærdigt, at man skal finde sin hylde i en ung alder – og derved afskæres fra muligheder tidligt – så er det netop det, der kan give sindsro

Rasmus Ulstrup Larsen

Udfordringerne, som unge står over for i dag, er nemlig ikke, at der er for mange klare linjer med høje krav.

Udfordringerne er derimod tæt knyttet til de udviklingstendenser, der har gjort sig gældende siden 1968, hvor vi som samfund kontinuerligt har afskaffet klare linjer og håndfaste krav.

Det er i den henseende ikke svært at forstå, hvorfor så mange unge i dag elsker dårlige feel good-citater om, at man bare skal stå ved sig selv og smile til sig selv, hvis man vil lykkes. For det er dét de har tilbage at klynge sig til i forsøget på at at have kontrol over et liv, hvor alt, der skulle være klippefast, er blevet til budding.

De unge har ikke brug for at svæve på mere usikker grund – de har derimod brug for at finde deres hylde i tilværelsen. Og den hylde finder man som regel, når man er blevet bevidst om, hvad man interesserer sig for, hvad man er dygtig til, og hvor arbejdsom man er.

Interesser, evner og flid. De tre parametre er som regel gode markører for at have en realistisk forståelse af sig selv og sine begrænsninger, og hvad man bør bruge sine kræfter på at beskæftige sig med.

Håndfaste karakterkrav er en direkte måde for unge mennesker at se, hvad de er dygtige til. Når regeringen erstatter dem og i stedet indsætter fluffy optagelsesprøver som et yderligere kriterie, så bliver den grund, de unge står på, endnu blødere, end den er i forvejen.

Læs også

Løsningen er at gå den anden vej. I stedet for at lade flere deltage i konkurrencen om de eftertragtede studiepladser og derved give flere lov til at snuse til det uopnåelige skal færre deltage.

Helt konkret skal færre elever i gymnasiet og endnu færre skal være studerende på universiteterne. For selvom vi i Danmark og Vesten generelt har tradition for at mene, at det er hårdt og uretfærdigt, at man skal finde sin hylde i en ung alder – og derved afskæres fra muligheder tidligt – så er det netop det, der kan give sindsro.

Det, regeringen gør med forslaget, er derimod at fortælle dem, der før ville have accepteret, at de hverken kom til at læse medicin eller psykologi, at de nu har en ekstra mulighed ved en optagelsesprøve.

Det vil modsat hensigten fra regeringen om sænke karakterræset og mistrivslen blot få den konsekvens, at puljen med unge mennesker, der vil føle det som et nederlag, at de ikke kom ind på de prestigiøse studier, bliver større.

Det synes jeg ikke, vi kan være bekendt overfor de unge.

Omtalte personer

Rasmus Ulstrup Larsen

Kommentarskribent, Altinget, fhv. politisk konsulent, Nye Borgerlige
cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi (CBS 2016)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser