Regeringen: Positive resultater gør det lettere at ændre landbruget

Det er ikke længere kun Jørgen Leth og resten af Landbrug & Fødevarer, der tror på lysere tider for de danske landmænd og fødevareproducenter.

Ifølge dugfriske meldinger fra både forskere og landbruget selv er de sorte dommedagsskyer for alvor begyndt at gå i opløsning, og store dele af erhvervet er ved at begive sig ind i en sand højkonjunktur.

Eksporten af danske fødevarer og landbrugsvarer er eksploderet, svine- og planteproducenterne er efter magre år begyndt at skimte sorte tal på bundlinjen igen, og fødevarepriserne rundt om i verden bliver ved med at stige. Derudover er renten stadigvæk rekordlav, EU's omstridte landbrugsstøtte får i hvert fald lov til at overleve frem til 2020, og minkavlerne bliver ved med at sende tonsvis af pelse til nyrige og modehungrende kinesere.

Det vækker glæde på Christiansborg, hvor partierne er ved at gøre sig klar til 2013, som kommer til at stå i omvæltningernes tegn.

Landbruget skal igennem en mægtig ændringsproces, hvor der både vil være plusser og minusser for de enkelte landmænd. Derfor bliver det alt andet lige lettere for os politikere at lave de nødvendige ændringer, når det går godt for erhvervet.

Steen Gade (SF)
Fødevareordfører

Lettere at lave ændringer
Regeringens Natur- og Landbrugskommission vil i begyndelsen af det nye år fremlægge sine anbefalinger til, hvordan man fra politisk side kan løse de strukturelle og økonomiske problemer, der trods de positive signaler stadigvæk har sit greb i sektoren. Ifølge kommissoriet må det ikke koste statskassen noget, og det må samtidig ikke have en negativ miljøeffekt på hverken frøerne, fuglene eller vandløbene.

Men med de positive tal i baghovedet vil det ifølge de tre regeringspartier blive langt lettere at tage de tiltag, der skal til for at gøre især landbruget bæredygtig på længere sigt.

"Landbruget skal igennem en mægtig ændringsproces, hvor der både vil være plusser og minusser for de enkelte landmænd. Derfor bliver det alt andet lige lettere for os politikere at lave de nødvendige ændringer, når det går godt for erhvervet," siger SF's fødevare- og klimaordfører, Steen Gade.

"Derudover bliver det også lettere at få landbrugsorganisationerne til at spille ind med kreative og gode løsninger i forhold til miljøudfordringerne og strukturudviklingen for bedrifterne, der bliver større og større," understreger SF'eren, som møder opbakning fra sin socialdemokratiske kollega Orla Hav.

"Det er bestemt mit indtryk, at fremgangen gør det lettere for os at tage nogle store beslutninger. Derudover bliver det også lettere at få folk til at investere i landbruget, når det går i den rigtige retning. Det vil eksempelvis lette hele generationsskifte-problematikken, som vi skal have løst," siger socialdemokraternes fødevareordfører.

Fortsat strukturelle problemer
Ifølge regeringspartierne er det dog endnu for tidligt at sige, hvor der helt præcist skal sættes ind over for landbruget. Ordførerne venter på anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen, som blev nedsat i begyndelsen af 2012.

En af hovedudfordringerne bliver dog at styrke produktiviteten i landbrugssektoren, der trods positive tegn stadigvæk er tynget af høje lønninger og jordpriser samt en samlet gæld på omkring 340 milliarder kroner. Derudover skal der sikres rammevilkår, som kan gøre landbrugserhvervet konkurrencedygtigt i forhold til omverdenen. Og samtidig skal man ifølge regeringspartierne sikre, at udlandet også fremover finder det interessant at importere danske minkpelse, bacon og landbrugsmaskiner.

"Vi skal blive ved med at videreudvikle landbruget, så det også kan møde fremtidens udfordringer. Kunsten bliver at forene de forskellige hensyn, der skal tages," siger De Radikales fødevareordfører, Camilla Hersom.

EL frygter mere af det samme
Men hos Enhedslisten frygter fødevareordfører Per Clausen, at de positive tegn kan have den modsatte effekt, når politikerne skal forholde sig til anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen.

"Der er ingen tvivl om, at den nuværende landbrugsproduktion er økonomisk uholdbar, og derfor skal vi omlægge landbruget, mens det stadigvæk er muligt. Vi skal udnytte den gunstige, økonomiske situation, vi har i dag, og sikre os, at vi får gennemført en grøn omstilling af hele landbruget," siger Per Clausen, som samtidig afviser, at danske landmænd og fødevareproducenter fremover kan leve af "at sælge fødevarer til rige asiater".

"Derfor frygter jeg, at regeringen vil bruge de positive tal som en dårlig undskyldning for ikke at gøre noget og fortsætte med et landbrug, som bliver mere og mere industrialiseret," siger Per Clausen.

Landbruget har særstatus
Samme melding kommer fra Jan Holm Ingemann, lektor i landbrugsøkonomi på Aalborg Universitet, som har fulgt udviklingen i dansk landbrug i flere årtier.

Han tror ikke, at de seneste positive signaler vil få politikerne til at gøre noget ved det kroniske indkomstproblem, som landbruget har haft siden 1950'erne.

"Historisk set har der været bred politisk konsensus om, at Danmarks skæbne står og falder ved landbruget. Det har medført, at man ikke har villet pålægge det de samme byrder, som man pålægger resten af erhvervet," siger han og henviser til den omstridte andelsbeskatning, som regeringen valgte at droppe efter blot 24 timer. 

"Det er et godt eksempel på den særstatus, erhvervet har på Christiansborg. Sådan er det, og det tror jeg ikke, at man fra politisk side vil ændre på nu," siger Jan Holm Ingemann.