Regeringen skrotter egen sprogstrategi

Er der brug for en samlet strategi for fremmedsprog i skolerne og på ungdomsuddannelserne? Det har regeringspartierne med børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) i spidsen tilsyneladende svært ved at finde ud af.

Kort inden sidste års folketingsvalg stillede nuværende børne- og undervisningsminister sammen med De Radikale, SF og Enhedslisten forslag i Folketinget om at udarbejde en sådan sprogstrategi for hele uddannelsessystemet.

"Der er enighed i oppositionen om at gennemføre forslaget," sagde Christine Antorini, da det var til debat i folketingssalen fire måneder før valget.

Men nu har børne- og undervisningsministeren droppet planerne om at lave en samlet strategi. Det sker, selvom flere medier i den seneste tid har beskrevet, hvordan fremmedsprogene i disse år er trængte. Markant færre vælger tre fremmedsprog i gymnasiet end tidligere, og der er sket et fald i antallet af danskere, der taler mere end ét fremmedsprog.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor Antorini dropper at lave en fremmedsprogsstrategi. Der må være tale om en svipser.

Karen Ellemann
Børne- og undervisningsordfører, Venstre

Hele rød blok bag forslag
De første skridt hen imod en national strategi for fremmedsprog blev taget, da VK-regeringen i februar 2011 nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle komme med anbefalinger til netop en sprogstrategi.

Mens arbejdsgruppen arbejdede, kom den daværende opposition så i marts 2011 med sit eget forslag om at etablere en samlet strategi for fremmedsprog. Forslaget blev fremsat i Folketinget af nuværende børne- og undervisningsminister Christine Antorini sammen med nuværende uddannelsesminister Morten Østergaard (R) og flere andre prominente politikere fra Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten.

"Hvorfor er det ikke sket noget før," spurgte SF's daværende undervisningsordfører, Pernille Vigsø Bagge, da forslaget blev debatteret i folketingssalen i maj 2011, mens Christine Antorini fremhævede, at de fire partier bag forslaget var enige om at gennemføre det.

I juni 2011 kom arbejdsgruppen for uddannelse i fremmedsprog så med en rapport, der skulle tjene som forlæg for udarbejdelsen af en national strategi. En strategi, som altså nu er skrottet.

V og LA: Vigtigt med samlet strategi
At Christine Antorini og regeringen har ombestemt sig, møder kritik fra oppositionspartierne Venstre og Liberal Alliance. Begge lægger vægt på, at det stadigvæk er vigtigt med en samlet national strategi, hvis fremmedsprogene skal styrkes.

"Jeg kan ikke forstå, hvorfor Antorini dropper at lave en fremmedsprogsstrategi. Der må være tale om en svipser," siger Venstres børne- og undervisningsordfører, Karen Ellemann, der har kaldt børne- og undervisningsminister Christine Antorini og uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i samråd om sagen.

Hun bliver bakket op af Liberal Alliance.

"Det er højst mærkværdigt, at man ikke vil lave en national sprogstrategi, når det kun er et år siden, man selv foreslog det," siger Merete Riisager, børne- og undervisningsordfører for Liberal Alliance.

R: Vi har ikke ændret holdning
Børne- og undervisningsministeren har ikke ønsket at lade sig interviewe om sagen. Ministeriets pressekontor har dog sendt en mail med en kommentar fra ministeren.

"I stedet for en fremmedsprogsstrategi er vi gået i gang med løsninger blandt andet med inspiration fra sprograpporten. Det er initiativer, der vil indgå i de reformer, der er i gang på de forskellige uddannelsesområder. Det gælder både folkeskolen og udviklingsprogrammet for gymnasierne. I folkeskolen vil vi åbne for at vælge et tredje fremmedsprog tidligere," lyder det fra Christine Antorini.

Heller ikke De Radikale vil i dag have en fremmedsprogsstrategi. Men partiets børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod, understreger ligesom ministeren, at regeringen har fokus på området:

"Det er vigtigt, at vi styrker fremmedsprogene, for som et lille land med en åben økonomi skal vi blandt andet leve af at handle med andre lande. Derfor skal vi i gang med at få gennemført nogle af anbefalingerne fra arbejdsgruppen. Så er det ikke så afgørende, om det lige bliver som én samlet strategi."

For et godt et år siden, syntes I, at det var en god ide at lave en samlet strategi. Nu synes I det ikke. Hvorfor?

"I mellemtiden er der jo kommet de 42 anbefalinger fra arbejdsgruppen."

Det var velkendt, at arbejdsgruppen var på vej med sine anbefalinger, da I fremsatte forslaget i Folketinget. Hvordan kan det være årsagen til, at I har ændret holdning?

"Det vigtigste for mig er, at vi allerede nu tager fat på nogle af de anbefalinger. Jeg har ikke ombestemt mig, for jeg synes stadigvæk, at det er vigtigt at styrke fremmedsprogsundervisningen i folkeskolen og i gymnasiet."

EL står nogenlunde fast
SF's gymnasieordfører, Lisbeth Bech Poulsen, siger, at hun "ikke er utilfreds" med, at den nationale fremmedsprogsstrategi er opgivet.

Det eneste af partierne bag forslaget fra foråret 2011, der stadigvæk går ind for, at der skal laves en fremmedsprogsstrategi, er Enhedslisten.

"Vi vil gerne styrke fremmedsprogene, og vi vil gerne have en fremmedsprogsstrategi. Men det står altså ikke øverst på vores dagsorden," siger gymnasieordfører Rosa Lund.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini og uddannelsesminister Morten Østergaard får mulighed for at forklare sig, når de onsdag skal i samråd om sagen.