Regeringen udskyder udspil om flere tidlige anbringelser

INTERVIEW: Regeringens stort anlagte anbringelsesudspil 'Børnene Først' bliver først præsenteret næste år på grund af corona. Målsætningen om flere og tidligere anbringelser er fortsat den samme, fastslår social- og indenrigsminister Astrid Krag.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Det bliver mod forventningen først til næste år, at regeringen løfter sløret for, hvordan man vil føre ambitionen om flere tidlige anbringelser ud i livet.

Det fortæller social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) til Altinget.

"Den store og vigtige opgave, vi har stået med som følge af coronakrisen, har betydet, at det her udspil og mange andre ting ikke er blevet helt, som vi havde forestillet os, hvad angår tidsplanerne," siger hun.

Det er næsten et år siden, at statsminister Mette Frederiksen præsenterede regeringens målsætning om flere tidlige tvangsanbringelser i sin nytårstale. Ambitionerne blev senere på året uddybet til et pressemøde på Marienborg.

Jeg ser frem til at drøfte de konkrete forslag i vores udspil med partierne. Det, tror jeg vil betyde, at vi kan få bevæget os væk fra den karikerede diskussion, hvor jeg hele tiden bliver konfronteret med, at vi skulle have et bestemt måltal.

Astrid Krag
Social- og indenrigsminister, Socialdemokratiet

Her løftede regeringen sløret for, at man blandt andet vil etablere en 'Barnets Lov', der skal vægte hensynet til barnet højere i sagsbehandlingen end det, der vurderes som den mindst indgribende indsats over for forældrene.

Men så kom coronavirussen. Og den er ifølge ministeren årsagen til, at det samlede udspil ikke er blevet præsenteret endnu.

"Opgaven i 2020 har for regeringen først og fremmest været at få Danmark trygt igennem coronakrisen. For mig har det som social- og indenrigsminister været at få beskyttet de mest sårbare borgere, herunder de mest udsatte børn, under nedlukningerne," siger Astrid Krag.

Står fast på ambition trods modstand
Siden statsministerens nytårstale har særligt ambitionen om flere tvangsanbringelser været i strid modvind både blandt aktører, eksperter og partierne på Christiansborg. 

Senest har en lang række af Folketingets partier i Politiken afvist målet om flere tidlige anbringelser. 

"Jeg er ambivalent, fordi fokus er forkert. Det handler ikke om for få eller for mange, men om at de rette børn anbringes," lød det blandt andet fra SF's socialordfører, Trine Torp.

Trods modstanden fra partier og eksperter står Astrid Krag fast på, at regeringens målsætning er den samme. Hun kalder det en stråmand, at regeringen skulle operere med et decideret måltal for, hvor mange børn der skal anbringes. 

"Vi ønsker hverken måltal eller anbringelser for anbringelsernes skyld," siger Astrid Krag.

Samtidig holder hun dog fast i, at regeringen ser det som nødvendigt med flere anbringelser for at hjælpe de mest udsatte børn bedre.

“Vores klare budskab er, at der er for mange børn i Danmark, der skulle have været anbragt tidligere, eller som aldrig bliver anbragt og ender med at leve meget hårde liv med meget store skader, fordi fællesskabet ikke hjælper dem i tide. Hvis vi skal sætte tidligere ind og hjælpe børnene bedre, vil det betyde flere anbringelser. Vi ser anbringelser som et middel til at forhindre, at børn vokser op med omsorgssvigt," siger Astrid Krag.

1,4 milliarder på finansloven*
Regeringen og partierne bag dette års finanslov har afsat i alt 1,6 milliarder kroner til at hjælpe udsatte børn bedre og tidligere. 

Pengene er sat af under overskriften 'Børnene Først', som også er navnet på regeringens kommende anbringelsesudspil.

Ministeren ser frem til de kommende forhandlinger, som hun kalder "en vigtig værdikamp" for regeringen.

“Jeg ser frem til at drøfte de konkrete forslag i vores udspil med partierne. Det, tror jeg, vil betyde, at vi kan få bevæget os væk fra den karikerede diskussion, hvor jeg hele tiden bliver konfronteret med, at vi skulle have et bestemt måltal," siger Astrid Krag.

*Opdateret fredag d. 18. december kl 14.20: Tidligere fremgik det, at der er afsat 1,6 milliarder kroner til anbringelsesudspillet. Det rigtige beløb er 1,4 milliarder kroner, oplyser Social- og Indenrigsministeriet.

Dokumentation

Det ved vi indtil videre om regeringens anbringelsesudspil
Mandag 13. januar efter årets første regeringsseminar på Marienborg præsenterede statsministeren og social- og indenrigsminister Astrid Krag deres tanker for, hvordan regeringen vil nå i mål med ambitionen om flere tidlige anbringelser af udsatte børn.

Det skal en ny “Barnets Lov” blandt andet sikre.

Grundprincippet i loven skal ifølge regeringen være, at barnet sættes først. Det betyder, at indsatsen over for barnet skal tage udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet, og ikke, hvad der måtte takseres som den mindst indgribende indsats hos forældrene.

Regeringen har fortsat ikke præsenteret alle elementerne i Barnets Lov endnu, men meddelte på Marienborg, at loven ifølge dem bør indeholde følgende:

  • Anbringelse uden for hjemmet skal ikke være sidste udvej.

  • En vetoret til børnene, der sikrer barnet retten til at afvise samvær og kontakt med deres biologiske forældre.

  • Et opgør med stigmatiserende begreber i lovgivningen: Udsatte børn skal eksempelvis ikke længere have en aflastningsfamilie, men i stedet en venskabsfamilie.

Derudover meddelte regeringen, at en samlet reform af anbringelsesområdet blandt andet kommer til at indeholde følgende:

  • Øget refusion for kommuner i dyre enkeltsager. Derudover mulighed for at pulje udgifterne i en anbringelsessag for en søskendeflok til én samlet refusionssag.

  • Plejebørn skal lettere kunne adopteres af deres plejefamilie.

Regeringen forventer nu at kunne præsentere et samlet udspil i det nye år.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets faktaark 'Barnet først'.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Astrid Krag

MF (S), fhv. social- og ældreminister
student (Tørring Amtsgymnasium. 2001)

0:000:00