Regeringen vil afskaffe udskældt nøddeafgift

UDSPIL: Regeringen foreslår fra næste år at fjerne nøddeafgiften, som i høj grad er blevet lagt for had af såvel erhvervsliv som sundhedseksperter.

Erhvervslivet har brokket sig højlydt, og sundhedseksperter har undret sig såre.

I næsten et århundrede har der været en afgift på nødder i Danmark, men fra næste år kan afgiften blive ren historieskrivning.

Som led i sit netop fremlagte erhvervs- og iværksætterudspil foreslår regeringen at afskaffe den udskældte nøddeafgift fra 2018.

"Der er et meget kompliceret system med forskellige afgifter, alt efter om det er cashewnødder eller mandler, om de er ristede eller behandlede. Det giver problemer for virksomhederne, og det er kedelige udgifter for borgerne, så den har vi besluttet os for, at den afskaffer vi bare rent," siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) ved præsentationen af udspillet.

Udmeldingen vækker begejstring i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv. 

“Nu skal vi jo ikke lade propperne springe, før det bliver endeligt vedtaget. Men det er selvfølgelig super positivt, at regeringen nu endelig lytter til kritikken,” siger markedsdirektør Henrik Hyltoft.

Usædvanligt bøvlet
Nøddeafgiften er igennem lang tid blevet lagt for had. Det er ikke så meget på grund af de cirka 270 millioner kroner, som virksomhederne årligt har skulle putte i statskassen. Det er mere det faktum, at afgiften har været ekstremt bøvlet for virksomhederne at administrere.

Nøddeafgiften består af otte forskellige afgiftssatser og varierer alt efter typen af nødder, og om nødderne er i skal, ubehandlede, afhindede, ristede, saltede, hakkede eller knuste.

“Nøddeafgiften er jo om noget indbegrebet af en absurd afgift. Også i forhold til formålet, fordi alle jo er enige om, at det er sundhedsfremmende at spise nødder, og så er det bare sindssygt bøvlet for virksomhederne at opkræve denne her afgift på den rigtige måde,” fortæller Henrik Hyltoft.

Samtidigt har afgiften, ifølge Dansk Erhverv, bidraget til, at nødder i dag både er en udbredt illegal vare og en populær grænsehandelsvare.

EU afkræver svar
Sidste år tog Dansk Erhverv det ret drastiske skridt at gå til EU-Kommissionen for at få dem til at vurdere, om nøddeafgiften i sin nuværende form var i strid med EU-regler. Argumentet har mødt lydhørhed i EU-systemet, og Kommissionen har derfor afkrævet en forklaring fra regeringen, der stod over for at skulle svare for sig om kort tid.

Udsigten til et muligt juridisk slagsmål kan derfor også have ansporet til en gang for alle at give nøddeafgiften dødsstødet.

Heller ikke sundhedsforskere har da set nogen fidus i nøddeafgiften. Afgiften blev indført tilbage i 1922 som en ny skat på luksusvarer på linje med chokolade, konfekt og lakrids. En af begrundelserne dengang var, at afgiften skulle sikre, at folk ikke lavede marcipan hjemme for på den måde at omgå skatten på dyre varer som chokolade og konfekt.

Mange søforklaringer
Siden har politikerne gjort mange krumspring for at bevare indtjeningen fra afgiften.

I 2009 hævede den daværende VK-regering nøddeafgiften og brugte blandt andet begrundelsen, at pistacienødder og peanuts ikke er sunde, og det var besværligt at skulle til at skelne mellem de forskellige typer af nødder.

I 2014 slog daværende skatteminister Benny Engelbrecht (S) fast, at man af tekniske årsager slet ikke kunne fjerne nøddeafgiften uden samtidigt at fjerne afgiften på chokolade og slik. Den forklaring tilbageviste EU dog blankt.

Nu ser det så ud til, at afgiften bliver afskaffet. Det forventes at koste statskassen omkring 185 millioner kroner i 2018 og 180 millioner kroner i årene frem.

"Fra start har den reelle forklaring jo været, at man ønskede at få et provenu i statskassen, og det er sådan set et argument, der stadig holder, så det skulle man nok bare have holdt fast i, fordi alle andre argumenter har været temmelig dårlige. Det er så bare en usædvanligt bøvlet måde at indkræve et så beskedent provenu på," siger Henrik Hyltoft. 

Også andre fødevareafgifter kan komme til at falde. Regeringen foreslår at nedsætte en pulje på 115 millioner kroner i 2018, stigende til 125 millioner kroner, til varigt at sanere andre punktafgifter, som er særligt administrativt krævende.

Forrige artikel Overblik: Her er regeringens 22 erhvervsinitiativer Overblik: Her er regeringens 22 erhvervsinitiativer Næste artikel Radikale på Frederiksberg trækker støtten til Konservative Radikale på Frederiksberg trækker støtten til Konservative
Håbet om dansk EU-toppost får nyt liv

Håbet om dansk EU-toppost får nyt liv

TOPMØDE: Vestagers chancer for at lande jobbet som EU-kommissionsformand er ikke blevet ringere, efter flere partier afviser at støtte den tyske kristendemokratiske spidskandidat til posten. Samtidig spøger Løkke i kulissen.