Regeringen vil bringe Danmark tættere på EU’s forsvarsagentur

MILITÆR: På trods af forsvarsforbeholdet går Danmark nu efter at blive observatørland i EU’s forsvarsagentur. Det skal bringe os tættere på milliardstor forsvarsfond, forklarer Claus Hjort Frederiksen (V).

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har formelt indledt en proces, der skal gøre Danmark til observatørland i EU's forsvarsagentur. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix).<br>
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har formelt indledt en proces, der skal gøre Danmark til observatørland i EU's forsvarsagentur. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix).
Anders Redder

Danmark har 19. november bevæget sig et nøk tættere på det fælles europæiske forsvarssamarbejde.

Det skete på et møde for EU-medlemslandenes forsvars- og udenrigsministre i Bruxelles, hvor både Claus Hjort Frederiksen (V) og Anders Samuelsen (LA) deltog.

Her lod de to ministre officielt resten af EU's medlemslande vide, at Danmark ønsker at blive observatørland i EU’s forsvarsagentur EDA (European Defence Agency).

Et samarbejde, som Danmark grundet forsvarsforbeholdet står udenfor, men nu alligevel forsøger at komme nærmere.

Tiden er løbet fra forsvarsforbeholdet. Når du ser på, hvilke aktiviteter og missioner EU deltager i, er de i klar samklang med Danmarks interesser.

Claus Hjort Frederiksen (V), forsvarsminister

”Af respekt for forsvarsforbeholdet vil vi gerne deltage i det, vi kan. Derfor søger vi nu om at få en observatørstatus. For forbeholdet forhindrer, at vi kan blive ordinære medlemmer,” sagde Claus Hjort Frederiksen, da han mødte pressen i Bruxelles kort inden mødet med sine europæiske kolleger.

Skal bringe Danmark tæt på forsvarsfond
Danmark er det eneste land i EU, som står uden for forsvarsagenturet.

Der findes derfor ingen lande, som har den observatørstatus, som Danmark nu higer efter – og juridisk er det endnu ikke sikkert, om ønsket fra regeringen overhovedet kan opfyldes. 

Lykkes missionen, kan danske embedsmænd fremover deltage i møder i Forsvarsagenturet.

Men kun som en flue på væggen, da forsvarsforbeholdet forhindrer, at Danmark kan få egentlig indflydelse.

”Men det er også ret vigtigt. Det er i hvert fald betydeligt bedre end at sidde uden for døren,” lød det fra Claus Hjort Frederiksen.

Adspurgt om de fordele, der følger med at være observatørland, forklarede forsvarsministeren, at adgangen til mere information om fordelingen af EU’s milliardstore forsvarsfond, som efter planen skal træde i kraft i 2021, er tillokkende.

Ifølge EU-Kommissionens nyeste budgetforslag skal forsvarsfonden indeholde 13 milliarder euro, som skal bruges på at styrke militær udvikling, infrastruktur og forskning inden for forsvarssektoren.

Tiden løbet fra forbehold
Da VLAK-regeringen 15. november offentliggjorde sin nye strategi for Danmarks udenrigspolitik, var holdningen til forsvarsforbeholdet et af de områder, som vakte opsigt.

"Hvis det står til mig, skal vi da have en folkeafstemning," lød det fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

Forud for ministermødet i Bruxelles afviste han dog, at en observatørstatus i forsvarsagenturet er et skridt i kampen mod det omstridte forbehold.

”Vi har en tradition for at vogte nidkært over forsvarsforbeholdet. I alle beslutninger, hvor der henvises til det retsgrundlag, som forsvarsforbeholdet omfatter, deltager vi ikke. Vi vil ikke risikere at blive anklaget for at fifle, så vi holder vores sti ren,” sagde Claus Hjort Frederiksen.

Han gentog dog, at regeringen hellere end gerne lader forbeholdet være fortid:

”Tiden er løbet fra forsvarsforbeholdet. Når du ser på, hvilke aktiviteter og missioner EU deltager i, er de i klar samklang med Danmarks interesser."

Der er endnu ikke nogen tidshorisont for, hvornår Danmark kan opnå status af observatørland i EU’s forsvarsagentur.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Hjort Frederiksen

Fhv. MF (V), fhv. minister og partisekretær
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)

0:000:00