Debat

Ghettovismænd: Giv ghettoplanens gevinster plads i debatten

DEBAT: Med regeringens ghettoplan kan beboerne opleve omvæltninger, de ikke først synes om. Men udfordringerne opvejes i tifold af gevinsterne, skriver regeringens ghettorepræsentanter. 

Bent Hansen, Jørn Neergaard Larsen og Bolette Christensen er regeringens ghettorepræsentanter. 
Bent Hansen, Jørn Neergaard Larsen og Bolette Christensen er regeringens ghettorepræsentanter. Foto: Hhv. Linda Kastrup/Ritzau Scanpix, Kim Haugaard/Ritzau Scanpix, Metroselskabet/Ritzau Scanpix
Astrid Johanne Bjørnskov
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bolette Christensen, Bent Hansen og Jørn Neergaard Larsen
Regeringens ghettorepræsentanter* 

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har sat sig et mål om, at Danmark skal være ghettofrit senest i 2030. Det begyndte med et regeringsudspil i foråret 2018, som siden er blevet omsat til syv brede politiske aftaler. Socialdemokratiet er med i alle aftaler, Dansk Folkeparti er med i seks af aftalerne, og SF og Radikale er ligeledes med i nogle af aftalerne.

Lovgivningen er i fuld gang med at blive udrullet af blandt andet kommuner og almene boligforeninger. Der er tale om en stor opgave for alle involverede.

Nu er det jo ikke første gang, at en regering har præsenteret en ghettoplan og sat sig som mål at komme parallelsamfund og ghettoer til livs. Men denne gang er der tale om en ny og håndfast tilgang til udfordringen, og derfor tror vi også på, at vi når helt i mål.

Krav og nye muligheder
Der er krav om en markant udvikling og omdannelse af de mest udsatte boligområder til sunde og trygge boligområder. Kommunerne får en række nye muligheder for at nå i mål med dette. Der sættes samtidigt ind for at bekæmpe kriminalitet og sikre en god opvækst for børn og unge.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Strategien indeholder en opfølgning, som skal sikre, at der sker tilstrækkelig fremdrift. Blandt andet skal tre ghettorepræsentanter følge udviklingen i de 43 udsatte boligområder, som Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har identificeret.

Der skal følges op på, om indsatsområderne i strategien, implementeringen og effekterne af initiativerne skrider planmæssigt frem.

Den offentlige debat bærer præg af, at der er mange følelser i spil, når man kommer så tæt på borgernes liv, som det er tilfældet med indsatsen mod parallelsamfund.


Regeringens ghettorepræsentanter

Vi er udpeget som regeringens tre ghettorepræsentanter. Vi har et solidt afsæt for vores virke – et bredt politisk flertal har bakket op om den lovgivning, der er rammerne for vores arbejde, og vi er i fuld gang.

Plan forbedrer livskvaliteten
Vi vil gerne benytte lejligheden til at fortælle lidt om vores foreløbige erfaringer. Den offentlige debat bærer præg af, at der er mange følelser i spil, når man kommer så tæt på borgernes liv, som det er tilfældet med indsatsen mod parallelsamfund.

Det oplever vi også, når vi besøger de berørte kommuner og boligorganisationer. Samtidig oplever vi også en stor åbenhed for at gøre noget ved de problemer, der er i de mest udsatte boligområder, og vi oplever, at der arbejdes seriøst på at omsætte den nye lovgivning til konkrete resultater i de enkelte boligområder.

Vi er i gang med at besøge alle kommuner med udsatte boligområder. Vi har lagt en plan, der betyder, at vi inden længe har besøgt alle kommuner med hårde ghettoområder. I løbet af året vil vi have besøgt alle kommuner med udsatte boligområder. 

Alle, vi har talt med, synes, at arbejdet hen mod det ambitiøse mål om et ghettofrit Danmark er relevant. Det giver også rigtig god mening, for der vil blive høstet mange gevinster, i takt med at vi nærmer os målet. Det bliver bedre at bo i de berørte områder. Boligområdernes værdi kan øges som følge af de massive investeringer, der er en integreret del af indsatsen.

Kommunerne får nye attraktive boligområder, som kan være en motor for en gunstig byudvikling – samtidig med at indsatsen skubber på arbejdet med at fremme et godt børne- og ungeliv for alle. Sidst, men ikke mindst: Vi får højere livskvalitet.

Læs også

Tal om gevinsterne
Det er vigtigt, at disse gevinster får plads i debatten. For nok ligger der udfordringer forbundet med at nå målet. Men de opvejes tifold af gevinsterne. Desværre får gevinsterne ikke nok fokus i dag. Beboere kan komme til at opleve nyskabelser, som de ikke fra første færd synes er en god idé.

Der vil blive tale om store omvæltninger visse steder, så det er forståeligt. Det er derfor vigtigt, at forandringerne – og gevinsterne – bliver kommunikeret og forklaret. 

Men intet sker af sig selv. Der er store udfordringer forbundet med arbejdet, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at der venter kommuner og boligorganisationerne en stor opgave. Vores oplevelse er dog, at kommuner og boligorganisationer langt hen ad vejen finder sammen i et konstruktivt samarbejde, og at den nye lovgivning har sat skub i en tiltrængt udvikling.  

I flere kommuner er der allerede indgået brede politiske aftaler om omdannelse og udvikling af boligområder. Ja, nogle kommuner er ligefrem på forkant med lovgivningen og implementeringen. Det aftvinger respekt, men siger også noget om, at det har været nødvendigt med en ny tilgang.

Alle har en rolle at spille 
Et helt centralt element i at omdanne de mest udsatte boligområder er at tiltrække private investeringer. Vi har derfor indledt dialog med en række pensionsselskaber. Og også her oplever vi, at der er interesse for at imødegå udfordringerne.

Det er vores klare indtryk, at en vigtig forudsætning for at få pensionsselskaberne med er, at de lokale politikere går forrest og viser, at de både kan og vil skabe forandringer. Hvis potentialet skal udnyttes fuldt ud, er det afgørende, at kommunerne forpligter sig 100 procent – også når det bliver svært, og der opleves modstand. 

En anden vigtig ressource er civilsamfundet. Foreningslivet kan i høj grad bidrage til at skubbe på en positiv udvikling i de udsatte boligområder.

Hvad er så vores rolle, og hvordan kan vi understøtte, at målet nås? Vi vil følge, om der træffes de nødvendige beslutninger, og om der er den forudsatte fremdrift og ikke mindst arbejde for at sprede de gode eksempler.

Politisk mandat til at dreje på alle håndtag
Selvom der er forskelle på de enkelte boligområder, er der ingen grund til, at den dybe tallerken skal opfindes på ny hver gang. Som regeringens udsendte repræsentanter tager vi udgangspunkt i den lovgivning, som ligger på området, og vi ser det som vores hovedopgave at sikre, at der er tilstrækkelig fremdrift i implementeringen af initiativerne.

Selv om der er en del år til 2030, er der ikke masser af tid. Tidsrammen er realistisk, men der er ikke tid til at vente og se tiden an. Alle skal i arbejdstøjet nu.

Vi har faste tilbagevendende møder med økonomi- og indenrigsministeren. Dette muliggør en fortsat dialog om implementeringen af lovgivningen, ligesom vi også kan rejse vores bekymring, hvis det på et tidspunkt viser sig, at der – mod vores forventning – ikke bliver fulgt tilstrækkeligt op lokalt, eller det viser sig, at kommunerne mangler hjælp fra staten til at sikre en hensigtsmæssig implementering.

Vores politiske mandat sikrer, at vi kan beskæftige os med alle de virkemidler, som kommunerne har til rådighed for at skabe en omdannelse af boligområderne. For eksempel repatriering, fysisk omdannelse af boligområderne, ændring af beboersammensætningen, initiativer på dagtilbuds- og skoleområdet og indsatsen mod kriminalitet.

Politisk opbakning og solid data
Vi har især fokus på implementeringen af lovgivningen, der følger af de politiske aftaler, som er indgået i forlængelse af parallelsamfundsudspillet samt lovgivningen om repatriering.

Vi har også fokus på arbejdet med at etablere et fælles datagrundlag for at monitorere udviklingen, ligesom vi følger det tværgående arbejde i den implementeringsenhed, som Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har etableret. Her kan staten og kommuner jævnligt mødes og drøfte implementeringen af lovgivningen på teknikerniveau. 

Målet om, at Danmark skal være ghettofrit i 2030, er ambitiøst. Det vil kræve meget af mange, og det bliver ikke let. Men vi er overbeviste om, at det kan lade sig gøre. Med den brede politiske opbakning i ryggen kan vi ikke få et bedre afsæt for at nå i mål.

Regeringen tager udfordringen alvorligt og har inviteret alle relevante interessenter til et topmøde om parallelsamfund, og som ghettorepræsentanter ser vi frem til dialog og erfaringsudveksling med aktørerne.

*Bent Hansen har været amtsrådsformand i Viborg Amt, formand for Region Midtjylland og formand for Danske Regioner. Bolette Christensen har blandt andet været chef i Dansk Industri og administrerende direktør for Børnefonden, og Jørn Neergaard Larsen har været administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening og var beskæftigelsesminister indtil 2016.
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Hansen

Bestyrelsesformand, Grenaa Havn., fhv. regionsrådsformand (S), Midtjylland og formand for Danske Regioner
cand.mag. i historie og samfundsfag (Aarhus Uni. 1976)

Bolette Christensen

Direktør, Business Vordingborg, formand for Kunstmuseum Brandts, Odense
cand.psych. (Kbh. Uni. 1991), EMBA

Jørn Neergaard Larsen

Formand for Metroselskabet, fhv. beskæftigelsesminister (V), fhv. adm. direktør, Dansk Arbejdsgiverforening
cand.jur. (Københavns Uni. 1975)

0:000:00