Regeringens økologimål halter

OMLÆGNING. Det går så langsomt med at udvide den økologiske produktion, at ekspert og økologer tvivler på realismen i regeringens ambition om at fordoble de økologiske arealer frem mod 2020.
Omlægning til eksempelvis økologisk svineproduktion kræver støtte. Og det er noget, regeringen kan overveje at tage op, når dens økologiske handlingsplan skal revideres.
Omlægning til eksempelvis økologisk svineproduktion kræver støtte. Og det er noget, regeringen kan overveje at tage op, når dens økologiske handlingsplan skal revideres.Foto: Colourbox
Kim Rosenkilde

Det går alt for langsomt med omlægningen fra konventionel til økologisk landbrugsproduktion, hvis regeringens mål for 2020 skal nås. Fortsætter det nuværende tempo, vil ønsket om en fordobling af de økologiske arealer først blive realiseret i 2037.

Den udsigt fik kort før jul fødevareminister Dan Jørgensen (S) til at bebude et 'servicetjek' af regeringens økologiindsats. Det skal føre frem til en revision af regeringens Økologiske Handlingsplan for 2020, som blev præsenteret i sommeren 2012.

Ministerens tidlige nytårsforsæt bliver vel modtaget hos både Landbrug & Fødevarer samt Økologisk Landsforening. Sidstnævnte tvivler dog på realismen i regeringens målsætning.

"Matematisk er det ikke særligt realistisk. Hvis man ser på den væksttakst, vi har, så er den for langsom til, at man kan nå det mål i 2020. Det er jo en ren teknisk konstatering," siger økologernes formand, Per Kølster.

Fakta

Regeringens målsætning om at fordoble de økologiske arealer i Danmark ligger i forlængelse af den tidligere regerings plan for 'Grøn Vækst' fra 2009.

Udgangspunktet er niveauet i 2007, hvor omkring 150.000 hektar blev dyrket økologisk. I 2012 nåede niveauet op på lidt over 182.000 hektar.

Fra 2011 til 2012 voksede det økologiske areal med godt 5.000 hektar. Skal regeringens målsætning for 2020 nås, kræver det en gennemsnitlig årlig vækst fra 2012 til 2020 på 15.000 hektar. 


Kilde: Natur- og Erhvervsstyrelsen samt egne beregninger

Også seniorforsker Brian H. Jacobsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet er tvivlende over for målsætningen om en fordobling af det økologiske areal.

"Der gøres forskellige forsøg for at skubbe på. Men jeg kan godt være lidt skeptisk over for, om den målsætning kan nås. Det kræver en række ting. Og nogle af tingene er lidt til stede, mens andre knapt er til stede," siger Brian H. Jacobsen.

Matematisk er det ikke særligt realistisk. Hvis man ser på den væksttakst, vi har, så er den for langsom til, at man kan nå det mål i 2020. Det er jo en ren teknisk konstatering.

Per Kølster
Formand for Økologisk Landsforening

Problemer med afsætning
Han peger for det første på, at manglende efterspørgsel på økologiske produkter lægger en begræsning på tempoet i omlægning til økologi.

Eksempelvis vil en del konventionelle mælkeproducenter gerne omlægge, fordi der er god indtjening på økologisk mælkeproduktion.

Men da Arla ikke har mulighed for at afsætte mere økologisk mælk, sker der ikke noget. En lignende situation så man for nogle år siden, hvor stort set kun halvdelen af den økologiske mælk blev solgt som økologisk.

Den anden halvdel blev solgt som konventionel eller blev lavet til konventionel ost og andre konventionelle produkter.

Først da man via detailkæden Lidl fik adgang til det tyske marked, kom der balance mellem produktion og afsætning af økologisk mælk, siger Brian H. Jacobsen.

"Det næste er eksportdelen. Det er ikke altid så let, som man skulle tro. For det kan godt ske, at landene omkring os er interesserede i økologiske varer, men det kan også føre til, at de vælger at prioritere deres egen økologiske produktion," siger Brian H. Jacobsen.

Nye støtteordninger
Herudover giver selve omlægningen fra konventionel til økologisk drift ofte udfordringer i form af større investeringer blandt andet på økologiske svinebedrifter.

Det har man søgt løst ved at indføre et økologisk investeringstilskud, som man ifølge Brian H. Jacobsen kan overveje at justere på, hvis man vil skubbe på omlægningen.

Sidst men ikke mindst peger han på, at den økologiske planteavl er særligt udfordret. Det skyldes, at markedet er stærkt påvirket af produktionen i østlande i det russiske nærområde.

Fordi kunstgødning ofte er for dyrt at benytte, er store dele af planteproduktionen her i udgangspunktet økologisk. En god høst i de østlige lande slår derfor let bunden ud af det økologiske kornmarked i Vesteuropa.

Brian H. Jacobsen mener, at der på den baggrund er god grund til nøje at overveje, hvordan støtten under det kommende landdistriktsprogram skal skrues sammen.

"Det er spørgsmålet, om den skal målrettes sådan, at mælkeproducenter får et niveau, mens eksempelvis planteavlere får et andet. Eller om den skal være en flad sats for alle, som er lettere at administrere," siger Brian H. Jacobsen.

Økolgi som naturbeskyttelse
I Økologisk Landsforening håber formand Per Kølster, at regeringens servicetjek af økologiindsatsen kan bruges til at få sat fokus på de virkemidler, som allerede nu er med til at fremme økologien i Danmark.

Blandt andet er han interesseret i at intensivere samarbejdet med stat og kommuner om, hvordan økologien kan bruges til bedre naturbeskyttelse og sikring af drikkevandsindvending.

"Det er et område, hvor man godt kan forestille sig en ret markant arealudvidelse, hvis man kan finde de nødvendige værktøjer, så man af frivillighedens vej kan skabe økologi i sådan nogle områder," siger Per kølster.

Herudover håber han, at der kan komme en diskussion af, hvordan landdistriktsprogrammerne, støtteordninger og den kommende målrettede regulering af landbrugets miljøbelastning kan bidrage til en udvikling af økologien.

"En af udfordringerne ved at intensivere på de robuste jorde er at sikre, at det ikke kommer til at gå ud over muligheden for, at økologien kan udvikle sig, uafhængigt af hvilken form for jord der er i Danmark," siger Per Kølster.

Eksporten er afgørende
Heller ikke 2013 ser ifølge Landbrug & Fødevarer ud til at have budt på nogen ekstraordinær vækst i de økologiske arealer.

Alligevel lyder vurderingen fra organisationen, at regeringens ambition om at fordoble det økologiske areal frem mod 2020 er ambitiøst, men ikke urealistisk. Særligt eksporten er afgørende for at trække de økologiske arealer i Danmark op.

"Der kan ske rigtig meget, hvis man først får hul igennem til eksempelvis et marked som det kinesiske. Men det er noget, som skal modnes. Og det er svært at vide, hvor man får et ordentligt fodfæste, før det kommer rigtigt i gang," siger Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer.

Hun peger på, at det særligt er husdyrproduktionen, som lægger beslag på store arealer. Så ønsker man for alvor at rykke på de økologiske arealer, er det vigtigt at sætte ind over for blandt andet mælkeproducenter.

"Det er jo også en politisk prioritering, om man vil udnytte det her potentiale. Men jeg tror, at hvis man holder målet for øje og siger, at man vil satse benhårdt på det, så er det stadig helt klart en realistisk mulighed at fordoble det økologiske areal," siger Kirsten Lund Jensen. 

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheet/tq?key=0Ag-_XaPcRR7EdEJ6a1VKck02ZmdsUUJpX3g5T19JUFE&transpose=0&headers=1&range=A1%3AC25&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"useFormatFromData":true,"title":null,"minValue":null,"viewWindow":{"max":null,"min":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"max":null,"min":null},"maxValue":null}],"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":16},"series":[{"type":"bars"}],"booleanRole":"certainty","title":"Udviklingen i \u00f8kologiske arealer","height":371,"animation":{"duration":500},"legend":"right","width":450,"type":"line","hAxis":{"useFormatFromData":true,"title":"\u00c5r","minValue":null,"viewWindow":{"max":null,"min":null},"maxValue":null},"tooltip":{}},"state":{},"view":{},"isDefaultVisualization":false,"chartType":"ComboChart","chartName":"Diagram1"} </script>Kilde: Natur- og Erhvervsstyrelsen

 

Dokumentation
Virkemidler i 'Økologisk Handlingsplan 2020'

Primære indsatser

  • Økologisk omstilling af de offentlige køkkener
    Regeringen stiller midler og redskaber til rådighed for en økologisk omstilling af de offentlige køkkener, hvor stat, regioner og kommuner i projektsamarbejde til gengæld forpligter sig til at arbejde for og prioritere at bruge redskaberne til en omstilling af deres offentlige køkkener til minimum 60 pct. økologi.

    Der er afsat i alt 56 mio. kr. til indsatsen i 2012-13.
  • Økologisk omstilling af de offentlige arealer
    Regeringen vil fremme omlægning af offentlige arealer til økologi. Det offentlige ejer ca. 55.000 ha land­brugsjord - et areal på størrelse med Falster. Heraf dyrkes kun ca. 24 pct. økologisk - der er derfor potentiale for mere.
  • Flere nye økologiske produkter
    Regeringen vil fremme, at der kommer flere økologiske varer på hylderne. Der er i alt afsat 40 mio. kr. i 2012-2014 til indsatser inden for produktudvikling og forarbejdning af produkter.
  • En mere fokuseret og koordineret eksportindsats
    Regeringen vil styrke de økologiske eksportmuligheder. Indsatsen vil prioritere nærmarkederne i Sverige og Tyskland, hvor der er størst vækstpotentiale, men også til afgrænsede indsatser på det engelske, hollandske, franske, finske og italienske marked.
    Puljen til en ekstra eksportindsats udgør i alt 20 mio. kr. i 2012-13.
  • Målrettet støtte til økologiske bedrifter
    Regeringen vil målrette en del af investe­ringsstøtten til økologiske bedrifter til de sektorer, som kæmper med de største udfordringer i omlægningen til økologi.
    Puljen udgør i alt 80 mio. kr. i 2012-13.

  

Øvrige indsatser

  • Mere økologi på skemaet i fødevareuddannelserne.
  • Mere økologisk skolefrugt.
  • Mere smidige miljøgodkendelser.
  • Bedre jordfordeling for økologer.
  • Fremme af økologisk biogas og recirkulering af næringsstoffer.
  • Øget harmonisering af EU's øko-regler og kontrol.
  • Nye partnerskaber og netværksinnovation.
  • Øget fokus på effekten af tilskud til information og markedsføring.
  • Øget afsætning af økologisk akvakultur.
  • Styrke forskning og udvikling i økologi
  • Styrket europæisk samarbejde om sortslovgivningen.
  • Bedre proteinafgrøder til erstatning for importeret soja.
Kilde: Regeringens 'Økologiske Handlingsplan 2020'

 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kirsten Lund Jensen

Økologichef, Landbrug & Fødevarer, bestyrelsesmedlem, ICROFS
cand.oecon.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 2007)

Brian Højland Jacobsen

Lektor, Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Uni.
cand.agro. (KVL 1987), M.Sc. (Reading 1989), ph.d. (KVL 1994)

0:000:00