Regeringens risikoråd anbefaler at mindske boligkøberes adgang til afdragsfri lån

Hvis det står til Det Systemiske Risikoråd, skal boligkøbere fremover selv kunne skaffe 40 procent af købesummen, hvis de vil have et realkreditlån uden afdrag. Nu venter bolighandlende og eksperter på regeringens reaktion.

Nationalbankdirektør Lars Rohde er formand for Det Systemiske Risikoråd, der nu anbefaler regeringen at øge kravet til, hvor meget boligkøbere selv skal have sparet op, hvis de vil have afdragsfrit lån.
Nationalbankdirektør Lars Rohde er formand for Det Systemiske Risikoråd, der nu anbefaler regeringen at øge kravet til, hvor meget boligkøbere selv skal have sparet op, hvis de vil have afdragsfrit lån.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

De kraftige prisstigninger på boliger i København og resten af landet fortsætter, og der er nu så stor risiko for en bobleeffekt, at regeringens rådgivere i Det Systemiske Risikoråd anbefaler erhvervsminister Simon Kollerup (S) at gribe ind.

Det meddeler rådet i en henstilling efter sit møde mandag.

Konkret anbefaler rådet med Nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen, at regeringen gør det sværere for boligkøbere at få lov til at optage afdragsfrie realkreditlån.

Står det til de finansielle rådgivere skal boligkøbere fremover ikke have lov at optage afdragsfrit realkreditlån, hvis man belåner boligen med mere end 60 procent. Skal man købe et hus til en million kroner, skal man altså selv kunne lægge mindst 400.000 kroner på bordet, hvis man vil undgå at betale afdrag af realkreditlånet.

Formålet er at ruste boligejerne og låneudbyderne til en situation, hvor boligpriserne kan falde eller renten stige. 

Paralleller til 2006
Ifølge risikorådet er "afdragsfrie realkreditlån fortsat meget udbredte, især blandt de mest forgældede boligejere," og rådet ser visse paralleller til situationen op til det store boligmarkedskrak under finanskrisen i 00'erne.

"I den nuværende konjunktursituation ses stærkt stigende boligpriser, rekordhøj handelsaktivitet og et meget lavt udbud af boliger til salg, der er på niveau med 2006," skriver risikorådet i sin henstilling til regeringen.

Rådgiverne vurderer, at denne situation øger risikoen for, at låneudbydere vil lempe kravene til dem, der skal låne penge, at folk vil låne flere penge til boliger, og at troen på vedvarende prisstigninger vil blive stærkere. Alle tre faktorer kan få boligpriserne til at stige endnu mere, og det øger igen iriskoen for et pludseligt prisfald.

Altså en bristet boble.

Vismænd uenige med risikoråd
Risikorådet varslede allerede i marts om en mulig boligboble og om kommende anbefalinger til et politisk indgreb.

Og Nationalbanken har ad flere omgange opfordret regeringen til at stramme op på lånereglerne og mindske skatterabatten til folk med boliggæld for at dæmpe det buldrende boligmarked.

Men både blandt topøkonomer og politikere er der stor uenighed om, hvorvidt der skal gribes ind eller ej.

De økonomiske vismænd er uenige med risikorådet og advarede i begyndelsen af juni mod et forhastet indgreb.

Læs også

Vismændene vurderer, at de voldsomme prisstigninger kan være et forbigående udslag af folks ændrede adfærd og behov under coronakrisen, og at priserne derfor kan vise sig at flade ud af sig selv efter sommerferien. De anbefaler politikerne at se tiden lidt an, før de vurderer, om der er behov for indgreb, eller om markedet retter sig af sig selv.

"Risikoen er, at et indgreb kan føre til en priskorrektion med alle de problemer, det kan medføre. Derved kan man risikere at påføre markedet den priskorrektion, som man forsøger at afværge," forklarer overvismand, Carl-Johan Dalgaard til Tv 2 News tirsdag efter risikorådets melding.

Venter på regeringen
I regeringen er det erhvervsminister Simon Kollerup (S), der i praksis kan vælge at føre Det Systemiske Risikoråds henstilling om at stramme lånereglerne ud i livet. Regeringen er forpligtet til inden for de næste tre måneder at gennemføre indgrebet eller forklare, hvorfor den ikke gør det. 

Ministeren har endnu ikke meldt sig på banen med en reaktion. Men regeringen har tidligere afvist at blande sig politisk i boligmarkedet.

Tidligere på måneden viste Finansministeriets egen prognose, at prisstigningerne vil aftage fra denne sommer. Ministeriet forudså, at boligpriserne i 2021 samlet vil være steget med 11,2 procent, når året er omme, men at priserne næste år vil stige med mere moderate 3,1 procent.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Rohde

Fhv. nationalbankdirektør 2013-23 og direktør for ATP 1998-2013
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1980)

Simon Kollerup

MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00