Radikale: Får handicappede for meget?

HANDICAPPEDE: Er det fair, at forældre med et handicappet barn ikke betaler for en institutionsplads? Spørgsmål som dette vil De Radikale stille skarpt på under den kommende socialreform. SF, S og Enhedslisten er positive, mens handicaporganisation mener, debatten skyder forbi målet.
De Radikale vil under den kommende socialreform stille skarpt på, om der finder overkompensering sted til visse grupper af handicappede.
De Radikale vil under den kommende socialreform stille skarpt på, om der finder overkompensering sted til visse grupper af handicappede.
Kasper Frandsen

Når kommuner kæmper for, at budgetterne kan hænge sammen, er det nødvendigt at se, hvor man overkompenserer. Det er rimeligt, at man betaler den pris for en service, som alle andre gør. Men det er et følsomt emne.

Ole Pass
Formand for Socialchefforeningen

Gratis specialsko til særlige handicap. Gratis indhegning af haven, hvis man har et barn med ADHD. Gratis plads på specialinstitution til handicappede børn.

Det er nogle af de muligheder, som handicappede har ifølge loven. Men er det også rimeligt? 

Det spørgsmål stiller De Radikales socialordfører, Marlene Borst Hansen, der mener, at der er behov for en debat om, hvorvidt der finder "overkompensering" sted af handicappede på nogle områder.

"Hvis man for eksempel har et handicappet barn i en specialinstitution, får man dækket det fulde beløb. Men ville det ikke være mere rimeligt, at man betalte det samme, som andre forældre betaler for en daginstitutionsplads, så man kun bliver kompenseret for merudgiften? Vi skal prioritere rigtigt," siger hun.

Del af socialreform
Og hun står ikke alene. Overkompensering af handicappede og en omfordeling af ressourcerne bliver en del af forhandlinger i den kommende socialreform. Både Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten er klar til at undersøge problemstillingen yderligere.

Der bliver ingen "hellige køer" i de kommende forhandlinger om en socialreform, pointerer Socialdemokraternes socialordfører, Maja Panduro.

"Jeg vil gerne være med til at se, om der finder overkompensering sted på handicapområdet. Vi kan sagtens bruge pengene smartere. Det ville da være dejligt, hvis man kunne finde nogle besparelser," siger hun.

Hun vil ikke pege på konkrete eksempler, hvor pengene ikke bliver brugt optimalt. I stedet afventer hun, at hele området skal have et samlet eftertjek.

Nødvendighed
Ole Pass er formand for socialchefforeningen. Han mener, at den økonomiske situation gør det nødvendigt at give området et "virkelighedstjek".

"Når kommuner kæmper for, at budgetterne kan hænge sammen, er det nødvendigt at se, hvor man overkompenserer. Det er rimeligt, at man betaler den pris for en service, som alle andre gør. Men det er et følsomt emne," siger han.

Også udgifterne til hjælpemidlerne bør man ifølge Ole Pass se nærmere på.

"Hvis man har fået en motoriseret kørestol, skal man så også have stillet en gratis scooter til rådighed, eller skal man betale en del af hjælpemiddel nummer to, hvis man har midlerne? Vi er nødt til at gå området igennem med en tættekam. Den økonomiske situation kræver mere brugerbetaling," siger han.

Omfordeling af pengene
Udgifterne til handicappede har i flere år været stærkt stigende og presset kommunernes økonomi under statens krav om nulvækst. Først i år ser der ud til at være et fald i de kommunale udgifter til voksenhandicappede, hvor kommuner budgetterer med et fald på 400 mio. kr. i 2012.

Alligevel afviser centrum-venstre-partierne, at eventuelle besparelser på enkelte udgiftsområder til handicappede partout skal bruges til at fylde statskassens gabende tomme hul op. Penge skal omfordeles, mener de.

"Ingen skal kompenseres mere end merudgifterne. De penge, der måske kunne findes herfra, kan for eksempel bruges på andre handicapområder med behov for flere penge," siger SF's handicapordfører, Annette Vilhelmsen

De Konservatives politiske ordfører, Benedikte Kiær, havde allerede som socialminister før folketingsvalget i 2011 kig på overkompensering af handicappede.

"Meningen er ikke, at handicappede skal overkompenseres. Derfor er det et område, hvor vi kan sænke de offentlige udgifter, uden at man nødvendigvis stiller nogen dårligere," siger hun.

Forbi målet
Politikerne skyder forbi målet ved at overvurdere problemets omfang, mener Stig Langvad, der er formand for Danske Handicaporganisationer.

"Man har ikke forstået, hvad det handler om. Eksempelvis kan de såkaldte gratis specialinstitutioner til handicappede ikke sammenlignes med almindelig daginstitutioner, fordi det stammer fra sundhedsloven og er et behandlingstilbud. Man må ikke sige fra," siger han.

Han vil dog ikke afvise, at der er områder, hvor man kan finde besparelser.

"Der kan sagtens være steder, hvor vi kan ramme mere præcist," pointerer han og henviser blandt andet til, at man automatisk får 1500 kr., når handicappede har et merforbrug på over 500 kr. Et tiltag, der i sin tid blev lavet for at undgå alt for meget bureaukrati.

Omvendt anser han flere områder for at være "underkompenseret". F.eks. får man ikke støtte til at deltage i voksenundervisning, hvis man er ordblind.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marlene Borst Hansen

Medlem, Pressenævnet, fhv. stedfortrædende MF (R), fhv. formand, Fora,
lærer (Haderslev Statsseminarium 2001)

Maja Panduro Kyk

Kommunikationschef, Det Centrale Handicapråd og Frivilligrådet (Orlov)
cand.mag. i Culture, Communication and Globalization, AAU (2021)

Stig Langvad

Projektkoordinator, Dansk Handicap Forbund
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1984)

0:000:00