Regeringspartier kræver flere penge fra nordsøolien

"Det er rigtigt vigtigt for os, at fordelingen af de midler, der kommer ud af Nordsøolien skal fordeles anderledes. Det er det vi går til forhandlingerne med," fastslog Socialdemokraternes energi- og klimaordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, under forespørgselsdebatten torsdag om Nordsøolien.

"Vi er gode til at lande aftaler, og vi skal ud af det forhandlingslokale med endnu flere penge i statskassen," sagde hun.

Forholdene har ændret sig
De kommende forhandlinger vil komme, når det såkaldte eftersyn af Nordsøaftalen er færdig. Eftersynet er bestilt af klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) efter den grønne tænketank Concito præsenterede en analyse som viste, at staten angiveligt går glip af 8-11 milliarder kroner om året med den Nordsøaftale, der blev vedtaget i 2003.

Aftalen kan genforhandles, hvis forudsætningerne for aftalen ændres. Men det kræver, at alle parter - forligspartierne og olieselskaberne - kan blive enige. Og hidtil har olieselskaberne med A.P. Møller Mærk i spidsen nægtet at ville ændre i aftalen. Men det vil være et brud på aftalen, for forudsætningerne i aftalen er ændret markant idet oliepriserne er 4-5 gange højere i dag, end da aftalen blev indgået i 2003, mener socialdemokraterne.

Der kan ikke udstedes nogen vetoret til nogen andre end Folketinget, når det handler om beskatningslove i der her land. Det kan der ikke, og det skal der ikke.

Jesper Petersen
Politisk ordfører, (SF)

"Jeg håber da, og jeg tror også, at olieselskaberne besinder sig og sætter sig til bordet efter god dansk tradition. Vi kan jo ikke lade være med at lave lovgivning, fordi nogle synes, de har vetoret. Sådan fungerer det ikke," sagde Pernille Rosenkrantz-Theil, og understregede, at udebliver man fra forhandlingerne, så fralægger man sig en indflydelsesmulighed.

Folketinget kan hæve skatten
Sammen med SF lod Socialdemokraterne det forstå, at olieselskaberne ikke skal regne med nogen indsigelse, hvis de ikke vil være med til at se på aftalen.

"Der kan ikke udstedes nogen vetoret til nogen andre end Folketinget, når det handler om beskatningslove i der her land. Det kan der ikke, og det skal der ikke," sagde SF's politiske ordfører Jesper Petersen, og slog fast, at der er håndtag politikerne kan skrue på til at få flere indtægter i statskassen, som samtidig ikke vil bryde aftalen.

Meldingen overraskede de borgerlige partier, som ville have afklaret, om regeringspartierne er villige til at vedtage ændringer uden om aftale-parterne.

VK forlanger enighed
Da bølgerne gik højest under debatten truede Konservatives Mike Legarth med, at det kunne få betydning for deres deltagelse i en energiaftale. Kort inden havde Venstre holdt korridor samtaler med klima- og energiminister Martin Lidegaard og Pernille Rosenkrantz-Theil - og samtalerne var så ophidsede og højlydte, at de blev bedt om at dæmpe sig af Folketingets formand.

Kort efter slog Venstres Lars Chr. Lilleholt det fast, at der ikke kunne være nogen opbakning til regeringens linje, hvis det betød, at man ikke ville sikre parternes indragelse.

"Forudsætningen for os er 100 procent klar: Skal der ændres i aftalen med Mærsk, så kræver det, at der er enighed mellem parterne," sagde Lars Chr. Lilleholt.

Lidegaard: Vi overholder aftalen
Overholdes aftalen, og er olieselskaberne med på at ændre i aftalen, vil Venstre og Konservative dog gå konstruktivt til forhandlingerne. Det kvitterede Martin Lidegaard og understregede, at han ville arbejde for en bred aftale.

"Såfremt serviceeftersynet giver grundlag for at søge ændringer i Nordsøaftalen, så lægger regeringen afgørende vægt på, at dette søges gennemført på grundlag af et bredt flertal i Folketinget," forsikrede ministeren.

Venstre og Konservative ønskede hertil, at Martin Lidegaard vil genoptage den tidligere regerings målsætning om at præsentere en offshore-strategi. Og det ønske vil han gerne indfri, men først til efteråret: På den anden side af en energiaftale, EU-formandskab, og når eftersynet af Nordsøaftalen ligger færdig.