Regionerne løftede sygehusene

10 ÅR MED KOMMUNALREFORMEN: Oprettelsen af regionerne har gavnet sygehuspatienterne, mener både patienter, læger og ekspert. Men kun fordi regionsdannelsen blev fulgt op af den største reform og centralisering af sygehusene i 50 år.

Det var med Lars Løkke Rasmussen (V) som indenrigsminister, at strukturreformen blev forberedt og vedtaget. I 2007 trådte den i kraft.
Det var med Lars Løkke Rasmussen (V) som indenrigsminister, at strukturreformen blev forberedt og vedtaget. I 2007 trådte den i kraft.Foto: Bax Lindhardt/Scanpix
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Et farvel til 14 amter og et goddag til 5 regioner har efter et årti vist sig at være en god idé. Især når man ser på den behandling, sygehuspatienterne får i dag i modsætning til for ti år siden. Det er patienter og læger overordnet enige om op til regionernes tiårs jubilæum.

”Behandlingskvaliteten har været inde i en rivende udvikling i denne periode, og kvaliteten er blevet mere ensartet på tværs af landet. At det er lykkedes, skyldes blandt andet oprettelsen af regionerne. Overordnet set har det været en rigtig beslutning,” siger Andreas Rudkjøbing, der er formand for Lægeforeningen.

Nødvendig reform
Danske Patienters formand, Camilla Hersom, er enig. Der var behov for at gå fra 14 amtsråd til 5 regioner for at følge den internationale tendens med mere specialiserede læger og sygehusafdelinger, vurderer hun.

”Reformen var nødvendig. Hvis man vil have den bedste behandling, så er det klart, at man ikke kan sprede specialiserede behandlinger ud på 100 steder i landet,” siger Camilla Hersom.

Hos både Lægeforeningen og Danske Patienter peger man på, at regionernes fødsel ikke kurerede alle sygehusvæsnets skavanker. Og her vurderer man heller ikke, at det store kvalitetsløft af sygehusbehandlingerne bare var sikret ved at skrotte amterne og oprette regionerne.

Faktisk satte Fogh-regeringen, med Lars Løkke Rasmussen (V) som indenrigs- og sundhedsminister, i samme åndedrag gang i de mest omfattende sygehusreformer i mere end 50 år. Hidtil er 24 sygehuse lukket – og flere er på vej. Men også indvendigt er sygehusene forandrede på grund af reformerne.

For det første har Sundhedsstyrelsen efter reformen fået langt større magt over regionerne end amterne. Det skete blandt andet med den såkaldte specialeplan, hvor Sundhedsstyrelsens krav har betydet, at regionerne har måttet samle de komplicerede og vanskelige behandlinger på langt færre sygehuse. Det har betydet, at patienterne kan få længere til hospitalet, men til gengæld bliver de behandlet af mere specialiserede læger.

For det andet lovede Fogh-regeringen i 2007 25 milliarder kroner til nye sygehuse – de såkaldte supersygehuse – der nu er ved at blive bygget. Med pengene fulgte meget detaljerede krav til, hvordan regionerne skulle bygge og indrette deres sygehuse, og hvor de skulle placeres.

Amterne holdt fast i specialer
Professor i sundhedsøkonomi og tidligere amtslig embedsmand, Kjeld Møller Pedersen, var op til strukturreformen med til at anbefale at mindske antallet af amter. Selv om han ikke anbefalede at gå helt ned på fem regioner, mener han, at strukturreformen har været en succes set med sundhedsvæsnets briller. 

Amterne var for modvillige til se på tværs af amtsgrænser i forhold til at sikre, at de såkaldte specialiserede behandlinger blev samlet på færre afdelinger, vurderer SDU-professoren.

”Hvert amt ville beholde flest mulige behandlingstyper på deres egne sygehuse, selv om befolkningsgrundlaget i amtet var for lille til at sikre nok patienter. Løsningen på det problem blev faktisk et af hovedargumenterne for regionsdannelsen,” siger Kjeld Møller Pedersen, der peger på, at de fem store regioner fik et større befolkningsgrundlag.

Sygehuse del af udkantsdebat 
Det var ikke kun i amtsrådene, at lukning af sygehuse var et kildent spørgsmål.

I regionerne har placeringen af de nye sygehuse og lukningen af endnu flere små lokale sygehuse været med til at sætte gang i den store debat om Udkantsdanmark. En debat om tab af arbejdspladser og om afstanden til de kommende store akutsygehuse.

Særligt højlydt blev det i Vestjylland. Striden om, hvorvidt et nyt sygehus skulle ligge i Holstebro eller i Gødstrup ved Herning, gav genlyd. Et nyt parti, Fælleslisten, så dagens lys, og Dansk Folkeparti argumenterede i finanslovsforhandlingerne i 2009 for at trumfe Region Midtjyllands beslutning om at placere sygehuset ved Gødstrup.

Længere på literen 
Et mål, som Lars Løkke Rasmussen som indenrigs- og sundhedsminister stillede op før strukturreformen, var at sundhedsvæsnet også økonomisk skulle blive mere effektivt. ”Køre længere på literen,” som han forklarede det, da lovforslaget om regionernes oprettelse blev behandlet i folketingssalen.

Målt i produktivitetsvækst – flere behandlinger for de samme penge – så er regionerne også lykkedes med den opgave, mener Kjeld Møller Pedersen.

De fleste år har sundhedsvæsnet kunnet fremvise produktivitetsforbedringer på mellem tre og fem procent. Men personalegrupper har løbende advaret om, at effektiviseringerne i sundhedsvæsnet er ved at tage overhånd. Debatten er netop blusset op igen. Det skete i kølvandet på, at lederen af Rigshospitalets fødeafdeling, Morten Hedegaard, har sagt op, fordi han mener, at rationaliseringerne er gået for vidt.

Andreas Rudkjøbing peger på, at produktivitetsfremgangen under regionernes vagt har været meget høj også i international sammenligning. Men det er ikke kun godt, understreger han. 

”Det er jo positivt, at man får brugt pengene i sundhedsvæsnet stadig mere effektivt. Men vi begynder nu for alvor at se konsekvenserne. På sygehusene er man blevet ekstremt presset på grund af de løbende produktivitetskrav,” siger han.

Sammenhæng – stadig en mangelvare
Et andet mål med strukturreformen var at sikre bedre sammenhæng i patienternes behandling. Her er man dog langt fra i mål, lyder det enslydende fra Lægeforeningen og Danske Patienter. Heller ikke på sygehusene.

Den enkelte læge ved i dag mere om den enkelte sygdom end tidligere – men ofte mindre om andre sygdomme. Det er især et problem, hvis man ikke ved, hvad patienterne fejler eller, hvis de lider af mere end én sygdom, lyder vurderingen fra Camilla Hersom.

”Specialiseringen har betydet, at sygehusene ofte er rigtigt gode, når patienterne kun skal behandles for én sygdom. Problemet er bare, at stadig flere patienter har flere sygdomme på samme tid. Og det giver store udfordringer med at skabe sammenhæng, når læger på tværs af stadigt mere specialiserede afdelinger skal arbejde sammen,” siger Camilla Hersom.

Kjeld Møller Pedersen er enig i, at der er patientforløb, hvor der er dårlig sammenhæng. Når sygehusene specialisereres, sker der naturligt også en fragmentering af behandlingen, forklarer han. Men han savner dokumentation for, hvor stort omfanget er ud af sygehusenes samlede mængde behandlinger.

Efterdønningerne fra strukturreformen på sygehusområdet er langt fra slut. Rundt i landet er man i gang med at bygge eller ombygge de såkaldte supersygehuse, der i løbet af 2 til 7 år står færdige.

 

Læs flere artikler om 10 år med kommunalreformen her

 

Nedlagte og omlagte sygehuse: 

Region Nordjylland

-        Brovst Sygehus (omlagt til sundhedshus)

-        Dronninglund (omlagt til praktiserende lægehus)

-        Nykøbing Mors (omlagt til sundhedshus)

-        Terndrup

Region Midtjylland:

-        Regionshospitalet Kjellerup

-        Regionshospitalet Grenaa (omlagt til sundhedshus)

-        Regionshospitalet Odder

-        Regionshospitalet Tarm (omlagt til sundhedshus)

-        Regionshospitalet Brædstrup (omlagt til livsstilscenter)

-        Regionshospitalet Ringkøbing (omlagt til sundhedshus)

-        Regionshospitalet Skanderborg (omlagt til sundhedscenter)

Region Syddanmark

-        Brørup i 2009 (omlagt til sundhedscenter)

-        Varde i 2009

-        Faaborg i 2012

-        Haderslev i 2014

-        Ringe i 2016

-        Fredericia i 2016

Region Hovedstaden

-        Esbønderup (lukket 2011)

-        Hørsholm (lukket 2011)

-        Helsingør (omlagt til sundhedshus)

Region Sjælland

-        Korsør Sygehus

-        Faxe Sygehus

-        Kalundborg Sygehus

-        Nakskov Sygehus

Dokumentation

TEMA: Kommunalreformen 10 år

Til årsskiftet er det 10 år siden, at kommunalreformen blev foldet ud. Kommuner blev slået sammen, amter nedlagt og opgaver flyttet. Men hvordan er det egentlig gået med den store reform?
Det ser Altinget nærmere på i de næste dage.

Strukturreformen – Sundhed

  • 14 amter blev til 5 regioner
  • Regionerne arvede ansvaret for sygehusene, den behandlende psykiatri, praksissektoren, heriblandt praktiserende speciallæger og den del af genoptræningen, som foregår på sygehusene

  • 271 kommuner blev til 98
  • Kommuner fik ansvar for genoptræning og forebyggelse og sundhedsfremme, alkohol- og stofmisbrugsbehandling

    Kommunernes opgave var fortsat:
    • Den kommunale hjemmesygepleje
    • Sundhedsydelser til børn og unge
    • Forebyggende opgaver inden for den kommunale børne- og ungetandpleje og i hjemmesygeplejen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andreas Rudkjøbing

Direktør, Steno Diabetes Center Sjælland, formand, Den Nationale Videnskabsetiske Medicinske Komité 2
cand.med. (Københavns Uni. 2008), ph.d. i folkesundhed, M.Sc. i sundhedsøkonomi, politik og management (London School of Economics)

Kjeld Møller Pedersen

Professor emeritus, Økonomisk Institut, Syddansk Universitet
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1974)

0:000:00